Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 287 – 19. marts 2009 – side 9

Klimatopmødet

Fakta – Global aktionsdag 12. december – Klimaforum

Hvad kommer der til at ske under klimatopmødet? Start overblikket her.

Fakta

Klimatopmødet benævnes COP-15 (Conferences of the Parties) – det 15 topmøde siden det første i Berlin i 1995.

Det foregår over to uger i Bella Centret på Amager. Det starter mandag den 7. december og forventes at slutte fredag den 18. december eller dagen efter.

På topmødet vil der deltage repræsentanter for knapt 200 lande, lobbyister fra et hav af store firmaer og NGOere (ikke-statslige organisationer) fra det meste af verden – fx fagforeninger, miljøorganisationer osv.

Global aktionsdag 12. december

Masser af miljø- og klimaorganisationer og -grupper er i gang med at planlægge aktiviteter under topmødet i december. Mange handler om de enkelte organisationers særlige vinkler, men der er også aktiviteter, som er for alle.

Den vigtigste af dem er den globale aktionsdag 12. december – lørdagen midt under klimatopmødet.
Her er der taget initiativ til at samle alle, der vil kræve en ambitiøs, socialt og globalt retfærdig klimaaftale, til en kæmpestor demonstration.

Arrangører

Det første møde for folk, der er interesserede i at arrangere demonstration, blev holdt 10. marts i København.

Her blev der fremlagt ideer om, at demonstrationen skal gå fra Københavns centrum til Bella Centret. At den skal have en så bred arrangørkreds som muligt: Fagforeninger, miljø- og klimaorganisationer, uddannelsesorganisationer, politiske og mange flere. Og at processen med at arrangere demonstrationen skal være åben og inkluderende.

På dette første møde blev der ikke truffet beslutninger, men der var bred opbakning til initiativet. Der blev nedsat en foreløbig koordineringsgruppe til at forberede det næste stormøde 6. maj kl. 19 (stedet er i skrivende stund endnu ikke besluttet).

På mødet 6. maj vil der blive taget mere detaljeret stilling til, hvordan forløbet skal være.
Arrangørerne opfordrer alle interesserede til at møde frem 6. maj og deltage i forberedelsesarbejdet.

Er du medlem af en fagforening, en uddannelsesorganisation eller andet, så vær med til at rejse diskussionen om, hvorfor I også skal være med i den global klimaaktionsdag,

Kontakt Jørn Andersen (jorn@jorna.dk, tlf. 40300210), hvis du vil vide mere.

Aktionsdag uden for København

Aktionsdagen er jo en global aktionsdag, og der vil formentlig være protester i omkring 100 lande parallelt med protesterne i København.

I bl.a. England og Sverige diskuteres det at aktionere en uge tidligere, lørdag den 5. december, så det også bliver for mange at deltage i København.

Det vil være en god idé også at gøre dette i danske provinsbyer, så folk kan tage til København lørdag den 12. Kontakt Klimabevægelsen, hvis du skal have hjælp til at komme i gang.

Se mere om den internationale del af den globale aktionsdag på: www.globalclimatecampaign.org
Se mere om demonstrationen i København 12. december på: www.12dec09.dk

Klimaforum

Et andet af de bredere initiativer er Civilsamfundets Klimaforum.

Klimaforum er dannet, fordi det er “vigtigt, at miljøorganisationer, græsrødder og det bredere civilsamfund gives en organiseret ramme hvor de kan komme til orde, også udenfor Bella Centret.“

“Formålet med Klimaforum er at sætte øget fokus på klimaproblemerne, som de opfattes af samfund overalt på jorden, samt oplyse om og debattere visionære, bæredygtige og retfærdige løsninger på klimakrisen.“

Staten spænder ben ...

Da ideen om et Klimaforum blev fremlagt i sommeren 2008 udtrykte politiske ordførere fra et flertal af folketingspartier sig positivt om, at staten skulle finansiere det i størrelsesordenen 50 mill. kr.

Men først blev det samlede beløb til civil-aktiviteter beskåret til 20 mill. kr. under finanslovsforhandlingerne. Siden da har Udenrigsministeriet – godt hjulpet af nogle de store NGO’er – trukket processen i langdrag.

Det er endnu uklart, om eller hvornår der kommer penge. Og beløbet er allerede nu nede på højst 7 mill. kr.

... men forberedelserne er i gang

Det giver naturligvis dårlige betingelser for at forberede et godt klimaforum, invitere gæster fra fjerne lande og opreklamere projektet.

Men trods dette er der allerede en række arbejdsgrupper, der er i gang med alt fra program til indkvartering.

Hvis der kommer penge, er det planen, at Klimaforum kommer til at foregå i Øksnehallen tæt på Københavns hovedbanegård. Hvis ikke bliver det mere spredt ud over byen.

Se mere på: www.klimaforum09.dk

Se også:
SAA 287: Klimatopmødet
SAA 287: Klima: James Hansen i København
SAA 287: Klima: Hvem kan stoppe den globale opvarmning?

Flere artikler fra nr. 287

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Klimatopmøder

Siden er vist 2897 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside