Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 287 – 19. marts 2009 – side 8

Klimatopmødet

Jørn Andersen

Alle, der bekymrer sig om den globale opvarmning, har øjnene stift rettet mod klimatopmødet i København til december.

Klima-aktion ved Bella Centeret  2007 (Foto: www.klimax2009.org)

Klima-aktion ved Bella Centeret 2007 (Foto: www.klimax2009.org)

De fleste foretrækker at tænke, at når al seriøs videnskab med høj røst advarer om en truende klimakatastrofe, så må politikerne handle.

Når det er tydeligt, at den nuværende Kyoto-aftale ikke har fået CO2-udledningen til at falde, men at den i stedet fortsat stiger – ja, så må politikerne skifte kurs.

Og når den nyeste forskning viser, at virkeligheden for længst har overhalet forudsigelserne fra 2007-rapporten fra FN’s klimapanel – ja, så må politikerne handle hurtigt.

Desværre er det en naiv drøm.

Topmødet vil ikke løse problemet

Man behøver ikke være spåkvinde for allerede nu at forudsige, at klimatopmødet ikke vil resultere i forpligtende og tilstrækkelige klimamål.

Blot et hurtigt kig på “de tunge drenge“ blandt deltagerne i topmødet bør få hårene til at rejse sig på enhver, der bekymrer sig om klodens og menneskehedens fremtid.

Kig på politikerne fra de rige lande. Om de hedder Fogh, Merkel, Sarkozy, Brown, Obama, Berlusconi eller Putin – ingen af dem har nogensinde foretaget sig noget som helst, der bare overfladisk antastede erhvervslivets, og især de store multinationales, interesser.

Deres ideologi er forskellige varianter af nyliberalisme, dvs. markedet frem for alt.

Skulle en enkelt af dem blive grebet af den historiske stemning, så er topmødet for en sikkerheds skyld befolket af hundreder af lobbyister fra føromtalte multinationale, der snart skal få dem tilbage til virkeligheden.

Krise og klima

Den økonomiske verdenskrise betyder, at bare en moderat ambitiøs klimaløsning er helt usandsynlig.
Krisen truer fx bilproduktionen i lande som Japan, USA, Tyskland, Frankrig og Italien. Så regeringerne bruger milliarder af deres valutaer på at understøtte bilindustrien – som globalt har en stor overkapacitet i forhold til efterspørgslen.

De har alle sammen hældt andre milliarder i bankerne eller andre industrigrene. Og så er der naturligvis ikke råd til at investere i vedvarende energi eller kollektiv trafik.

Ud af drømmen

Politikerne snakker rigtigt meget om klima, men jo tættere vi kommer på topmødet, jo mere vil det gå op for folk, at der ikke er handling bag ordene.

Der vil sikkert komme en form for aftale – eller hensigtserklæring. Men den vil være tom for reelt indhold.

Og så vil mange begynde at spørge: Hvorfor investerede de ikke de 100 milliarder fra Bankpakke 2 i vindmøller, solfangere, bølgeenergi og kollektiv trafik? Det ville desuden have givet reelle, håndgribelige arbejdspladser.

Mange vil spørge: Hvorfor skal der fyres bygningsarbejdere, når de kunne renovere huse, så de blev energi-neutrale?

Massive offentlige investeringer kan både løse klimaproblemet og sikre arbejdspladser.

Stil krav og mobilisér

Det kan være ubehageligt at vågne op af en drøm. Som fx den om, at når politikerne snakker om klima, så vil de også handle.

Men vi ved det jo godt: Når Fogh snakker om velfærd, livslang uddannelse eller retssikkerhed, så ved de fleste, at netop disse ting er under konstante angreb af selv samme Foghs regering.

Det er ikke kun op til klimaaktivister at stille krav til topmødet.

Klimaaktive, fagforeningsfolk, uddannelsessøgende og socialister må i fællesskab stille krav om en klimaaftale, der både er tilstrækkeligt ambitiøs – og samtidig socialt og globalt retfærdig.

Det er ikke nok kun selv at protestere ved topmødet. Det vigtigste er at bruge tiden frem til topmødet på at diskutere klimatruslen på arbejdspladser og i fagforeninger, på skoler og i uddannelsesorganisationer, blandt naboer og i beboerforeninger osv.

Klimaaktivister og socialister skal have langt flere til at forstå klimatruslen – og hvorfor politikerne ikke handler.

Hvis vi gør det, kan vi mobilisere 50-70-100.000 eller flere til at protestere og stille krav op til, under og efter klimatopmødet.

Se også:
SAA 287: Klima: James Hansen i København
SAA 287: Klima: Hvem kan stoppe den globale opvarmning?
SAA 287: Klimatopmødet: Fakta – Global aktionsdag 12. december – Klimaforum

Flere artikler fra nr. 287

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Klimatopmøder

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 3041 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside