Socialistisk Arbejderavis
Nr. 290 – 28. august 2009 – side 4
På kanten
Forsvar burkaklædte kamphundeejere
Anders Schou
Intet emne er så lille og ligegyldigt, at regeringen ikke kaster sig frådende over det, hvis bare emnet kan en vække enkel og udbredt følelse som angst.
Omvendt undgår regeringen helst alle store og væsentlige spørgsmål. Og det er uanset om, spørgsmålene gør befolkningen bange, eller om de står højt på regeringens egen agenda. Et eksempel på det sidste er regeringens kujonagtige opførsel over for dens egen arbejdsmarkedskommission.
Her har en gruppe højtbetalte eksperter foreslået præcist de velfærdsangreb, som alle ved, at regeringen gerne vil have gennemført. Efterløn, dagpenge og SU stod for skud, eksperterne havde intet glemt, men hvad var regeringens reaktion?
Jo, finansminister – og tidligere beskæftigelsesminister – Hjort Frederiksen erklærede, at den slags kunne kommissionen godt glemme alt om, så længe der er krise. Nu ved jeg godt, at det er svært at jage studerende og folk i efterlønsalderen ud på et arbejdsmarked, der står til rådighed for færre og færre. Regeringen ville risikere massive protester, ligesom hvis den skar i de dagpenge, som flere og flere frygter, at de bliver afhængige af.
Men regeringen kunne da i da mindste have ladet som om, den stod bag sin egen kommission, og så kunne regeringen have ladet Dansk Folkeparti skyde forslagene ned. I stedet valgte regeringen at flygte panikagtigt fra sig selv, ret ynkeligt.
Strudse-spin
Krisen og den voksende arbejdsløshed har ikke bare smadret alle de omhyggeligt konstruerede argumenter for såkaldte arbejdsmarkedsreformer. Når arbejdsløsheden fortsætter med at vokse voldsomt trods diverse pakker, så udstiller det regeringens afmagt, og dens bedste bud i øjeblikket er, hvad man kunne kalde strudse-spin.
Efter amerikansk forbillede udsender regeringen signaler om, at krisen er ved at være overstået, hvilket givetvis undrer de stadigt flere mennesker, som får en fyreseddel. Den slags strudse-spin er en meget desperat metode i en situation, hvor flere og flere mærker krisens konsekvenser, men regeringen har simpelthen ikke et bedre bud.
Den truende klimakatastrofe er et andet stort og reelt problem, som optager mange, men hvor regeringen har svært ved at levere varen. Den har brugt klimatopmødet i København til at vise en grøn profil, men den profil vil derfor også tage skade, hvis mødet bliver en fiasko. Få tror, at verdens økonomisk presssede magthavere vil tage beslutninger, som bare delvist vil løse klimaproblemerne, så topmødet ligner unægteligt endnu en spændende udfordring for regeringens utallige spindoktorer.
Og man må frygte det værste, når man tænker på, hvad de har udsat befolkningen for denne sommer.
Først fik et tilfælde af hundebid selveste statsministeren til at love et indgreb mod kamphunde. Som om myndighederne ikke allerede i dag kan få aflivet farlige og uregerlige hunde, uanset hvilke racer de tilhører.
Khader
Derefter skulle De Konservative og Naser Khader gøre opmærksomme på sig selv og lancerede derfor et forslag om at forbyde burkaer. Forslaget splittede regeringen, da Venstre trods alt havde svært ved at acceptere et forbud mod et stykke tøj. Partiet kalder sig jo “Danmarks liberale“, når der skal være fest. Venstre måtte dog acceptere, at der blev nedsat en regeringskommission, som nu skal vurdere, om kvinder bliver mere frie, hvis loven fratager dem retten til at bære en bestemt dragt, selv om de gerne selv vil have dragten på.
Heldigvis er almindelige mennesker mere optagede af reelle problemer end af fantasiløst spin. En opinionsmåling Rambøll har lavet for Jyllandsposten viser, at kun 15 pct. af vælgerne mener, at indvandrere og flygtninge er det vigtigste politiske emne, mens tallet for to år siden var 25 pct. I dag er økonomien med 31 pct. det emne, som flest peger på.
Der er derfor håb om, at befolkningen tvinger politikerne til at udtale sig om noget væsentligt, så de ikke blot viser handlekraft ved at kaste sig glubsk over mikroskopiske og upopulære minoriteter. Indtil da må vi erklære, at vi alle er burkaklædte muskelhundeejere.
Se også:
SAA 290: Bekæmp fyringerne - Forsvar syndebukkene: Hvad er vigtigst: Burka eller fyringer?
SAA 290: Det mener vi: Efter Kirkeasyl-demoen
SAA 290: Irakerne i Brorsons Kirke: Gjorde politiet “bare“ sit arbejde?
SAA 290: Interview med demonstrant: Hvad skete der ved Brorsons Kirken?
SAA 290: Kirkeasyl-demo i Århus
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed