Socialistisk Arbejderavis
Nr. 296 – 25. marts 2010 – side 9
Klimaløsninger
Jørn Andersen
Nogle gange er der et skær af “urealisme“ over diskussionerne om, hvordan klimakampen skal fortsætte efter topmødet i København.
Når topmødet i december bøjede i neon, at verdens magthaverne ikke vil gøre noget som helst seriøst – ja, så er der behov for kreativ tænkning.
Urealismen kommer ind, når man kigger på kontrasten mellem den enorme udfordring, vi står over for, og så en del af de løsninger, der kommer frem i debatten.
Ja tak til reklamer
Tag fx et forslag, der arbejdes på blandt nogle af de aktive fra KlimaForum09: “Ja tak til reklamer“. I stedet for et skilt på postkassen, hvis vi ikke vil have reklamer, så skal de der vil have reklamer sætte et skilt på postkassen, og vi andre kan så slippe for besværet.
Forslaget blev også stillet til det “Klima-DM“, som regeringen og en række større virksomheder afholdt op til klimatopmødet. Og det er med i Københavns Kommunes “Affaldsplan 2012“.
Forslaget er i sig selv værd at støtte. Reklamer er spildproduktion. De mindsker verdens skovarealer endnu hurtigere, end de ellers ville. Affaldsmængden fra milliarder af reklamer er enorm.
Hvis forslaget blev gennemført, ville det nok mindske reklamemængden. Men vil det gøre ret meget for klimaet?
Der er et problem her: Lige som en række lignende forslag, så vil det gøre en forskel. Men desværre kun en meget lille forskel.
Det samme gælder forslag som at plante x antal tusinde træer – hvad enten det er velmenende NGO’ere, der tager initiativet, eller det er kyniske storkoncerner, der køber aflad for deres CO2-udledning ved at plante træer i Uganda.
Strukturelle forandringer
Problemet er ikke kun, at det ikke gør en stor nok forskel. Et større problem er, at det peger i den forkerte retning.
Det absolut vigtigste klimakrav i et land som Danmark er omstilling af selve energiforsyningen fra kraftværker baseret på kul, olie og gas til forsyning baseret på vedvarende energi: Vindmølleparker, solfanger-anlæg osv. Uden omstilling af energiforsyningen vil alt andet være dråber i havet.
De næstvigtigste er:
- omstilling af trafik og transport fra privat til kollektiv transport: Langt flere, langt bedre og langt billigere busser og tog.
- bygningsrenovering så både boliger og erhvervsbyggeri bliver langt mere energieffektive. Krav til at nybyggeri skal være CO2-neutralt.
Andre vigtige krav er mere effektiv energiudnyttelse og indgreb mod landbrugets anvendelse af kunstgødning.
Problemet er, at alle de vigtigste krav er strukturelle. De kræver massive investeringer og er desuden et indgreb i storkapitalens frie råderet over samfundets ressourcer.
Små skridt har også ret
Et krav som “Ja tak til reklamer“ peger i den forkert retning. fordi det ikke peger på de nødvendige, strukturelle løsninger.
Når Byggefagenes Samvirke i København stiller krav om 25.000 klimajobs til boligrenovering, så er det ikke hele løsningen. Men det peger i den rigtige retning.
En kampagne for forbud mod indenrigsflyvning i Danmark er heller ikke nok, men det ville pege i den rigtige retning.
Det samme gælder kampagner mod havnetunneler i København og Århus eller en ny Limfjordsbro i Aalborg/Nørresundby. Eller bilfri zoner i de store bycentre, hvor transporten i stedet blev varetaget af eldreven, billig, kollektiv trafik.
Bevægelse
Hvorfor bliver et forslag som “Ja tak til reklamer“ ikke straks skudt ned i et forum af seriøse klimaaktivister?
Jeg tror det hænger sammen med kontrasten mellem de store tiltag, der er nødvendige, stillet over for hvad der virker realistisk at slås for her og nu.
Miljøbevægelserne har ikke vundet nogle betydelige sejre de sidste mange år. Derfor er det svært at tro på, at vi kan vinde. Og så kommer de små og “symbolske“ krav frem.
Vi har brug for reelle sejre. Byggefagenes krav om 25.000 klimajobs vil være en reel sejr, hvis den vindes. Stop for havnetunnelerne eller forbud mod indenrigsflyvning ligeledes.
Det vil være sejre, som kan bygge op til større kampe. Og det er krav, som vil have en reel chance for en bredere folkelig opbakning. Derfor er kravene “realistiske“.
Det eneste “urealistiske“ er, hvis man tror, at de kan vindes uden en massiv, folkelig bevægelse. Men det gælder for klimakampen som helhed.
Socialister bør støtte ethvert krav, som peger i den rigtige retning – også selv om de ikke hver for sig er hele løsningen. Men vi bør samtidig sige, at det ikke er lige meget, hvad vi bruger kampagnekræfter på. Vi skal holde kikkerten fast på de nødvendige – og dermed store og strukturelle – forandringer.
Se også:
SAA 296: Klimagæld og global retfærdighed
SAA 296: København efter topmødet
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed