Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 297 – 30. april 2010 – side 7

Bedsteforældre for Asyl

Barndommens land. Tidens mælketand. Verden er ny for dit øje ...

Jakob L. Krogh

Sådan lød det fra tilskuerpladserne da 30 bedsteforældre rejste sig op og brød ud i protestsang i forbindelse med førstebehandlingen af regeringens nyeste lovgivning mod udlændinge.

Birthe Rønn Hornbech der netop var på vej på talerstolen modtog ikke sangen med glæde. “Få dem ud“, sagde hun fra folketingets talerstol inden hun med vrede skridt forlod den.

Per Husfeldt fra Bedsteforældre for Asyl forklarede, at “Det der skete under civilulydighedsaktionen var, at vi blev kaldt til orden. Det lod vi os ikke påvirke af, så derfor blev vi gennet ud af folketingsbetjentene og siden afhentet af politiet.“

Karen Vad ligeledes fra Bedsteforældre for Asyl supplerede med at de gik syngende bort. “Og vi blev truet med fængselsstraf og alt det, og så sagde vi, vi ved det da godt for vi kendte godt, hvilke regler vi overtrådte.“ Per Husfeldt bryder ind igen “Vi sagde det lød fristende med gratis kost og logi nogen tid, men det ender nok med at vi får en bøde i stedet for.“

Bedsteforældre for Asyl har efter aktionen fået mange tilkendegivelser også fra folk vi slet ikke kender, som har skrevet til os at de gerne vil bidrage til at betale bøden. Så det er er jo meget flot,“ konstaterer de om den vellykkede happening i Folketinget.

Demonstration 17. juni

“Vores næste træk bliver så en stor demonstration den 17. juni i København kl. 17. Forhåbentligt fra Rådhuspladsen,“ siger Per Husfeldt om deres fremtidsplaner.

Bedsteforældrene tror det bliver en stor demonstration, fordi de har fået enormt mange positive tilkendegivelser.

Det er ikke kun venstreorienterede grupper som støtter, slår Karen Vad fast.
Første maj starter Bedsteforældre for Asyl mobiliseringen. De vil dele flyers ud. Derudover har de en bod, hvor man kan købe deres badges og streameres.

“De der har lyst til at være aktive kan melde sig til Bedsteforældre for Asyl. Ellers vil vi meget gerne have, at så mange som muligt møder op til vores demonstration. Bare det at møde op er jo en manifestation af at man ønsker den her lovgivning ændret,“ siger Per Husfeldt.

Karen Vad peger på, at “de også gerne have at alle hjælper med at distribuere budskabet og gennem deres fagforeninger, gennem deres skoler, deres arbejde og hele deres vennekreds. Kan vi nå rundt er det meget vigtigt. Jeg ved der er psykologer der har henvendt sig til psykologforeningen, der er læger til lægeforeningen, der har været mange forskellige som har sendt det ud og det er heldigt.“

Hvem er Bedsteforældre for Asyl?

Aktionen skabte en del opmærksomhed om Bedsteforældre for Asyl. “ Bedsteforældre for Asyl er en bevægelse, som vi kalder os. Vi blev startet for godt to år siden.

Siden da har mange støttet op om vores bevægelse. Vi prøver at få gjort politikerne opmærksomme på, at den måde vi behandler vores asylansøgere på er uanstændig og i strid med FN’s konventioner, ikke mindst børnekonventionen.

Vi står hver søndag mellem kl. 2 og 3 foran asyllejerne Sandholm, Aunstrup og Kongelunden for at demonstrere vores utilfredshed. Derudover så laver vi demonstrationer sideløbende. Den 3. tirsdag i hver måned står vi på Kongens Nytorv og uddeler sedler om Bedsteforældre for Asyl og den politik vi demonstrerer imod,“ fortæller Per Husfeldt.

Karen Vad fortsætter med at fortælle, at de også bruger megafon til at råbe deres budskab ud over Kongens Nytorv. “I tirsdags, dagen efter vi havde været i Folketinget, råbte vi det er os bedsteforældre, der er så uartige, at vi går imod Birthe Rønn Hornbechs politik. Da hun ikke vil høre på os, har vi forsøgt at kontakte hende på alle mulige måder. Hun er vred på os, hun vil ikke høre på os, så vi følte os nødsaget til civil ulydigheds-demonstration i Folketinget.“

Karen fortsætter med at fortælle om den sidste faste aktivitet som de aktive bedsteforældre har. Den første tirsdag i hvert måned står de foran integrationsministeriet. “Vi står tavse med skilte og udleverer vores materiale til folk der kommer forbi,“ siger hun.

Alle der vil støtte op om Bedsteforældre for Asyl og den demonstration, de er ved at arrangere, kan henvende sig til dem på www.bedsteforaeldreforasyl.dk.

Billedtekst:
Billede fra en af Bedsteforældre for Asyl‘s mange demonstrationer

Se også:
SAA 297: Tidsskriftet Arbejderhistorie: Fokus på klasseanalyse
SAA 297: Racisme og klasse

Flere artikler fra nr. 297

Flere numre fra 2010

Se flere artikler af forfatter:
Jakob L. Krogh

Siden er vist 2744 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside