Socialistisk Arbejderavis
Nr. 297 – 30. april 2010 – side 7
Racisme og klasse
Jens Andersen
Racisme hænger tæt sammen med klassespørgsmålet. Herskende klasser har altid brugt et del og hersk-princip til at holde sig på magten ved at få de lavere klasser til at slås indbyrdes. Allerede i det gamle Grækenland og i Romerriget fik man de lavere klasser til at føle at det var “os“ mod “barbarerne“. Ved at omtale f.eks. Romerriget som “os“ fik man derved bildt romerske bønder ind, at de havde mere til fælles med kejseren, end med de “barbariske“ bønder de blev sendt i krig imod.
Dengang slaveri var tilladt i USA havde man en masse dårlige undskyldninger for at holde sorte som slaver, bl.a. sagde man at “de“ (sorte) var mere barnlige end “os“ (hvide), et argument som for resten også har været brugt til at nægte kvinder ligeret med mænd.
Denne opdeling i “dem“ og “os“ kender man også som dansker i dag. Muslimer, indvandrere, “perler“ eller hvad man ellers kalder “dem“, bliver ofte fremhævet af politikere og medier som en modsætning til “os“ og giver et billede af at “vi“ alle skulle være i samme båd.
Realiteten for de fleste mennesker er dog langt fra sådan. Éns økonomiske forhold har langt større indflydelse på éns hverdag, end éns etniske baggrund. En SOSU’er har langt mere til fælles med en muslimsk SOSU’er end med f.eks. Mærsk Mc-Kinney Møller.
Éns ophav spiller dog en væsentlig rolle, når man ser på social arv. Utallige undersøgelser viser en stærk tendens til at man selv ender med nogenlunde samme placering i samfundet som éns forældre havde. Flygtninge og indvandrere lever ofte under fattigere vilkår end befolkningen generelt gør.
Dette skyldes bl.a. at det er svært at komme ind på arbejdsmarkedet hvis man f.eks. ikke er god til dansk, ikke har en godkendt uddannelse, osv. Derudover kan det være en ulempe hvis man har et navn der ikke lyder dansk, da der også er racisme blandt dem der ansætter folk.
Som følge af disse ulemper, må flygtninge/indvandrere mange gange nøjes med hårde, ufaglærte og dårligt betalte jobs som f.eks. bus- og taxachauffører, rengøring osv. Selvom disse jobs er dårligt betalte, er de dog langt at foretrække i forhold til offentlige ydelser som starthjælp.
Starthjælp er en meget lav ydelse det kan være svært eller endda umuligt at leve for, og let kan tvinge folk ud i kriminalitet for at overleve, hvilket man også kan se ud af den overrepræsentation af unge med flygtninge-/indvandrerbaggrund der findes i kriminalitetsstatistikken.
Lidt på samme måde som starthjælpen skræmmer flygtninge/indvandrere til at stille sig tilfredse med dårlige jobs, bliver racismen brugt til at holde resten af befolkningen i ro.
Når muslimer bliver fremstillet som en trussel, afleder det arbejdernes opmærksomhed fra den egentlige trussel, nemlig de nedskæringer og angreb mod arbejderklassen som politikere og arbejdsgivere konstant står for.
En arbejderklasse som er bange for at miste sit arbejde til polakker, kinesere eller indvandrere er langt lettere at presse end arbejderklasse, som står sammen mod de rige.
I forbindelse med kvindernes internationale kampdag d. 8. marts offentliggjorde det amerikanske The Insight Center for Community Economic Development en rapport som bl.a. opgjorde forskellige befolkningsgruppers medianformue, altså folks ejendom modregnet gæld. Ifølge denne, ejede medianen af alle enlige sorte kvinder i USA mellem 18 og 64 år, 100$. Som kontrast til dette, ejede den hvide mediankvinde i samme situation 41.500$!!! Socialstatistik fra USA kan ikke uden videre overføres til danske forhold, men statistikken viser tydeligt hvor stor indflydelse racisme kan have på folks forhold.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed