Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 305 – 27. januar 2011 (Kun online)

LO indkalder til stormøde for efterlønnen

Jakob L. Krogh

For første gang i flere år vil LO samle tillidsrepræsentanter og fagligt aktive fra hele landet til fagligt stormøde for efterlønnen. Det sker 2. februar i Odense Congress Center fra kl. 12.30-16.30.

(Det er dog kun 8 måneder siden, at 11 fagforbund gik sammen om et fagligt møde i Fredericia mod regeringens nedskæringspolitik – et møde som samlede 3.500 mennesker.)

Formålet med efterlønsmødet er at aktivere fagbevægelsens mange tusinder tillidsrepræsentanter og udnytte deres ”netværk rundt omkring på landets arbejdspladser” for at få ”bredt debatten ud”. Det er nødvendigt, fordi ”regeringens planer om at afskaffe efterlønnen primært rammer LO-lønmodtagerne,” siger LO-formand Harald Børsting.

Målet er at få fakta på bordet

Målet med stormødet er at klæde deltagerne på til at kunne diskutere efterløn på arbejdspladserne og gøre op med en række af de myter, der præger den offentlige debat.

Ifølge Harald Børsting skal ingen lønmodtagere være i tvivl om, hvilke dramatiske konsekvenser det vil have, hvis regeringen får held til at fjerne efterlønnen. Fx betyder regeringens plan, at en 25-årig først kan gå på pension, når hun er 71½ år.

LO forventer, at flere end 1.000 tillidsrepræsentanter og fagligt aktive vil deltage i mødet.

Vi har styrken til at vinde

Det er et stort fremskridt, at LO indkalder til et tillidsmandsmøde, og alle der har mulighed for det bør deltage.

Og det er vigtigt, at tillidsfolk, socialister og fagligt aktive går i offensiven og tager diskussionen om efterløn med kolleger på arbejdspladsen.

Men selv et møde med 1.000 deltagere eller flere stopper ikke regeringens og direktørernes planer om at afskaffe efterlønnen. Hvis efterlønnen for alvor skal forsvares, skal de gode argumenter følges op med handling.

Derfor skal stormødet beslutte at afholde en aktionsdag til forsvar for efterlønnen. Det vil give alle, der ønsker at forsvare efterlønnen mulighed for at møde op. Det kan blive en demonstration, der er langt større end de store demonstrationer for velfærd vi havde for 3-4 år siden.

Når vi mødes på den møde, viser vi også vores fælles styrke. En styrke vi har, fordi vi er flertallet, og fordi det er vores arbejde der får Danmark til at køre rundt.

Med en aktionsdag kan vi vise, at vi har styrken til at sætte Danmark i stå en dag. Hvis ikke det er nok til at skræmme regeringen og direktørerne, må vi gå skridtet videre og fortsætte strejkerne.

Vi har styrken til at vinde. Spørgsmålet er om vi vil bruge den eller om vi vil arbejde til vi bliver 71½ år.

Se også:
SAA 305: Efterlønnen skal forsvares
SAA 305: Erhvervslivets top vil afskaffe efterlønnen
SAA 305: De Radikales ”kompromis”: De nedslidte skal arbejde 38 timer om ugen
SAA 305: Det mener vi: Den politiske elite eller egen styrke: Kampen om ideerne i bevægelserne

Flere artikler fra nr. 305

Flere numre fra 2011

Se flere artikler om emnet:
Pension/Efterløn
Krise og modstand (DK)

Se flere artikler af forfatter:
Jakob L. Krogh

Siden er vist 3001 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside