Socialistisk Arbejderavis

Nr. 307 – 19. marts 2011 (Kun online)

12 grunde til at gå imod luftangreb

Nej til intervention i Libyen! Sejr til de arabiske revolutioner!

Ingen skal tro, at Storbritanniens, Frankrigs, Danmarks og USA's militære intervention i Libyen vil bringe demokrati og frihed.

1. Storbritanniens David Cameron hævder at være en ven af oprørene mod diktatorer i Mellemøsten og Nordafrika. Men hans første reaktion på revolutionerne i Tunesien og Egypten var at rejse rundt i regionen og forsøge at sælge flere våben til de reaktionære konger og emirer.

2. Luftkrigen nu handler om at få kontrol over olien og befæste Vestens magt, ikke om at understøtte demokrati.

3. De reaktionære regimer i den arabiske verden blev holdt oppe i årtier af de samme vestlige magter, der nu fremstiller sig som venner af det libyske folk.

4. For to år siden hilste Hillary Clinton Gaddafis søn velkommen i det amerikanske udenrigsministerium og sagde: “Vi sætter meget stor pris på forholdet mellem USA og Libyen. Vi har mange muligheder for at uddybe og udvide vores samarbejde, og jeg ser meget frem til at udbygge dette forhold.“ Deres påstand om at være for befrielse nu er dybt hyklerisk.

5. Luftkrigen understøttes af stater som Qatar og De Forenede Arabiske Emirater – der sammen med Saudi-Arabien har sendt styrker til at gribe ind for at knuse modstanden i Bahrain. Den amerikanske femte flåde er forankret i Bahrain – mens drabene fortsætter.

6. USA og Storbritannien, der nu fremstiller sig som venner af demokrati, har været involveret i massemord i Irak og Afghanistan. I torsdags slagtede en amerikansk drone 38 mennesker i Waziristan i Pakistan.

7. USA og Storbritannien gør meget ud af det faktum, at Den Arabiske Liga støtter luftangreb. Men Den Arabiske Liga består af regimer, der bekæmper deres egne folk i gaderne. De omfatter bl.a. Algeriet, Bahrain, Jordan, Kuwait, Oman, Saudi-Arabien og Yemen. De er ikke venner af demokrati.

8. Den franske regering, der nu truer Libyen, støttede Tunesiens Ben Ali næsten til det sidste. Ifølge Saif al-Islam Gaddafi modtog præsident Sarkozy ved valget i 2007 støtte fra det libyske regime!

9. Luftkrigen vil næsten helt sikkert føre til optrapning. Hvis luftangreb ikke knækker Gadaffi, så vil argumentet vokse for at indsætte landtropper og for en invasion. Intervention kan føre til opdeling af Libyen og oprettelsen af en NATO-støttet enklave. Det vil være en forpost for imperialismen og kunne anvendes til at standse yderligere udvikling af den revolutionære proces i Egypten og andre steder.

10. Vestlig militær intervention vil give Gaddafi mulighed for at fremstille sig som antiimperialist. Det kan hjælpe med til at styrke ham.

11. Imperialistisk intervention er aldrig til gavn for de undertrykte og udbyttede. Det vil styrke de elementer, der søger at påtvinge kapitalens magt i hele Mellemøsten og Nordafrika og i hele verden. Det vil sætte den revolutionære proces i bakgear, som har været en inspiration for os alle.

12. Vi ønsker, at Gadaffis regime skal gå af. Men den eneste effektive måde at fjerne Gaddafi og at stoppe det libyske militær til gavn for arbejderne og masserne er at udvikle den revolutionæreproces i hele den arabiske verden – i Tunesien, Egypten, Libyen og andre steder. Det er ikke en abstrakt idé. De glorværdige bevægelser, der væltede Ben Ali og Mubarak er fortsat med at kræve yderligere politiske og sociale forandringer. Dette er håbet for regionen og for verden.

Nej til militær intervention!

Sejr til de arabiske revolutioner!

Hent artiklen som PDF. Tryk den, spred den.

Se også:
SAA 307: Chavez støtter Gaddafis regering
SAA 307: Libyske revolutionære udtaler: ”Vestens krigsmaskine vil ikke hjælpe os med at vinde”
SAA 307: Gaddafis historie
SAA 307: Gaddafis søn læste i København
SAA 307: Gaddafis søn læste i København
SAA 307: NATO, invasioner, frihed og fred
SAA 307: Hvordan Vesten afpressede den libyske revolution