Socialistisk Arbejderavis
Nr. 325 – 14. december 2012 – side 10
SAS: Et siciliansk tilbud
Poul Erik Kristensen
Til foråret skal de offentlige ansatte have ny overenskomst. Og der bliver ikke givet ved dørene hos arbejdsgiverne i kommunerne, regionerne og staten.
Finansminister Bjarne Corydon spillede således en aktiv rolle, da SAS i midten af november tvang flyselskabets medarbejdere til acceptere dårligere løn og øget arbejdstid.
Og da SRSF-regeringen i starten af december fremlagde deres plan for folkeskolen var det klart, at en af forudsætningerne var, at lærerne ved de kommende overenskomstforhandlinger skal betale reformen ved at droppe alle arbejdstidsregler.
Det har været en meget stor mundfuld at sluge for det danske SAS-kabinepersonale, at fremtiden byder på flere arbejdstimer, længere arbejdsdage og mindre i løn.
Arbejdsdag på 13 timer
Den kontante regning for kabinepersonalet i SAS er at det fremover bliver umuligt at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Fremtiden byder således på 47.5 times arbejdsuge, en arbejdsdag på 13 timer, ingen indflydelse på, hvornår den månedlige fri-weekend bliver placeret, samt en lønnedgang, som betyder, at hver enkelt ansat mister en månedsløn.
- Folk siver herfra. Alene de sidste par dage har vi fået 73 opsigelser, og det bliver langt flere i den nærmeste fremtid, når det går op for dem, hvad den her aftale indeholder, siger næstformand i kabinepersonalets fagforening, CAU, Jean Pierre Schomburg til ekstrabladet.dk.
Siciliansk tilbud
Udover resultatet af aftalen er det interessant at kigge nærmere på statens rolle som arbejdsgiver og på socialdemokratiets rolle som krise-forvalter.
Men først lidt mere om SAS, som er et underligt samsurium af forskellige kapitalinteresser, hvor den danske, svenske og norske stat har aktiemajoriteten.
Det ”sicilianske tilbud”, som SAS’ ledelse kom med for et par måneder siden, er blot det seneste skud i bøssen mod kabinepersonalets rettigheder. Det kommer efter 10 års nedskæringer. Kabinepersonalet er i forvejen gået 20 procent op i arbejdstid og 20 procent ned i løn.
SAS har sparet i ét væk de sidste ti år. I 2004 var der mere end 32.000 ansatte i selskabet, og i dag er der kun godt 15.000. Antallet af daglige passagerer er også faldet, dog ikke helt så dramatisk: fra over 33.000 til godt 27.000. Og ifølge det seneste kvartalsregnskab, der blev offentliggjort sammen med spareplanen, er der en stigning i passagertallet på 4,5 procent.
Omkostningerne faldt med 6,1 procent, og selskabet havde i tredje kvartal en nettoprofit på 434 millioner svenske kroner.
Undervejs i forhandlingerne var både finansminister Bjarne Corydon og statsminister Helle Thorning-Schmidt ude i pressen og udtrykke opbakning til lønnedskæring og forringede arbejdstider.
Professor i arbejdsmarkedet, Flemming Ibsen kan ikke komme i tanke om fortilfælde, hvor staten har spillet en aktiv rolle i en forhandling mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Men scenariet er også usædvanligt, pointerer forskeren.
- Der har nok været to grunde til, at både Thorning og Corydon gik ud og støttede ledelsen. Den ene er, at staten er medejere af SAS.
- Den anden er, at politikerne uden tvivl havde fået besked på at bakke op, for det var en betingelse for, at SAS kunne overleve, siger Flemming Ibsen.
Reformisme
Selvom Socialdemokratiet har sine solide rødder i fagbevægelsen, er der stribevis af eksempler på at topfolk i Socialdemokratiet har større interesse i at varetage statens interesser, frem for dens ansatte.
At staten skal acceptere normale liberale principper kom blandt andet frem i sommer, hvor formanden for folketingets beskæftigelsesudvalg, Lennart Damsbo-Andersen(S) udtalte:
- De enkelte styrelser og kommunale arbejdspladser er ikke forpligtet af, at vi har siddet og haft en eller anden ideologisk tanke inde på Christiansborg.
Udtalelsen kom efter en kritik fra Ældresagen over aldersdiskriminering af ansatte i staten, regionerne og kommunerne.
Baggrunden for den socialdemokratiske forståelse er reformisme
Den reformistiske politik har nogle tydelige kendetegn:
Forhandling frem for oprør – man opfatter, at man forhandler på vegne af passive vælgere, i bedste fald ses medlemmerne som nogen der kan være med til lægge et pres så forhandlingerne går bedre, men fokus er forhandling.
Man flytter politikken ind i parlamentet og ud på de bonede gulve, frem for at fokusere på der, hvor vi er magtfulde – vores kollektive handlen og opbygningen fra neden på arbejdspladserne – er fokus på at få valgt bestemte individer ind i det parlamentariske cirkus.
Man opfatter staten som et neutralt organ. De ønsker en velfungerende stat. Herunder en stat med alle de magtmidler der er skabt for at opretholde systemet; politi, militær, domstole og arbejdsretten.
Se også:
SAA 325: Fritz Schur: “Vi har ikke været hårdhændede. Det har været livets realiteter”
SAA 325: “KL forhandler for at forandre”
SAA 325: Ri-bus-konflikten
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed