Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 326 – 26. januar 2013 – side 9

Chicago skolelærerstrejke: Kampe kan vindes mod alle odds!

Jan Hoby

Er der forskel på fagforeninger i USA og Danmark? Svaret ligger lige til højrebenet. Men er der også forskel på offentlige ansattes fagforeninger? Her svaret ikke bare ligeud af landevejen.

Ja, der er en verden til forskel. Hvis man tager et smut forbi CTU (Chicago Teachers Union), vil første indtryk være: ‘Det er en kæmpende fagforening med attitude!’ En kampagne som “Stand Up to the Fat Cats”, er ikke set siden 30’erne her til lands. Kampen mod længere skoledage og flere tests har en central placering hos CTU og deres medlemmer.

CTU med deres 29.000 medlemmer kom på det internationale landkort allerede i juni 2012, hvor de første armbøjninger blev taget som forberedelse på den første strejke i 25 år. Den 10. september til den 18. september udfoldede der sig en af de mest aktivistiske strejker i USA i nyere tid.

Årsagen var at Chicagos borgmester Rahm Emanuel (en demokratisk gulddreng) havde erklæret krig mod lærerne, deres faglighed, deres overenskomst, deres løn og på indholdet i en skolereform. Hans reformkrav af folkeskolen fik stor national opbakning fra den politiske elite, medierne og stærke erhvervsinteresser – meget lig situationen i Danmark.

Efter næsten samme skabelon som SRSF-regeringen bruger i deres udspil til Ny Nordisk Skole, skolereformen og sidst, men ikke mindst, kravet om at lærerne og senere alle andre offentlige ansatte skal betale for politikernes underfinansiering af den offentlige sektor.

Grunden til, at strejken tiltrak sig stor international opmærksomhed, var, at den kom i kølvandet på nederlaget i Wisconsin, hvor de offentligt ansattes fagforeninger tabte til staten. Rahm Emanuel ville udnytte dette momentum til, at give den stærke lærerfagforening et massivt nederlag.

Men det skulle vise sig, at Borgmester Rahm Emanuel næsten  gjorde regning uden vært. De 29.000 medlemmer af CTU formåede

  1. At gøre deres kamp til en kamp for børns ret til en test-fri, gratis offentlig skole med fokus på en anderledes og bedre skolegang – ikke bare en længere skoledag!
  2. At gøre deres kamp til forældrenes kamp, på vegne af deres børn. Forældrene organiserede selv børnepasning og alternativ undervisning.
  3. At gøre deres kamp til alle offentligt- og privatansattes kamp, med hundredvis af solidaritetsmøder over hele USA. Målet var både at vinde befolkningens hjerter og hjerner. Under den 8 dage lange strejke steg opbakningen til CTU og de 29.000 strejkende lærere.

Den 18. september endte 800 delegerede strejken i Chicago. Der blev indgået flere kompromiser mellem Chicagos borgmester Rahm Emanuel og CTU. Set ud fra den nationalpolitiske og kriseøkonomiske situation, og ikke mindst ud fra erfaringerne fra nederlaget i Wisconsin, var det en sejr. Sådan opleves det også af medlemmerne af CTU. Med en gennemsnitlig lønstigning på 17,6 % over de næste fire år og med en lang række andre forbedringer, – er dette en overenskomstfornyelse med håb, perspektiv og inspiration for andre amerikanske arbejdere.

Men også på indholdsdelen af borgmester Rahm Emanuels “skolereform”-program, kom det slet ikke i hus. CTU fik taget de værste elementer og tidsler blev taget ud at hele testregimet. Selvom danske skolebørn er de mest testede i Europa, er det intet imod hvad amerikanske børn udsættes for.

Hvad er så læren for danske offentlige ansatte og specielt Danmarks lærerforening (DLF), deres tillidsfolk og medlemmer?

Det er at komme op i gear på mere end en front. Lærerne kan ikke vinde kampen mod skolereformens reaktionære indhold alene. Lærerne kan ikke vinde kampen mod, at lærerne skal betale for “skolereformen” ved overenskomstforhandlingerne alene. Lærerne kan ikke vinde kampen mod, at offentlige ansatte skal betale for finanskrisens underfinansering af velfærdsstaten alene. DLF og lærerne må opbygge folkelige alliancer med alle de fagforeninger der vil slås sammen med dem.

Tiden er ikke til fagchauvinistiske strategier og taktik, som DSR og BUPL benyttet sig af ved overenskomstforhandlingerne i 2008.

For at hjælpe udviklingen på vej, må socialister tage initiativer til møder og solidaritets-arrangementer, på uddannelsessteder, skoler og partiafdelinger. Specielt Enhedslistens lærernetværk spiller en vigtig rolle. Chicagos lærerfagforening har vist at kampe godt kan vindes mod alle odds.

Se også:
SAA 326: Lockout mod over 60.000 lærere
SAA 326: Stor-lockout: KL og regeringen vil konflikt – så giv dem konflikt
SAA 326: Spirende aktiviteter blandt lærere og pædagoger
SAA 326: Frederiksberg Kommunelærerforening: Vi skal gøre det der virker – Vi har gjort det før!

Flere artikler fra nr. 326

Flere numre fra 2013

Se flere artikler om emnet:
Krise og modstand - USA

Se flere artikler af forfatter:
Jan Hoby

Siden er vist 2120 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside