Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 326 – 26. januar 2013 – side 8

Frederiksberg Kommunelærerforening

Vi skal gøre det der virker – Vi har gjort det før!

Lene Junker

Socialistisk Arbejderavis har talt med Ane Søegaard, formand for Frederiksberg Kommunelærerforening om Folkeskolereformen og lærernes arbejdstid i forbindelse med overenskomsten 2013 (OK13).

Det tegner til at blive et barsk forår for lærerne og de andre offentlige ansatte. Hvordan ser det ud, set fra din og Frederiksberg Kommunelærerforenings side?

"Ved OK13 gælder det om at sikre reallønnen og vores arbejdstid. Vi har en væsentlig opgave i at få overbevist befolkningen og hinanden om, at det fortsat er legitime krav at stille. Befolkningen er blevet påduttet en over-krisebevidsthed, og det smitter af på os også. Vi skal have realistiske forventninger, men vi skal ikke grave os selv ned, så vi ikke udfordre regeringen og KL.

Frederiksberg Kommunelærerforening på demo 2. okt. 2012, Kbh.

FKF bakkede op om demonstrationen ved Folketingets åbning d. 2. oktober – fordi også lærere står til at miste dagpengeretten pr. 1.1.2013.

Jeg mener, at krisen er menneskeskabt, så hvis der er politisk vilje, kan man vælge en anden vej. Hele fagbevægelsen er forpligtet på at forsvare løn og arbejdsvilkår og sikre dem gennem kollektive aftaler"

Den pædagogiske tænketank, Sophia, beskylder regeringen og KL for at afhumanisere, afdemokratisere og udmarve hele den offentlige sektor. Hvilke tegn ser du på, at de forskellige faggrupper begynder at samle sig, og at regeringen og KL møder modstand?

"Vi skal gøre det der virker. Vi har gjort det før. I 2010 samledes vi 3000 tillidsfolk til stormøde i Fredericia for at forsvare efterlønnen. Denne gang har BUPL´s formand, Henning Pedersen, udtalt sig kritisk overfor angrebene på lærernes arbejdstid. Det samme gælder også Socialrådgiverforeningens nye formand Majbritt Berlau. På vores ekstraordinære kongres talte Harald Børsting. Han understregede, at regeringen skulle holde sig ude af arbejdsmarkedets overenskomster. En del borgmestre er også kritiske overfor både Folkeskolereformen og angrebet på lærernes arbejdstid"

Hvad sker der i Frederiksberg Kommunelærerforening?

"Vi arbejder aktivt på at sende et positivt budskab til forældre og elever om både Folkeskolereformen og lærernes arbejdstid. Vi har lavet en fælles udtalelse med BUPL Hovedstaden med titlen: "Når mere undervisning ikke er bedre, men bare mere" Og vi skal mødes med Københavns Lærerforening, BUPL Hovedstaden og LFS og drøfte hvordan vi kan lave fælles arbejde for at sikre os alle sammen bedst muligt til det varme forår, som kommer."

Hvad gør I for at mobilisere og aktivere lærerne?

Kender man lærernes virkelighed, og arbejder ud fra den er det nemt at få folk engageret. Vores bestyrelse er til frokostmøder på alle skolerne på Frederiksberg flere gange om året, og vi laver jævnligt intensive kampagner i lokal målestok, som den DLF netop nu gennemfører.

Det er helt afgørende at få sikret en kontinuerlig og dynamisk kommunikation mellem medlemmerne og de valgte repræsentanter i fagforeningen. Kun på den måde sikrer vi, at også politikken og metoden har dialektik. Vi er ret aktivistiske på Frederiksberg. Vi er ikke for fine til at male bannere og gå på gaden. Men vi bruger meget sociale medier, fx facebook, og vi sender videohilsner og elektroniske nyhedsbreve ud.

Derudover afholder vi jævnlige TR-konferencer, inviterer medlemmerne til kurser, stormøder, fester mv. Omkvædet er altid at styrke fællesskabet og kollektivet i foreningen. Det skaber sammenhængskraft, politisk set.

Vores OK kampagne her til foråret skal opbygge selvtilliden blandt lærerne, så vi kan genskabe den nødvendige styrke og selvrespekt til at sige fra overfor regering og KL.

Se også:
SAA 326: Lockout mod over 60.000 lærere
SAA 326: Stor-lockout: KL og regeringen vil konflikt – så giv dem konflikt
SAA 326: Spirende aktiviteter blandt lærere og pædagoger
SAA 326: Chicago skolelærerstrejke: Kampe kan vindes mod alle odds!
SAA 326: Sine Sunesen – En dygtig lakaj

Flere artikler fra nr. 326

Flere numre fra 2013

Se flere artikler af forfatter:
Lene Junker

Siden er vist 2586 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside