Socialistisk Arbejderavis
Nr. 326 – 26. januar 2013 – side 16
Ideer kan ikke vinde uden organisation
En stærk, selvstændig revolutionær organisation er nødvendig
IS/U
Udtalelse til IS/U’s landsmøde, 2.-3. februar 2013
De seneste par års udvikling har på flere planer understreget behovet for en langt stærkere, selvstændigt organiseret revolutionær venstrefløj.
Den dybe og langvarige økonomiske krise har sammen den accelererende klimatrussel understreget, hvor barbarisk kapitalismen er. For at sikre muligheden for profit vil klodens elite, de 1%, kapitalen, smadre levevilkårene for milliarder af mennesker i såvel rige som fattige lande. En socialistisk revolution er ikke kun en drøm om en anden verden. Den er en dagsaktuel nødvendighed.
Den herskende klasses angreb er en lille elites angreb på det store flertal af befolkningen. Men det store flertals mulighed for effektiv modstand afhænger af organisering og aktivitet. Uden stærke og aktive fagforeninger, elev- og studenter-organisationer osv. er det umuligt at organisere andet end symbolsk modstand mod selv en meget lille elites økonomiske og politiske magt. En stærkere revolutionær venstrefløj er en forudsætning for at gøre disse organisationer til kamporganisationer.
De store arbejderpartiers underkastelse under nyliberalismen er nu blevet til, at de brutalt administrerer elitens angrebspolitik. Det kræver et politisk modsvar, som både kan organisere udenomsparlamentarisk modstand mod kapitalens udenomsparlamentariske magt og levere et anti-kapitalistisk, politisk perspektiv. Det politiske modsvar mod de borgerlige arbejderpartier kan ikke kun, eller overvejende, være parlamentarisk.
I mange europæiske lande, og udenfor, har venstre-reformistiske, anti-kapitalistiske partier gennem de seneste år haft stor parlamentarisk fremgang. Men oftest har deres parlamentariske over-fokusering forhindret dem i politisk at udtrykke deres tilhængeres modstand mod kapitalens angreb.
Krisen, kapitalens angreb, reformismens krise og venstre-reformismens utilstrækkelighed er generelle træk, som har forskellige udtryk fra land til land.
Modstand og politisk alternativ
I Danmark er udviklingen accelereret voldsomt: Før valget udtrykte “rød blok” befolkningsflertallets “håb om forandring”. Blot 18 måneder senere er de udtryk for den mest brutale krise-politik i årtier. Det har lammet mange af deres tidligere tilhængere og gjort det svært at organisere modstand mod angrebene.
Dette er først og fremmest et politisk problem: Enhedslistens fortælling om principfast, parlamentarisk indflydelse virkede tiltrækkende på mange – og fik næsten lov at stå alene. I dag er det åbenlyst, at det var en naiv drøm, og at der er behov for en langt mere udenomsparlamentarisk fokuseret venstrefløj.
Organiserede socialisters første pligt er at være en del af at opbygge og forme modstanden. Især mod krise-politikken, men også mod nazisterne, når de stikker hovedet frem, mod angrebene på flygtninge og indvandrere, mod de ideologiske angreb på fattige og på solidaritet og faglig organisering osv.
At være en del af modstanden, selv når den er lille, er en forudsætning for at være en central del af modstanden, når den bliver større. Hvornår modstanden bliver større, er uden for vores kontrol (selv om vi bidrager det bedste, vi kan).
Men når den bliver det, er det afgørende, at en del af den er forberedt på at slås for, at modstanden er demokratisk, involverende og aktiv – og imod fagbureaukraters og parlamentarikeres forsøg på at kontrollere den fra oven. Vi arbejder for at vinde de konkrete kampe i dag og forbereder os samtidig på en større modstand i morgen.
Dette er en politisk kamp. En kamp mellem en reformistisk linje, der siger “overlad løsningerne til os”, og en revolutionær linje, der siger “vi skal bygge modstand og solidaritet fra neden”. At bygge en stærkere revolutionær venstrefløj er derfor en afgørende del af at opbygge en stærkere modstand.
Et stærkere IS/U
IS/U er ikke bare en del af venstrefløjen i Enhedslisten. IS/Us projekt er at bygge et revolutionært parti, som er en forudsætning for at afskaffe kapitalismen og vinde et socialistisk arbejder-demokrati. Dertil kræves langt mere end små organisationer på venstrefløjen. At vinde en revolution kræver en revolutionær masseorganisation, som er til stede og aktiv på langt de fleste arbejdspladser, uddannelsessteder og i samfundets bund i det hele taget.
Her er vi langtfra i dag. Men hvis “revolution inden for 20 år” skal blive en realitet, og det tror vi på det kan, så må vi de næste få år tage nogle skridt fremad – gerne sammen med andre.
Vores kortsigtede mål er inden for de næste par år at blive det primære valg for folk, der søger et kæmpende alternativ til den parlaments-orienterede venstrefløj.
Udfordringer og muligheder
Revolutionære socialister – ikke kun i IS/U – står i dag med store udfordringer: Vi skal kunne levere ideologiske modsvar til de mange, der tvivler på de parlamentariske projekter. Vi skal organisere til modstand blandt dem, der i skuffelse over regeringens svigtede løfter ønsker at slås. Og vi skal bygge et stærkere og selvstændigt politisk alternativ til de reformistiske partiers fallit.
De opgaver kan små organisationer kun løse en brøkdel af. Derfor er ingen vej uden om vækst, fokusering og organisation.
IS/U skal vokse i antal medlemmer og i kollektiv aktivitet. Vi skal fokusere på kampen mod de angreb, som magthaverne bruger alle midler til at føre. Og vi skal organisere – både i form af mere organiseret modstand og en mere organiseret udenomsparlamentarisk venstrefløj.
Organiserede socialister har en verden at vinde!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed