Socialistisk Arbejderavis
Nr. 331 – 22. august 2013 – side 11
EL bør reducere pladserne i Folketinget til den rene talerstol og fokusere alle kræfter på det udenoms-parlamentariske
Esben Bøgh Sørensen
Vi lever i en verden, der er præget af 40 års neoliberalisering.
I slut 60’erne og op gennem 70’erne opsagde kapitalen det sociale kompromis som blev indgået med socialdemokratierne efter 2. verdenskrig, og den neoliberale epoke påbegyndte en indordning af alle livets områder under en stadig mere globaliserende kapital. Kapitalismen er i dag mere total end nogensinde.
Det repræsentative politiske system er som følge heraf i krise, og overalt i verden skyder opstande mod de herskende politiske og økonomiske eliter op. I lyset af alt dette mener jeg, at den vigtigste politiske opgave i dag er at re-aktualisere en socialistisk, radikal og ikke-parlamentarisk opfattelse af demokrati. En opfattelse som bryder med den socialdemokratiske systemintegration, og som ikke nærer nogen illusioner om, det keynesianske ”første skridt på vejen” (mod socialisme).
Reformisme og “vejen ud af krisen”
Enhedslisten er i dag det parti, der står for den traditionelle sammenkobling af socialdemokratisme og keynesianisme. I den nye beskæftigelsesplan fra partiet tales der om investeringer og ”jobskabelse” i det private og det offentlige. Det indebærer en fuldstændig opgivelse overfor kapitalismens vækstparadigme til fordel for et forsøg på at håndtere kapitalismens krise.
Men kapitalismen hverken kan eller skal reddes.
Keynesianismen, som hører til i tiden efter 2. verdenskrig, bliver på samme tid undermineret af tilslutningen til neoliberale nulvækst-finanslove.
Samtidig bifalder Enhedslisten med den seneste ”demokrati”-udtalelse fra årsmødet det ellers kriseramte repræsentative system, også selvom der tales om en ”udvidelse” eller at der skal ”mere” til af det.
Vil vi administrere eller bryde med systemet?
Fremfor et forsøg på at genoplive keynesianismen og den socialdemokratiske systemintegration og en tilslutning til det kriseramte repræsentative system burde Enhedslisten, i forlængelse af de globale protester og opstande mod selvsamme system, kritisere og foreslå et brud hermed.
En re-aktualisering af en radikal, socialistisk demokratiopfattelse må altså basere sig på ideen om brud og ikke ”udvidelse”. Det er denne opgave, Enhedslisten burde tage på sig.
I stedet for at udvikle sig til en integreret og statsfinansieret del af statsapparatet og sammen med den politiske elite forsøge at håndtere kapitalismens krise, burde Enhedslisten reducere pladserne i Folketinget til den rene talerstol og fokusere alle kræfter på det udenomsparlamentariske.
Kampen om de dagsaktuelle her-og-nu spørgsmål bør ikke centreres omkring spillet på Christiansborg, men bør føres ude i samfundet. At Folketinget bør være en talerstol betyder, at det bør fungere som et instrument for bevægelserne, og ikke omvendt, som det er tilfældet i dag.
Vi skal ud af Christiansborg og ud på gaderne – ikke for at tækkes en bureaukratisk fagbevægelse, men for at skabe en ny radikal bevægelse, der kunne lægge sig i forlængelse af protestånden fra den sidste 1. maj.
Det kræver ikke bare en politisk, men også en organisatorisk ny-orientering, herunder en gennemgribende diskussion af hvordan, vi skaber en ny partiform, der kan bryde med den nuværende vælgerforeningsform, som præger samtlige partier, herunder også Enhedslisten.
Esben Bøgh Sørensen er medlem af Enhedslisten i Århus.
Se også:
SAA 331: Udtalelse fra IS: Enhedslisten og kampen mod krisepolitikken
SAA 331: Interview: Hvor skal Enhedslisten hen?
SAA 331: Enhedslisten – bredere, mere åben og mere politisk
SAA 331: Reform, revolution, arbejderklasse og parti
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe