Socialistisk Arbejderavis
Nr. 336 – 27. februar 2014 (Kun online)
Nej til angreb på børnechecken
Jesper Juul Mikkelsen + Jørn Andersen
De borgerlige, med Dansk Folkeparti i spidsen, kører i øjeblikket en kampagne for, at de såkaldte “østarbejdere” ikke skal have ret til børnecheck.
De såkaldte “østarbejdere” er nogle af de laveste i job-hierarkiet på det danske arbejdsmarked.
De har nogle af de ringeste jobs, de dårligste lønninger, de mest elendige “boliger” og er langt mere udsatte for arbejdsgivernes chikane end såkaldt “danske” arbejdere, fordi de hvert øjeblik kan sendes “hjem”.
Så når nogle af de laveste i arbejderklassen angribes, så siger vi naturligvis: Ikke på vilkår! Os på bunden af samfundet må stå sammen i stedet for at slås indbyrdes.
Og så spørger vi vore kolleger, naboer, familie, medstuderende eller hvem vi ellers diskuterer med (og som også har oplevet de seneste års omfordeling fra fattig til rig):
Tror I, at det vil hjælpe jeres bror eller søster på kontanthjælp, eller den arbejdsløse bygningsarbejder, hvis man tager børnechecken fra nogle få hundrede “østarbejdere”?
Eller tror I, at det – som det plejer – skal bruges til at tage den fra endnu flere, der får den “uberettiget”?
For universelle velfærdsgoder
De borgerliges hensigt med den debat er vist klar nok. De kan altid finde én eller anden “særlig” gruppe, som “helt åbenlyst” modtager penge uretfærdigt. Og når de har taget pengene fra dem, går de videre og tager dem fra resten af os.
Derfor har venstrefløjen altid holdt fast i princippet om, at velfærds-goder, der omfatter alle, er langt mere solidariske og langt sværere at tage fra folk. Og vi har altid holdt fast i ikke at ville deltage i at spille én gruppe ud mod andre.
(At det er peanuts i kroner og øre, det drejer sig om, gør det bare endnu mere absurd. Kig i stedet på de milliarder, de rige har fået i skattelettelser osv.)
Social dumping
Det er ærgerligt at se, at Enhedslistens ordførere er gået helt galt i byen i denne debat.
Argumentet er, at vi skal se det som en del af kampen mod social dumping. Hvis arbejdsgiverne kan udbetale lavere løn med henvisning til, at “østarbejderne” i stedet kan få en dansk børnecheck, så vil Enhedslisten angribe børnechecken.
Men kampen mod social dumping vindes ikke ved at tage pengene fra nogen af dem, der i forvejen er svagest. Ligesom den ikke vindes ved at pudse politi og sociale myndigheder på “illegale” udenlandske arbejdere.
Kampen mod social dumping kan kun vindes gennem faglig aktion og faglig organisering, der er solidarisk med alle arbejdere – uanset hvor de kommer fra. At gøre staten til en allieret i den kamp er en blindgyde.
Hvad går galt, Enhedslisten?
Den går galt, fordi man tænker mere og mere i at administrere, i stedet for i at slås. Og fordi man er ved at købe argumentet om, at staten er “vores” stat.
Det betyder, at man bøjer af for det nationalistiske argument. Grunden er, at nationalismen er en meget dominerende ideologi. Ikke kun blandt de borgerlige, men også blandt socialdemokrater og dele af fagbevægelsen og venstrefløjen.
Og især hvis man tænker i at skulle administrere kapitalismen, i stedet for at bekæmpe den, så begynder disse nationalistiske argumenter at snige sig ind.
Vi er nødt til at starte med det helt principielle – og så gøre det konkret herfra:
- Staten er ikke vores stat – men en hierarkisk stat styret af og for dem som sidder på den politiske og økonomiske magt i Danmark.
- Arbejdere har ikke noget fædreland – vi har mere tilfælles med arbejdere i Polen og Tyskland end med vores egen overklasse.
- Vore modstandere er arbejdsgiverne og staten – ikke arbejdere, som tvinges til at søge arbejde i andre lande, eller har et andet sprog eller end anden hudfarve.
Vi står i den dybeste krise siden 30’erne. Angrebene vælter ned over arbejdere og fattige i hele Europa. Vi har brug for at holde sammen.
Derfor står det gamle kampråb stadig ved magt: Arbejdere i alle lande, forén jer!
Hvordan startede sagen?
I EU afhænger det land, der har ansvaret for din sociale sikring af din økonomiske status og dit bopælssted – ikke din nationalitet.
Det princip kan man mene om, hvad man vil, men det er i det mindste et princip, som stiller alle lige for loven.
I Danmark har man ikke haft den ret fra dag ét – man skulle optjene retten gradvist over en periode på to år. Det har EU-domstolen så erklæret i strid med den generelle regel.
Regeringen vil så ændre de danske regler, så de bliver i overensstemmelse med EU-reglerne (hvilket i dette tilfælde er meget fornuftigt).
Men så øjner de borgerlige chancen for nemme points. Det er en chance for at angribe retten til børnechecken for en gruppe, som i forvejen er sårbar – de såkaldte “østarbejdere”.
Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, lægger ikke skjul på, at hun også synes, der skal kigges på udbetaling af SU, dagpenge og kontanthjælp til EU-borgere.
Der er altså tale om at bruge angrebet på “østarbejderne” som murbrækker for de næste angreb på sociale ydelser.
Er du overrasket? Næppe.
Ifølge Danmarks Radio bruger staten i alt cirka 16 milliarder kroner årligt på at udbetale en børnecheck til alle børn i Danmark.
Det samlede beløb til børn af EU-borgere udgør altså i 2012 mindre end en procent af det samlede regnskab. Helt præcis 0,6 procent.
De borgerlige går ikke efter de 0,6 pct. – de går efter de 16 milliarder.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe