Socialistisk Arbejderavis

Nr. 336 – 21. februar 2014 – side 4

Interview med Preben Bjørn Madsen

Venstrefløjen i Enhedslisten må organisere sig

Jørn Andersen

Socialistisk Arbejderavis har talt med Preben Bjørn Madsen om, hvor Enhedslisten er på vej hen. Bjørn er aktiv i Enhedslisten Høje Taastrup og har tidligere siddet i byrådet for SF i en årrække.

Foto: Mette Kramer Kristensen

Hvor er EL på vej hen?

Jeg er bange for, at EL er ved at starte en udvikling, jeg tidligere har oplevet i SF. Altså en langsom drejning mod højre, et forsøg på at blive et mere mainstream parlamentarisk parti, der også bliver accepteret af de andre.

Hvor ser du de ting henne?

Jeg synes egentlig, man ser dem mange forskellige steder. Snakken om "anti-nyliberalisme" og nogle af de organisatoriske ændringer, vi er i gang med.

Det at man nu skulle omskrive parti-programmet for at undgå noget af det man har kaldt støvede udtryk.

Efter min mening er det bare helt traditionelle udtryk, der skaber en vis frygt i borgerskabet. Der er der åbenbart nogen, der mener, at det er ubehageligt at have sådan noget stående i programmet.

Hullet efter S-SF’s svigt

Jeg kan jo egentlig godt forstå det, for der er jo blevet et mægtigt hul, efter at SF og Socialdemokraterne har svigtet i regeringen og om muligt er rykket helt over på den borgerlige side. Så er der jo sådan set god plads til et venstrereformistisk parti af den mere pragmatiske slags.

Så EL er ved at fylde det hul ud, som SF har efterladt?

Der er i hvert fald mange i partiet, der trækker i den retning. Jeg kan jo ikke bevise det, men det er min fornemmelse, at det også er et flertal, der vil det.

Det er vel meget naturligt med den store tilstrømning af nye medlemmer vi har fået. Jeg tror ikke på, at de alle sammen er gået hen og blevet socialister over en nat, i hvert fald ikke revolutionære socialister.

Hvor efterlader det så dem, der ikke er så vilde med den udvikling?

Det giver jo nogle problemer, hvis vi ender med at være bredere, end vi var tidligere. Fordi: Hvordan arbejder vi så sammen?

Jeg synes, det kræver, at man i højere grad bliver en Enhedsliste af forskellige grupper, der så arbejder sammen, også med de organisatoriske ting, der gør det muligt på en eller anden fornuftig måde.

Det kunne der jo godt komme noget godt ud af, hvis vi lærer at respektere hinanden og lytte og ikke graver os ned i skyttegravene, hver gang der kommer en lille konflikt.

Modstand mod krisepolitikken

Du nævnte indledningsvis "anti-nyliberalisme" som et problem. Er vi ikke alle sammen imod nyliberalisme?

Vi er forhåbentlig alle sammen anti-kapitalister. Så de ideologier kapitalismen en gang imellem skifter ud, må vi også være imod.

Jeg brugte det mere som en label for dem, der i øjeblikket argumenterer for en bred samling af både revolutionære og mere reformistisk indstillede til en fælles kamp for velfærdsstaten, altså tilbagerulle de nedskæringer, der har været, osv.

Selvfølgelig er vi imod nyliberalismen, lige som vi er imod alle mulige andre ideer, som kapitalisterne kommer og forfægter.

Kan man forestille sig, at EL kommer til at spille en mere aktiv rolle i at organisere modstanden mod krisepolitikken?

Man kan vel både forestille sig det og ønske sig det. Men det kræver jo nok, at vi ligesom har fået løst nogen af vore interne stridigheder allerførst.

Det er lidt svært, hvis der er for megen uenighed i egne rækker, at gå ud og være offensiv. Så jeg tror vi har nogle uenigheder, som vi skal have løst på en ordentlig måde, inden vi for alvor kan kaste os ind i det mere eksterne.

Du mener, at det er højrefløjen i EL, der har teten i øjeblikket?

Nu er folk ofte lidt fornærmede over at blive kaldt den ene eller den anden fløj. Men lad os kalde det dem, der går ind for en bred reformistisk politik.

Det er min fornemmelse, at reformisterne, altså dem der vil noget i retning af måske ikke det nuværende SF, men så det tidligere SF, at de nok ender med at have flertallet.

Venstrefløjen i EL må organisere sig

Du er en af dem, der har slået til lyd for, at venstrefløjen i EL skal organisere sig. Hvorfor?

For det første er det jo altid rart at have nogle meningsfæller, hvor man kan have nogle andre diskussioner, end når man diskuterer med folk, man er uenige med. Det er jo lidt svært, når man grundlæggende er uenige om, hvorvidt man skal søge reformer eller man skal søge revolution.

Det kunne være meget rart for os, der mener, at der skal satses mere hårdt på en systemforandring, at vi kan diskutere internt uden at skulle slås med det helt modsatrettede synspunkt, nemlig, at det skal vi overhovedet ikke beskæftige os med.

Og så er der selvfølgelig nogle afdelinger, hvor folk med den der revolutionære opfattelse er lidt alene. Og det ville så være rart, at de kunne have et andet sted, hvor de havde et fællesskab.

Nogen vil så indvende, at det er et skridt frem mod en splittelse, hvis man begynder at erklære en fraktion eller en tendens?

Det kunne det selvfølgelig også godt være, hvis tingene udvikler sig på den dårlige måde. Men jeg har egentlig stadigvæk håbet om, at man kan holde sammen – netop med Enhedslistens oprindelse i baghovedet.

Vi har fra starten af i EL skabt noget, som muliggjorde et samarbejde mellem folk, som havde uenigheder, og det er sådan set den linje, jeg ønsker fortsat.

Mener du, at den mere parlaments-orienterede del af EL signalerer, at de godt kan klare sig uden resten?

Det er jo klart, at lige nu er vi ikke truet af 2 pct.s spærregrænsen.

Men det kan jo lynhurtigt ændre sig. Det er jo ikke mange år siden, at Villy Søvndal nærmest kunne gå på vandet, og i dag kigger de alvorligt på 2 pct.s-grænsen. Og det kan sagtens ske for EL også.

Men EL har vel den position i øjeblikket, at man er det eneste parti i folketinget, der er imod krisepolitikken. Det er vel en position, der ikke vil blive udfordret foreløbig?

Mit gæt er, at vi får et regeringsskifte ved næste valg. Og det vil formentlig betyde, at SF og Socialdemokraterne vil begynde om ikke andet at sige noget andet end det, de hidtil har sagt. De bliver jo frigjort for regeringsansvaret.

Så vi kan jo godt komme i den situation, at der bliver mere konkurrence om de vælgere, der er på venstrefløjen.

Efter årsmødet til maj

Hvilket Enhedslisten tror du vi har efter årsmødet til maj?

Det ved jeg ikke. Jeg frygter, at os, der opfatter os som venstrefløj eller revolutionære, at vi bliver trynet. Men jeg ved jo ikke, om det sker. Jeg håber selvfølgelig ikke, at det sker. Men jeg frygter det i grunden.

Kan vi tåle at blive trynet på to årsmøder i træk?

Det kunne man bl.a. bruge en venstrefløjs-organisering til at diskutere. Jeg synes vi skal gå rigtigt langt for at holde sammen på Enhedslisten. Der er efter min mening nogle gode muligheder i at holde sammen, også selv om der er nogle meget dybe uenigheder mellem os, så mener jeg bestemt, at der er en fordel i at holde sammen.

Men det er klart, at et eller andet sted, så er man blevet trynet tilstrækkeligt meget og taber håbet om at have en rimelig grad af indflydelse, og så må vi jo nok i virkeligheden snakke om, hvad gør vi så?

Og der synes jeg, at min erfaring fra SF er, at noget af det værste, der kan ske, er at få en drypvis udvandring. Fordi det er ikke til at samle op på igen. De der har forladt partiet på forskellige tidspunkter, de kan næsten ikke finde sammen igen. Fordi så er den ene gået den ene vej, den anden er gået den anden vej, nogle er gået på sofaen osv.

Så det er vigtigt at venstrefløjen i EL holder sammen, også for at forhindre den udvikling.

Interviewet foretaget af Jørn Andersen.

Vi vil i de kommende numre interviewe flere medlemmer af Enhedslisten om deres syn på den igangværende udvikling.

Se også:
SAA 336: Enhedslistens nye principprogram: Tilbage til den moralske kritik
SAA 336: Principprogram-konferencen i Enhedslisten
SAA 336: En venstrefløj, der gør en forskel i klassekampen
SAA 336: Det mener vi: Fra fjendeland til venneland
SAA 336: 1914: Bruddet mellem reformister og revolutionære
SAA 336: Enhedslistens årsmøde: Udelukkelse af SAP, DKP og IS?