Socialistisk Arbejderavis
Nr. 336 – 21. februar 2014 – side 8
Enhedslistens nye principprogram
Tilbage til den moralske kritik
Jørgen Lund
Enhedslistens 2012-årsmøde vedtog, at det nuværende revolutionære principprogram fra 2003 skulle afløses af et nyt.
Det skulle ske igennem “en bred, oplyst og grundig diskussion” frem til årsmødet 2014. På årsmødet i 2013 vedtog man en tidsplan og nogle formelle krav til indhold og form for arbejdet.
Både årsmøderne 2012+13 vedtog krav om en bred debat, plus inddragelse af eksterne bevægelser og ressourcepersoner. De krav har ikke været opfyldt, hverken internt eller eksternt.
Debatten har været overladt til “debat-laget” af medlemmer. I partiets grundorganisationer, de geografiske afdelinger, har der været en stigende frustration over den korte tidsfrist for debat før valg af delegerede til en programkonference først i marts.
En helt andet slags program
Det er jo ikke “bare” den oprindeligt tænkte ajourføring af 2003-programmet, men en helt ny type af program for radikal demokratisering som er fremlagt. En helt ny strategi og type af program, som flere af de 5 forslag er udtryk for, skal ikke ind gennem sidedøren.
Perioden frem til årsmødet bliver ikke en debatperiode med overblik, forslag og ændringer til ændringsforslag. Det bliver en periode med overenskomstaktiviteter, maj-møder, Europaparlamentsvalg, folkeafstemning om Patentdomstolen og kamp imod hvad regeringen finder på af nedskæringer osv.
Det eneste ansvarlige er at støtte de forslag, der er kommet om udsættelse af program-vedtagelse, enten til næste ordinære årsmøde i forsommeren 2015 eller et ekstraordinært sidst på efteråret 2015.
Støvet program?
Hovedforslaget til Enhedslistens nye principprogram er kommet fra en skrivegruppe nedsat af Hovedbestyrelsen. På alt for mange punkter bryder det helt og aldeles med det revolutionære 2003-program.
Citater fra 2003-programmet
“... det er nødvendigt at opstille nogle målsætninger for det socialistiske alternativ, vi kæmper for. En socialisme, der peger frem mod et klasseløst/kommunistisk samfund. Dvs. et samfund, hvor den enkeltes frie udvikling er betingelsen for alles frie udvikling, og et samfund hvor enhver yder efter evne og nyder efter behov.”
“Ophævelsen af den private ejendomsret til produktionsmidlerne er således en vigtig forudsætning for socialisme, men den er langt fra tilstrækkelig. Det viser ikke mindst erfaringerne fra de påståede socialistiske samfund, hvor et lille, privilegeret mindretal udøvede et diktatur på bekostning af befolkningsflertallet.”
Det er det program, som partiets ansatte talspersoner, med Johanne Schmidt-Nielsen i spidsen, siden valgkampen i 2011, undlod at forsvare og forklare, men bortforklarede med at programmets vigtige formuleringer var støvede og forældede.
Det drejede sig netop om helt centrale formuleringer om Enhedslistens mål om et kommunistisk (dvs. klasseløst) samfund og om opløsningen af politiet og militæret til fordel nye folkemagtsorganer under socialismen.
Bortset fra disse selvfølgeligheder i et socialistisk partis program indeholdt 2003-programmet også den afgørende sætning om, at “Enhedslisten ikke har illusioner om, at socialismen bliver virkeliggjort som summen af et antal reformer, gennemført over en længere årrække.”
Enhedslisten sat 160 år tilbage?
Alle disse formuleringer er nu pist-væk og forsvundne fra programforslaget. Et forslag som trækker socialisters argumentation 160 år tilbage, til tiden før Karl Marx og den ideologi, arbejderbevægelsen byggede på fra midten af forrige århundrede og frem.
Karl Marx lagde afstand fra samtidens socialister, som var fælles om en idealistisk opfattelse af kapitalismen – i modsætning til Marx, som lagde vægt på en teoretisk opfattelse af samfundssystemet. Ikke mindst lagde han vægt på, at modstanden mod kapitalismen måtte skabes ud fra arbejdernes klassekamp, og ikke ud fra velmenende enkeltpersoners gode ideer til alternativer.
Programforslaget er et 160 års tilbageskridt, – tilbage til den moralske kritik af kapitalismen. Programforslagets grundlag for kamp for samfundsændringer er ikke de sociale og økonomiske kampe mod dem, der ejer/bestemmer over produktionsmidlerne og staten, men er mest kritik af manglende demokrati.
Selv SF skriver i deres principprogram, at de er inspireret af “en udogmatisk marxistisk samfundsforståelse” i kamp for demokratisk socialisme.
Men programforslaget har ladet sig inspirere mere af SFs besværgelser om den gamle socialdemokratiske parole om demokratisk socialisme, end af SF’s påståede marxistiske inspiration.
I programforslaget er kapitalismen forklaret som først og fremmest udemokratisk, en forhindring for folkestyre. Og udbytning er kun forklaret som noget, der foregår globalt, i ulige internationale handelsforhold. Men kapitalismen bygger på en udbytning af lønarbejderne.
Det er også den vigtigste grund til at arbejderklassen er den sociale klasse, der har interesse og mulighed for at lave en socialistisk omvæltning af kapitalismen. Programforslagets mobilisering for samfundsændring er ønsket om mere og mere demokrati, med det demokratiske argument som drivkraft.
Et strudse-program
Et radikalt reformprogram, der ikke taler om revolution som en omvæltning af kapitalismen – som et magtopgør. Og med øjnene lukket for hvilke sociale kræfter, der skal stå for at gennemføre programmets definition af revolution: Når flertallet tager magten i samfundet.
Det er en strudsens måde at komme med bud på, hvad “flertallet” består af – hvilke sociale klasser og deres forhold, der kan være og vil blive flertallet. Hovedet ned i sandet!
Vil man tælle flertal ved parlamentariske valgprocesser, før og efter ethvert radikalt reformskridt? Så vi i Danmark får den første lovlige samfundsomvæltning, godkendt af politivedtægt og en på forhånd revideret forfatning?
Kontra-revolution
Strudsen må være idealet for skrivegruppens opfattelse af, at flertallet kan tage magten – på den ene eller anden måde – hvor det herskende mindretal af kapitalister, statsapparat med politi, domstole og militær, de ledende lag i staten, myndighederne og finanssektoren osv. bare vil se passivt på en sådan udvikling uden brug af kapitalflugt, politisk og økonomisk uro og sabotage og i sidste ende blodig kontrarevolution.
Men det eneste forsvar mod denne udvikling er, nej, ikke at gøre kontrarevolution ulovligt, men at gøre de sociale bevægelser for forandring, så demokratiske, omfattende og radikale som muligt. De sociale bevægelser, arbejderbevægelsen og en splittelse af og opbakning fra de sociale kræfter, der i dag er loyale over for systemet – som politi, militær, retsvæsen – dét er garantien for, at kapitalismen kan væltes og et nyt system stabiliseres.
Vi ved i dag ikke, hvad der kan forårsage en skærpet politisk og økonomisk kamp mellem klasserne, – om det er teknologisk sammenbrud, klima- eller miljøkatastrofe, akut ressourcekrise, økonomisk kollaps el. lignende – men det vil være en krise i samfundet, som giver socialister en chance.
Forudsat at de ikke sidder og drømmer tilbage om stille og fredelig demokratisering af kapitalismens økonomiske og politiske system.
Se også:
SAA 336: Principprogram-konferencen i Enhedslisten
SAA 336: Interview med Preben Bjørn Madsen: Venstrefløjen i Enhedslisten må organisere sig
SAA 336: En venstrefløj, der gør en forskel i klassekampen
SAA 336: Det mener vi: Fra fjendeland til venneland
SAA 336: 1914: Bruddet mellem reformister og revolutionære
SAA 336: Enhedslistens årsmøde: Udelukkelse af SAP, DKP og IS?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed