Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 343 – 25. februar 2015 – side 9

Manolis Glezos: Før det er for sent

Den første større negative reaktion inde fra SYRIZA mod aftalen med Eurogruppen kom fra Manolis Glezos, medlem af Europa-Parlamentet for SYRIZA.

Manolis Glezos taler på en SYRIZA-demonstration i Athen i 2007.

Manolis Glezos taler på en SYRIZA-demonstration i Athen i 2007.

Manolis Glezos er en levende legende i modstandsbevægelsen mod fascismen. I 1941 fjernede han sammen med Lakis Santas det tyske flag fra Akropolis. Siden dødsdømt og fængslet under skiftende regeringer og under militærjuntaen.

Manolis Glezos har været parlamentsmedlem for venstre-partier i lange perioder siden 2. verdenskrig, senest for SYRIZA.

Han fik flest stemmer af alle græske kandidater til EU-valget i 2014.

Læs mere om Manolis Glezos på Wikipedia.

Erklæringen fra Manolis Glezos kan læses herunder:

Før det er for sent

Det forhold, at Trojkaen er blevet omdøbt til ‘Institutionerne’, at Memorandum er blevet omdøbt til ‘Aftalen’ og Kreditorerne er blevet omdøbt til ‘Partnere’ – på samme måde som at omdøbe kød til fisk, ændrer det ikke den tidligere situation.

Og man kan ikke ændre det græske folk stemmeafgivning ved valget 25. januar.

Det græske folk stemte for det, som SYRIZA lovede: At vi afskaffer nedskærings-regimet, der er en strategi ikke kun for oligarkerne i Tyskland og de øvrige kreditorlande, men også for det græske oligarki; at vi ophæver memorandaene og trojkaen og al nedskærings-lovgivning; at vi den næste dag med en lov afskaffer trojkaen og dens konsekvenser.

En måned er gået, og dette løfte er endnu ikke blevet til handling.

Det er virkelig en skam.

Fra min side UNDSKYLDER JEG over for det græske folk for at have bistået med denne illusion.

Før den forkerte retning fortsætter.

Før det er for sent, lad os reagere.

Først og fremmest må alle medlemmer, venner og tilhængere af SYRIZA på hastemøder på alle niveauer i organisationen beslutte, om de accepterer denne situation.

Nogle siger, at i en aftale må man også gøre nogle indrømmelser. Af princip kan der ikke være noget kompromis mellem undertrykkeren og den undertrykte, da der ikke kan være et kompromis mellem slaven og erobreren. Frihed er den eneste løsning.

Men selv om man accepterer denne absurditet, er de indrømmelser, der allerede er gjort af den tidligere pro-memorandum-regering med arbejdsløshed, fattigdom og selvmord til følge, ud over enhver grænse for indrømmelse ...

Manolis Glezos,
Bruxelles, 22.2.2015

Se også:
SAA 343: Udtalelse fra SEK, Grækenland: Nej til aftalen – dette må ikke gennemføres!
SAA 343: SYRIZAs valg
SAA 343: Arbejderne til SYRIZA: “Giv ikke efter”
SAA 343: Grækenland: Aftalen handler om mere end blot gæld
SAA 343: SYRIZA og staten
SAA 343: Venstreregeringer: Kan vi stemme os til magten?
SAA 343: Podemos: Fra gadens parlament til parlamentarisk ansvarlighed

Flere artikler fra nr. 343

Flere numre fra 2015

Siden er vist 1880 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside