Socialistisk Arbejderavis
Nr. 343 – 25. februar 2015 – side 9
SYRIZAs valg
Jørn Andersen
Den 25. januar vandt SYRIZA det græske parlamentsvalg på løfter om at stoppe de nedskæringer, fyringer og privatiseringer, som de foregående regeringer havde gennemført.
Deres politik havde ført til en hidtil uhørt forarmelse i et europæisk land. Og siden 2009 havde arbejdere og studerende protesteret. Nu fik man så væltet nedskærings-regeringerne.
Et håb
For millioner, ikke kun i Grækenland, men over hele Europa, vakte SYRIZAs valgsejr et håb.
Et håb om, at tingene kunne være anderledes. At magthavernes angreb kunne stoppes.
SYRIZAs leder, Tsipras, gentog, nu som statsminister, at man ville hæve mindstelønnen, rulle privatiseringerne tilbage, genansætte fyrede offentligt ansatte, give statsborgerskab til flygtningebørn osv.
SYRIZAs opbakning voksede fra 36 pct. ved valget til 45 pct. to uger senere.
Aftalen
Den 20. februar indgik SYRIZA-regeringen en aftale med euro-gruppen, som reelt vil gøre det umuligt for SYRIZA at indfri andet end ganske få af valgløfterne.
Aftalen giver SYRIZA et pusterum på 4 måneder. Til gengæld har man accepteret ansvaret for hele gælden. I de 4 måneder skal alle nye udgifter godkendes af euro-bosserne, og de forrige regeringers nedskæringer kan ikke rulles tilbage.
Og endnu værre: Tsipras kaldte dagen efter aftalen for “et vigtigt og vellykket resultat”.
Er håbet slukket?
I skrivende stund, 3 dage efter aftalen, kan man kun sige noget helt overordnet om, hvad der vil ske.
Den første meningsmåling efter aftalen meldte om stor opbakning til regeringens kurs. Det vil formentlig ændre sig, når det bliver klart, at man ikke får rullet privatiseringer, fyringer og nedskæringer tilbage.
Inden for SYRIZA er protesterne begyndt: Se Erklæring fra Manolis Glezos her på siden. New York Times rapporterede om demonstrationer allerede 2 dage efter aftalen.
Strategiske valg
SYRIZA har fået et pusterum. Spørgsmålet er, hvad der skal gøre, at man står stærkere om 4 måneder?
Den marxistiske økonom, Michael Roberts, beskrev for en måned siden situationen som “den umulige trekant”: 1) at forblive i euroen, 2) at rulle nedskæringerne tilbage, og 3) at SYRIZA bliver siddende på taburetterne.
Punkt 1 er i modsætning til de to andre. Uden en annullering af gælden, dvs. græsk udtræden af euroen, vil SYRIZA blive tvunget til at fortsætte nedskæringerne.
En udtræden af euroen vil kræve, at de græske arbejdere overtager fabrikker, kontorer og institutioner og begynder at producere for velfærd i stedet for for profit.
Det er desværre ikke SYRIZAs svar. Men mange vil nok alligevel give SYRIZA flere chancer.
Men hvis ikke SYRIZA kommer med en plan B, vil logikken i situationen de næste måneder drive folk enten mod højre igen – eller mod den anti-kapitalistiske venstrefløjs svar: Græsk udtræden af euroen under arbejderkontrol.
Se også:
SAA 343: Udtalelse fra SEK, Grækenland: Nej til aftalen – dette må ikke gennemføres!
SAA 343: Manolis Glezos: Før det er for sent
SAA 343: Arbejderne til SYRIZA: “Giv ikke efter”
SAA 343: Grækenland: Aftalen handler om mere end blot gæld
SAA 343: Venstreregeringer: Kan vi stemme os til magten?
SAA 343: SYRIZA og staten
SAA 343: Podemos: Fra gadens parlament til parlamentarisk ansvarlighed
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed