Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 343 – 25. februar 2015 – side 10

Historien om 8. marts

Christine Kyndi

Historien om 8. marts viser, hvordan kvindekamp og klassekamp går hånd i hånd.

Kvindernes internationale kampdag blev første gang markeret 8. marts 1911. Den blev indkaldt på en international socialistisk konference i København året før.

Clara Zetkin, leder af kvindernes bureau i det tyske socialdemokrati, foreslog dagen. Og valget af dato var ikke tilfældigt.

Tusindvis af kvinder i strejke

Den 8. marts 1908 gik 15.000 kvindelige sy-arbejdere på gaden i New York for at kræve ret til faglig organisering, stemmeret for kvinder, bedre løn- og arbejdsforhold og stop for børnearbejde.

Mange af kvinderne var immigranter, som lige var kommet til USA. De arbejdede og levede under forfærdelige forhold.

Senere samme år stemte nogle af kvinderne for at starte en fagforening, men blev fyret. Det blev starten på en 13-ugers strejke, som omfattede 20.000 tekstilarbejdere i New York.

Trods politivold og arbejdsgivernes bøller vandt kvinderne strejken. De fik kortere arbejdsuge, betalt ferie og betaling for alle deres arbejdsredskaber.

Kvindekamp er klassekamp

I 1911 og de følgende år var der 8. marts-demonstrationer i næsten alle større europæiske byer. Hovedkravet var stemmeret til alle.

Den russiske socialist, Alexandra Kollontai, bemærkede:

“Efter hver kampdag for arbejderkvinderne, meldte flere kvinder sig ind i de socialistiske partier, og fagforeningerne voksede. Dagen med arbejderkvinders militans hjælper med at øge bevidstheden og organiseringen af proletariske kvinder. Og det bidrag er afgørende for succes for dem, som kæmper for en bedre fremtid for arbejderklassen.”

Borgerskabets feminister argumenterede også for stemmeret til kvinder. De ville have samme position i den undertrykkende klasse som deres mænd.

Revolution

Men for arbejderklassen handlede kvindekamp om mere end bare retten til at blive undertrykt på lige fod.

Clara Zetkin skrev: “Hånd i hånd med mænd fra sin egen klasse bekæmper arbejderkvinden det kapitalistiske samfund.”

Da 1. verdenskrig brød ud i 1914, blev kvindernes kampdag ikke længere markeret.

Men i 1917 gik russiske kvinder på gaden og krævede brød og fred. Deres politiske strejker, demonstrationer og kamp for mad blev startskuddet til den russiske revolution.

Se også:
SAA 343: Skab et alternativ til 8. marts-initiativet: Tag kvindernes kampdag tilbage!
SAA 343: Kvindeundertrykkelse – et relativt nyt fænomen

Flere artikler fra nr. 343

Flere numre fra 2015

Se flere artikler af forfatter:
Christine Kyndi

Siden er vist 1834 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside