Socialistisk Arbejderavis
Nr. 343 – 25. februar 2015 – side 11
Skab et alternativ til 8. marts-initiativet
Tag kvindernes kampdag tilbage!
Christine Kyndi
For ottende år i træk arrangerer 8. marts-initiativet i København demonstration under parolen “Forbyd sexkøb nu!”
På deres hjemmeside er der kun indhold, der argumenterer for at forbyde sexkøb. Men uanset om man er for eller imod sexkøbsforbud, så er det et problem, som rammer ret få kvinder.
Men kvindeundertrykkelse opleves af alle kvinder hver eneste dag – især arbejderkvinder.
De får mindre i løn for samme arbejde. De har hovedansvaret for det huslige arbejde. Børneopdragelse, sexisme og varegørelse af kvinders krop opretholder ideen om, at de er mænd underlegne.
Nedskæringer på fx daginstitutioner og ældrepleje rammer kvinder dobbelt: Som arbejdere bliver de fyret eller skal løbe stærkere. Og det er oftest kvinder, der privat overtager ansvaret for den pleje, det offentlige ikke giver.
8. marts-initiativet kan ikke bruges til noget som helst i kampen mod kvindeundertrykkelse.
8. marts er kvindernes kampdag. Hvis kvindekampen ikke skal reduceres til kampen mod prostitution, er det nødvendigt, at venstrefløjen tager 8. marts tilbage fra de småborgerlige feminister, der har taget patent på den!
Se også:
SAA 343: Historien om 8. marts
SAA 343: Kvindeundertrykkelse – et relativt nyt fænomen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe