Socialistisk Arbejderavis
Nr. 343 – 25. februar 2015 – side 11
Kvindeundertrykkelse – et relativt nyt fænomen
Christine Kyndi
Gennem historien har kvinder haft – og har stadig – en langt lavere placering i samfundet end mænd. Men det har ikke altid været sådan. Det er en vigtig pointe.
Mange – selv på venstrefløjen – forklarer det med, at mænd har en medfødt eller biologisk tilbøjelighed til at ville undertrykke kvinder. Men eftersom den er et ret nyt fænomen (set i forhold til hvor længe mennesket har eksisteret), så virker det ikke som en troværdig forklaring.
(Og det er en højst nedslående forklaring, for kan kvindeundertrykkelsen så nogensinde afskaffes?)
Kigger man på historien kan man se at kvindeundertrykkelsen opstod side om side med klassesamfundet og den private ejendomsret – en proces, som Friedrich Engels beskriver i sin bog “Familiens, Privatejendommens og Statens oprindelse”. (Læs den på Marxisme Online.)
Kvindeundertrykkelse er et relativt nyt fænomen
Mennesket har eksisteret i mere end 2 millioner år – og det moderne menneske i 100-200.000 år. I langt størstedelen af den tid levede vi som nomader i klasseløse jæger- og samlersamfund (hvad Engels kalder “ur-kommunisme”).
Disse samfund bestod af små grupper af mennesker som samarbejdede for at overleve – de delte den mad, de fandt, og der var lighed mellem alle medlemmer af gruppen, også mænd og kvinder.
I jæger- samlersamfundene stod mændene generelt for at jage, mens kvinderne samlede planter, rødder osv. Den arbejdsdeling, som skyldes, at kvinder er gravide og ammer, betød ikke at kvinders position var lavere end mænds. Kød udgjorde mindstedelen (omkring 30 pct.) af kosten i jæger- samlersamfund, og jagt er en relativt usikker måde at skaffe mad på.
Først for 10.000 år siden begyndte de tidligste former for jordbrug – og med det opstod klassesamfundet og kvindeundertrykkelsen side om side.
De første klassesamfund opstår
Menneskene i jæger- samlersamfundene levede en nomade tilværelse, det gav en begrænsning for hvor mange "rigdomme" (mad osv.), de kunne ophobe. Også ved de tidligste former for jordbrug og husdyrhold var produktiviteten endnu så lav, at der ikke kunne samles noget særligt overskud.
Men da metoderne til at dyrke jorden blev bedre (oksetrukne plove og avancerede vandingssystemer), skabtes en – med Engels’ ord – “praktisk talt ubegrænset tilgang til mad sammenlignet med tidligere”.
Det betød ophobning af rigdomme, i første omgang i form af korn og kvæg.
Ophobningen betød, at man kunne klare sig igennem år med dårlig høst. Men de nye metoder krævede også mere planlægning, og overskuddet skulle administreres.
Der opstod en gruppe af mennesker, som blev fritaget for det hårde arbejde på marken og i stedet tog sig af de opgaver. De var adskilt fra den direkte produktion og blev den første herskende klasse.
Det første klassesamfund opstod for 6.000 år siden i Mesopotamien, nogle få århundreder senere i Ægypten, Iran, Indusdalen og Kina.
“Kvindekønnets verdenshistoriske nederlag”
Kvinder havde før været i stand til at indgå på lige fod i produktionen, uanset at de blev gravide eller skulle passe små børn. Derfor var deres status ikke lavere end mænds.
I de tidlige landbrugssamfund var der en arbejdsdeling mellem kønnene, så mændene passede dyrene og ryddede skov til marker, mens kvinderne dyrkede jorden med hakker og lignende. Dette kunne gøres af gravide, eller mens man holdt øje med små børn.
Men da ploven (og overrislingssystemer) blev opfundet overtog mændene det langt tungere arbejde.
Samtidig fødte kvinderne flere børn end før: I de nomadiske jæger- samlersamfund prøvede man at holde børnetallet nede – der er grænser for, hvor mange små børn man kan slæbe rundt på. Men i landbrugssamfundene betød flere børn mere arbejdskraft – og dermed større overskud.
Så mens mændene blev bundet mere og mere til arbejdet med marken og husdyrene (af en herskende klasse på jagt efter større overskud), blev kvinderne i højere grad fortrængt fra det arbejde og overladt til arbejdet med børnepasning, madlavning og husligt arbejde.
Dette, og den øgede produktion fra marken og husdyrene (som betød at mere kunne bruges til handel eller ophobning i stedet for direkte forbrug), øgede mændenes (og i særdeleshed den herskende klasses mænds) magt over arbejdsproduktet.
Det er her rødderne til kvindeundertrykkelse ligger – en undertrykkelse, som efterhånden blev bakket op af ideer om kvinders “naturlige” underlegenhed, som man kan finde i religion, lovgivning, ritualer osv.
Som en understregning af den pointe konkluderede en omfattende undersøgelse fra 2011, at i de lande, hvor man historisk havde brugt ploven (i modsætning til kun hakken), havde “færre kvinder på arbejdsmarkedet, i politik ... såvel som større forekomst af holdninger som fremmer ulighed mellem kønnene.”
Arvefølgen skal sikres...
I den periode tog familien form, med antropologen Eleanor Leacocks ord:
"Udskilningen af familien fra stammen og institutionaliseringen af det monogame ægteskab var de sociale udtryk for privatejendommen i udvikling; såkaldt monogami tilbød midlerne, som kunne gøre ejendom til individuel arv."
Familien opstod kun for at overføre rigdom fra en generation til den næste: Magthaverne kunne give deres rigdom og dermed position videre til deres børn, og kun på den måde kunne klassesamfundet opretholdes.
Monogamiet (dvs. strengt monogami fra kvindernes side – mandligt polygami har altid været accepteret, visse steder endda reguleret i loven) skulle sikre manden "ægte arvinger" – og overtrædelse fra kvindens side blev straffet strengt.
Kvindeundertrykkelsen opstod først i de familier, som udgjorde de herskende klasser, men spredte sig efterhånden til resten af samfundet.
Afskaf undertrykkelsen!
Kvindeundertrykkelsen eksisterer stadig, men ikke i samme form som dengang. Når produktionsmåden (og dermed det materielle grundlag for den) har skiftet, har undertrykkelsen også skiftet form.
Kvindeundertrykkelsen opstod side om side med klassesamfundet. Det viser for det første, at det behøver ikke være sådan. For det andet, at hvis vi skal afskaffe kvindeundertrykkelsen for altid, så skal vi afskaffe klassesamfundet.
Artiklen er den første i en serie om kvindeundertrykkelse, der fortsætter i de kommende numre af avisen. De næste vil handle om kvindundertrykkelsen i dag og kvindebevægelsens udvikling.
Se også:
SAA 343: Historien om 8. marts
SAA 343: Skab et alternativ til 8. marts-initiativet: Tag kvindernes kampdag tilbage!
SAA 344: Kvindeundertrykkelse i dag
SAA 345: Kvindekamp, klassekamp og revolution
SAA 347: Kvindekamp i 70’erne
SAA 348: Kvindekamp under krisen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed