Socialistisk Arbejderavis
Nr. 343 – 25. februar 2015 – side 14
Stem Nej til overenskomsterne
Lene Junker
Alle offentligt ansatte skal i løbet af marts måned stemme JA eller NEJ til overenskomstforligene.
Debatten vil foregå på arbejdspladsen, på medlemsmøder, i medierne og på de sociale medier.
De faglige lederes udmelding er, at de har sikret reallønnen plus en række mindre forbedringer og positive hensigtserklæringer. Alt taget i betragtning en god aftale. Stem JA, siger de.
De faglige forhandlere har sikkert gjort, hvad der var muligt under forhandlingerne.
Men hvad har de egentlig lært af lærernes nederlag i 2013?
Det virker som om, de alle har tænkt, at det er bedre at stikke piben ind end at forberede sig på at møde Corydon og Co. i stærkest mulige opstilling.
Uden aktive medlemmer er forhandlerne svage
De kunne have styrket sig ved på forhånd at have oplyst og mobiliseret deres medlemmer, så arbejdsgiverne ikke var i tvivl om de offentligt ansattes forventninger.
De kunne have formuleret nogle få fælles og solidariske krav, som alle kunne stå sammen om.
De kunne på forhånd have gjort klart, at det kunne blive nødvendigt at varsle strejker og sympatistrejker.
Kollektive arbejdstidsaftaler og solidarisk løn kunne have været et solidarisk svar på arbejdsgivernes ønske om at give cheferne et større ledelsesrum og stække fagforeningerne.
De forhandlingsresultater, som foreligger, vil desværre være endnu et skridt på vejen til at gøre arbejdstid og løn til et spørgsmål mellem chefen og den enkelte.
Kommunens dårlige økonomi eller opgavens særlige karakter vil være de argumenter, den enkelte medarbejder vil stå overfor, når hun pålægges 12 timers vagter, får inddraget fridage eller blot bliver bedt om at udføre et bestemt stykke arbejde uden at få den nødvendige tid til det.
Forhandlingsresultaterne vil altså svække de faglige organisationer, fordi disse ikke længere står som garanten for medlemmernes løn- og arbejdsforhold.
Så derfor: Stem Nej!
Stem NEJ og hvad så?
Medlemmerne har før stemt nej til et forlig, som de faglige ledere har sagt god for. Det gjorde de norske lærere i 2014 og pædagogerne i 2008.
Et NEJ-flertal betyder, at forliget forkastes, og at der varsles strejke og sympatistrejke.
Arbejdsgiverne kan varsle lockout. Forligsmanden/kvinden kan udsætte konflikten to gange to uger. I den periode kan der forhandles om et nyt forslag. Ellers går konflikten i gang.
Organisér Nej-argumenterne
Der er brug for, at NEJ-sigerne finder sammen for at udbrede NEJ-argumenterne blandt flest mulige kollegaer. Der er også brug for at man forbereder sig på, hvad der skal gøres, hvis/når der bliver et NEJ-flertal.
Nogle aktive lærere er i gang med at organisere sig på de sociale medier. Det kan udvikle sig til at være et samlingspunkt for en NEJ-kampagne og andre aktiviteter under en eventuel strejke.
Se facebook.com/stemnejnu
Der er brug for en faglig venstrefløj, som er kritisk over for de faglige lederes manglende lyst til at sætte arbejdsgiverne stolen for døren. En faglig venstrefløj, som kan opfordre til at stemme NEJ og organisere en fælles Nej-kampagne.
Se også:
SAA 343: Strejke blandt SAS’s kabinepersonale: Nej til SAS’s “Cimber-finte”
SAA 343: SAS-strejke sætter fokus på vore udfordringer
SAA 343: Kom med ind i kampen mod Ryanair
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed