Socialistisk Arbejderavis
Nr. 343 – 2. marts 2015 (Kun online)
SAS-strejke sætter fokus på vore udfordringer
Christine Kyndi
I disse år går arbejdsgivere og andre magthavere verden over i offensiven – nedskæringer, dårligere løn og dårligere arbejdsforhold er på dagsordenen på de fleste arbejdspladser.
I de senere år har vi også set mere eller mindre åbenlyse angreb på kollektiv faglig organisering og overenskomsterne.
Som “store” eksempler kan nævnes lærekonflikten 2013 (som i første omgang var et angreb på arbejdsforhold og kollektive aftaler).
Regeringens og (mest udtalt) KL’s fortsatte ambition er at svække tillidsmandssystemet og den kollektive organisering, som skal erstattes med flere forhandlinger mellem “den enkelte og ledelsen”.
For få strejker
De sidste års overenskomster har handlet om meget mere end bare dårligere løn – nemlig om svækkelse af faglig organisering.
Som “mindre” – men måske mere profilerede eksempler – kan nævnes Vejlegården (og andre i restaurationsbranchen), CSC / PROSA osv.
Ryan Air og SAS er bare de seneste eksempler på, at arbejdsgivere prøver at omgå overenskomsten eller skaffe sig en billigere overenskomst.
Arbejdsgivernes øgede selvtillid skyldes, at der de seneste år har været meget få strejker – hvilket igen skyldes, at den faglige venstrefløj (som før har spillet en afgørende rolle i organisering af strejker, solidaritetsarbejde osv.) er historisk svag.
Principiel kamp
SAS købte flyselskabet Cimber for den latterlige sum af 20 millioner kroner. For SAS var dét en mulighed for at flytte foreløbig 147 kabinepersonaler over på en billigere og dårligere overenskomst med Cimber.
Næstformanden for CAU (SAS-kabinepersonalets fagforening) udtaler på CAUs hjemmeside:
“Derfor kan vi kun konkludere, at SAS udelukkende gør det her for at omgå vores overenskomst. Forestil jer, at det lykkedes for SAS at bruge loven om virksomhedsoverdragelse til at omgå vores overenskomst. Så vil vejen ligge åben for enhver arbejdsgiver til at gøre det samme:
Køb et lille tomt selskab med en billig overenskomst og flyt alle dine medarbejdere over i det nye selskab – og vupti, så kan man med et trylleslag sænke medarbejdernes løn, vilkår og så videre.”
Mange andre arbejdsgivere følger med i, hvad der sker hos SAS. Taber kabinepersonalet, får det konsekvenser, som rækker langt ud over de 147. Derfor kæmper de ansatte en principiel – og meget vigtig – kamp.
I en presseudtalelse efter deres møde 1. marts (hvor de ansatte trodsede Arbejdsrettens ordre til dem om at genoptage arbejdet) skriver de:
“Det er en historisk situation for alle ansatte på det danske arbejdsmarked ... Hvis det lykkes en virksomhed som SAS at gennemføre denne overdragelse af de ansatte i Cimber, så vil det i realiteten kunne lade sig gøre for alle virksomheder i Danmark.”
Fagforeningen: Gå tilbage til arbejdet!
CAU hører under hovedorgansiationen FTF. Både FTFs forkvinde, Bente Sorgenfrey, og CAU har gennem hele strejken opfordret de ansatte til at vende tilbage til arbejdet. Det var også CAU og CAUs jurister, som på et møde mandag den 2. marts fik overtalt de strejkende til at gå i arbejde igen.
De strejkende har været under massivt pres fra arbejdsgiverne, Arbejdsretten og medierne. På trods af dette, og på trods af at deres fagforening gang på gang har bedt dem vende tilbage til arbejdet (så forhandlingerne kan fortsætte), har strejken fortsat i 4 dage.
Samtlige 4 dage i modstrid med fagforeningens ønsker, og det sidste døgn også i modstrid med Arbejdsrettens påbud (der er længe imellem, at vi ser “vilde strejker”).
Når man tænker på, hvor isolerede de har været, har de strejkende udvist en utrolig og inspirerende radikalitet.
Behov for en aktiv faglig venstrefløj
At modstå det pres, som SAS-kabinepersonalet har været udsat for, kræver, at de ikke står alene.
Ser man rundt, er der mange, som er udsat for det samme. For det første rammer overflytningen til Cimber (og SAS’s generelle nedskæringer) ikke kun kabinepersonalet, selv om de har været den eneste SAS-gruppe i strejke.
For det andet kæmper FPU (Flyvebranchens Personale Union) en kamp med Ryanair, som vil have base i Danmark om overenskomstdækning. Det er en kamp som er lige så principiel som SAS-kabinepersonalets.
Og Norwegian har netop meddelt at de vil optrappe en eksisterende strejke fra 70 til 650 piloter på onsdag – hvilket vil ramme i Danmark, Sverige og Norge.
Men det stopper ikke her. Tænk på de offentlige overenskomster, som snart skal vedtages eller forkastes, og på hverdagen på enhver arbejdsplads: Som de strejkende også selv har udtalt, så kæmper de ikke kun deres egen kamp – men også mange andres kamp.
De angreb, vi står overfor nu, er så stærke, at skal vi vende udviklingen, skal der skabes sammenhæng mellem de forskellige kampe – opbygning af netværk på tværs af arbejdspladser og brancher, organisering af solidaritetsarbejde, opfordring til strejker og sympatikonflikter.
Kræver organisering
Dette opstår ikke af sig selv – men skal organiseres.
Historisk har venstrefløjen spillet en afgørende rolle for at få disse ting til at ske. I dag er den faglige venstrefløj enormt svag. Og ikke nok med det – mange gode venstreorienterede, som laver fagligt arbejde, har mere fokus på at arbejde inden for fagforeningernes bureaukrati end på at bygge op på gulvplan.
Venstrefløjens rolle er at opbygge de netværk på gulvplan, argumentere for strejker og sympatikonflikter, og ikke lade sig styre af de bånd som “den danske model” lægger på fagligt arbejde – som bl.a. medfører regler for hvornår fagforeningen må opfordre til strejker.
Corydons sms
Det er ikke første gang, SAS’s kabinepersonale har problemer med deres arbejdsgivere.
Nogle husker måske sidste gang (november 2012), hvor CAU forhandlede med SAS-ledelsen om en spareplan.
Bjarne Corydon sendte CAU’s forhandlingsledelse en sms, hvor han sagde, at SAS og lufthavnens overlevelse afhang af resultatet.
Jean Pierre Schomburg udtalte dengang til Politiken:
“På det tidspunkt, da det her sker, har vi sagt ja til 47,5 times arbejde om ugen og sagt ja til at arbejde tretten timer på den første dag. Vi har givet hjerteblod og så modtager vi den her besked fra en socialdemokratisk finansminister. Det har vi det dårligt med som en del af fagbevægelsen.”
Ud over det måtte kabinepersonalet acceptere ikke at have nogen indflydelse på, hvornår den månedlige (!) fri-weekend skal placeres, og en lønnedgang, som betyder, at hver enkelt ansat mister en månedsløn.
Det kom efter 10 års nedskæringer, hvor kabinepersonalet i forvejen var gået 20 pct. op i arbejdstid og 20 pct. ned i løn.
Se også:
SAA 343: Strejke blandt SAS’s kabinepersonale: Nej til SAS’s “Cimber-finte”
SAA 343: Kom med ind i kampen mod Ryanair
SAA 343: Stem Nej til overenskomsterne
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed