Socialistisk Arbejderavis
Nr. 343 – 2. marts 2015 (Kun online)
Strejke blandt SAS’s kabinepersonale
Nej til SAS’s “Cimber-finte”
Christine Kyndi
I 4 dage har 1.300 kabinepersonaler i SAS strejket mod SAS’s omgåelse af overenskomsten. Det udviklede sig til en ‘vild’ strejke – som i dag, mandag den 2. marts, blev bragt til ophør. Men de ansattes talsmand siger: Det stopper ikke her!
Demonstration mod Ryanair ved Arbejdsretten 26. februar 2015
Den 8. december 2014 blev det offentliggjort at SAS havde købte flyselskabet Cimber for 20 millioner kroner. Købet var en del af SAS’s spareplan – som betyder at det tidligere Cimber overtager flyvninger på ruter i Skandinavien.
En ‘vild’ strejke hentyder hverken til, at strejken er voldsom, eller at den er uorganiseret.
Vilde strejker er strejker, der er uden for fagtoppens kontrol.
Planen medfører, at 147 af SAS’s kabinepersonale skal overflyttes til Cimber fra 1. marts 2015 – til en anden, billigere og dårligere overenskomst (under FPU – Flyvebranchens Personale Union). Det som er blevet kaldt “Cimber-finten”.
SAS-kabinepersonalet er organiseret i fagforeningen CAU (Cabin Attendants Union), og den 22. januar startede forhandlingerne mellem SAS og CAU om overflytningen af de 147.
Men SAS var vanskelig at forhandle med. Så tirsdag den 24. februar nedlægger kabinepersonalet arbejdet i 5 timer, da et informationsmøde udvikler sig til et fagligt møde. Det resulterer i aflysninger og forsinkelser.
“Vi står fast!!!”
Onsdag aften bryder forhandlingerne sammen, og fredag den 27. februar har CAU indkaldt til endnu et informationsmøde.
De ansatte beder tillidsmændene (som pga. fagretslige regler er tvunget til at argumentere for at genoptage arbejdet) om at gå og fortsætter selv diskussionen. De beslutter at gå i strejke igen.
SAS beder Arbejdsretten tage stilling til strejken, og Arbejdsretten kommer med en hasteafgørelse søndag den 1. marts: De strejkende arbejdere skal gå i arbejde igen samme dag inden kl. 12.30.
Hvis ikke de ansatte adlyder, er strejken ulovlig, og CAU kan blive pålagt en bod. Arbejdsretten pålægger desuden hver ansat en bod på 45 kr. for hver times udeblivelse fra arbejdet (kabinepersonalet har lange arbejdsdage og får ingen løn under strejken – så det bliver til en del).
Samme dag holder de ansatte møde igen – og beslutter at fortsætte.
I en pressemeddelelse skriver de: “Vi står fast!!! Vi går ikke i arbejde igen, før end SAS har underskrevet en CAU-overenskomst for de ansatte i Cimber.”
Trusler
Ikke overraskende passede denne melding ikke SAS, som snart udsender en pressemeddelelse med følgende trussel:
“Helt konkret betyder det, at hver enkelt kabinemedarbejder inden for en angiven tidsfrist [mandag den 2. marts kl. 12.00, red.] skal meddele SAS, om man møder op på arbejde, og såfremt det ikke sker, vil det være at betragte som om, de pågældende medarbejdere har bragt deres ansættelsesforhold til ophør.”
Om de ansattes reaktion sagde talspersonen Jakob Esposito: “Først blev de selvfølgelig rystede over at se en koncernchef gå på åben skærm og true sine medarbejdere. Og dernæst var det en fuldstændig, total vrede.”
På dette tidspunkt har strejken medført mere end 150 aflysninger – og mange forsinkelser. Altså en stor økonomisk belastning for SAS.
Tilbage på arbejde – men det stopper ikke her!
Mandag den 2. marts indkaldte CAU til medlemsmøde – hvor fagforeningen og dens jurister drøftede konflikten med de strejkende.
Omkring 200 strejkende møder op, og efter et to timers møde beslutter de ansatte at gå i arbejde igen – efter råd fra fagforeningen og juristerne: “CAU har givet dem nogle meget klare signaler om, hvad det er for en situation, de står i, hvis de siger nej. Det er det, der har gjort udslaget,” sagde Jakob Esposito om beslutningen.
Kl. 11.00 havde 800 ud af 1.300 strejkende meddelt SAS at de genoptager arbejdet.
Men problemet er endnu ikke løst for de 147, som skal overflyttes til Cimber. Jakob Esposito siger:
“Hvis de ansatte skulle vælge at gå tilbage på arbejde her klokken 12, så er jeg ganske overbevist om, at det ikke slutter her. Så kan man lovligt konflikte sig til en overenskomst i det nye Cimber, og så sidder man jo på flertallet af de ansatte [147 ud af de 200, Cimber kommer til at bestå af, red.].”
I modsætning til dette budskab, siger CAUs næstformand, Jean Pierre Schomburg:
“Budskabet inde fra mødet er klart og tydeligt; vi tager ikke længere passagererne som gidsler i den her konflikt, vi løser det med SAS ved forhandlingsbordet.”
Delsejr – potentiale for mere!
Selv om det ikke var alt kabinepersonalet der gik i strejke, har strejken tvunget SAS til at aflyse op til 40 pct. af alle deres flyafgange fra København, og den har betydet store forsinkelser.
Det har naturligvis ramt SAS hårdt økonomisk, og de har forsøgt at forhindre strejken i at sprede sig: Indtil videre er 27 af de strejkende suspenderet for at forsøge at forhindre kollegaer i at møde på arbejde.
Konflikten endte med en delsejr: De 147 får lov at tage deres CAU-overenskomst med over i Cimber, indtil der næste gang skal forhandles overenskomst i 2017.
Indtil videre er problemet kun blevet udsat, og det er nødvendigt med flere strejker.
Men alligevel er det en vigtig delsejr, som viser, at SAS kan presses – og måske mere generelt: At vores arbejdsgivere ikke er så stærke, som de gerne vil give udtryk for at være. Strejker vi, kan vi presse dem til at give indrømmelser.
Arbejdsretten – arbejdsgivernes ret
Ved “Septemberforliget” i 1899 blev Voldgiftsretten (i dag Arbejdsretten) nedsat til at afgøre konflikter mellem fagforeningen og arbejdsgiverne.
Socialdemokratiet og DsF (nu: LO) påstod, at den ville være en neutral institution, som ville sikre arbejderne mod uretfærdigheder fra kapitalisterne.
Historien har vist, at Arbejdsretten langt fra er neutral.
Indtil 1983 lavede DA opgørelser over hvor meget henholdsvis arbejdsgiverne og arbejderne var blevet idømt i bod. Arbejdsgiverne var blevet idømt under i 1 % af de samlede bodsbeløb.
Dråben der fik bægeret til at flyde over
Kabinepersonalets talsperson, Jakob Esposito, siger om baggrunden for strejken:
“Det er dels situationen med Cimber, men det er også følelsen af at være blevet misrøgtet af SAS-ledelsen gennem flere år og tilbudt arbejdsvilkår, der ikke er rimelige.”
Han påpeger en arbejdsuge på 47,5 timer (op til 60 timer), en arbejdsdag på 12 timer og fri-weekend hver 7. uge.
Se også:
SAA 343: SAS-strejke sætter fokus på vore udfordringer
SAA 343: Kom med ind i kampen mod Ryanair
SAA 343: Stem Nej til overenskomsterne
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed