Socialistisk Arbejderavis
Nr. 345 – 22. juni 2015 (Kun online)
Efter valget
Brug for modstand og flere organiserede revolutionære socialister
IS/U Daglig ledelse
Som ved valget i 2011 får vælgerne heller ikke denne gang det, de har stemt for.
Et stort flertal har stemt på partier, de håbede på, ville være de bedste til at sikre velfærden – S, SF, Enhedslisten, DF og Alternativet. Men som de seneste 4 år vil vi få flere nedskæringer og fyringer – og denne gang en ekstra dosis racisme.
Straf til den “røde” regering
Valget var et nederlag til den “røde” regering, fordi den angreb sit eget bagland – for at redde kapitalismen ud af sin krise.
Den “røde” regering pralede med, at den var gået ‘reform-amok’. Bjarne Corydon talte om konkurrencestat, mens han solgte DONG. Og den “røde” regering sendte Danmark i endnu en krig i Irak. På den baggrund er det ikke mærkeligt, at det var svært at skabe entusiasme om 4 år mere med en “rød” regering.
Når nederlaget til rød blok ikke blev større, skyldes det, at mange vælgere ved, at alternativet er værre. Det sammenrend af ultra-liberale, klimafornægtere, racister og politikere, som vil løse sociale problemer med flere fængsler, er nu flyttet ind i regeringskontorerne.
Dansk Folkeparti: Racisme eller velfærd?
Valgets store vinder blev Dansk Folkeparti. Det er bekymrende: DF er et hardcore racistisk parti.
Men det betyder ikke, at der nu er 9 pct. flere i befolkningen, der er hardcore racister. DF fik sin fremgang på at præsentere sig som et parti, der ville de svage det godt (vel at mærke svage danskere).
Og valgkampen viste, at især Venstre og Konservative var klar til at konkurrere med DF om at være racistisk. Derfor kommer der helt sikkert en forværring af vilkårene for asylansøgere og endnu mere hetz mod “indvandring” med en blå regering på taburetterne.
DF er et racistisk parti, som nok taler om det sociale for at vinde stemmer. Men de stemmer blåt, har et blåt bagland og forsøger med racistiske udfald at give falske svar på virkelige problemer. Folks sociale afmagt bliver igen og igen vendt mod indvandrere og flygtninge og især muslimer.
Og lige præcis dette spørgsmål spillede Venstre ud, da de så, at meningsmålingerne gik “rød” bloks vej. De spillede “udlændinge-kortet” (læs: det racistiske kort). Socialdemokratiet har intet forsvar mod dette, da de har købt det meste af det tankegods, som DF har prædiket de sidste mange år.
Udfordring for venstrefløjen
Dansk Folkepartis fremgang – og det at racismen har fyldt godt i valgkampen – viser os, at venstrefløjen har en stor udfordring.
Det som bliver kaldt social dumping vil ikke blive løst af vores nedskæringspolitikere. Vi skal vinde argumenter for internationalisme, multi-kulturalisme og sammenhold med vores kolleger på vores arbejdspladser og med vores kammerater på vores skoler – uanset hudfarve eller religion.
Vi skal højt og klart sige, at vi har mere tilfælles med vores polske kollega end med arbejdsgiverne og de rige. Og vi skal forsvare vores muslimske søstre og brødre mod hetz og angreb.
Vi går 4 år i møde, hvor vi alle har brug for sammenhold.
600.000 stemte for forandring
17 pct. stemte på partier, som er imod den førte politik fra eks-regeringen og den kommende – Enhedslisten, Alternativet og SF.
Der er mange derude, som har fået nok. Revolutionære socialister er ikke alene med håbet om forandring. Opgaven for socialister er at finde veje til at aktivere og organisere dette store mindretal. Og det er ikke nemt.
Der er dog tegn på, at nogen vil noget andet. Det kan man se med opbakningen til luftpersonalets kamp mod Ryanair og adskillige lokale strejker mod forringelser i vilkårene – for eksempel de københavnske buschauffører og de sjællandske hospitalsportører for nylig.
De politikere, som nu vil administrere vores kriseramte økonomi, har intet at tilbyde. Det kan vise sig at blive en svag regering, en regering som kan udfordres. Venstre og Konservative er svækket, mens Liberal Alliance og DF peger i hver deres retning. Vi får se.
Hvem organiserer modstand?
Problemet er: Hvem skal organisere disse mange hundrede tusinder til kamp. De faglige ledere, som har nøjedes med at protestere, mens SR(SF) regeringen har lavet den ene forringelse efter den anden (eller ligefrem samtykket) – ser ikke ud til at være i stand til det.
Desværre er der ikke særligt mange faglige aktivister, som tør udfordre dem.
Enhedslisten med deres knapt 9.000 medlemmer har haft og har den mulighed.
Men det kræver et helt andet parti, som mener, at deres opgave er at rejse spørgsmålene og slås for dem både i de etablerede fagforeninger og blandt studerende og i de bevægelser for forbedringer, der findes.
Desværre mener Enhedslisten ikke, at det er deres opgave.
Brug for flere revolutionære socialister
Derfor er der brug for en organisation af revolutionære socialister som aldrig før.
En organisation, som både kan give politiske svar, men også ser på mulighederne for at styrke kampen i hverdagen – både på arbejdspladserne, på studierne og i de kampe, som kommer mod forringelserne og overgreb på vores rettigheder.
Internationale Socialister ønsker at bygge en sådan organisation. Men vi har brug for at bliver større for at kunne gøre en mærkbar forskel.
Alle, der ville være med til at bygge modstand i den kommende tid, er velkomne!
Se også:
SAA 345: Et kryds mod de borgerlige er ikke nok
SAA 345: Det mener vi: Vil valget gøre en forskel?
SAA 345: Venstre ved du, hvor du har
SAA 345: Thornings troværdighed
SAA 345: Hvorfor foretrækker vi en Thorning-regering?
SAA 345: Stem Enhedslisten, men byg modstand
SAA 345: Socialister og valg
SAA 345: Kyniske politikere uden moral
SAA 345: Valgmøder: Et kryds mod de borgerlige er ikke nok
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed