Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 345 – 1. juni 2015 – side 7

Kyniske politikere uden moral

Christine Kyndi

Asylfængslet Ellebæk er for afviste asylansøgere. Mange af dem er dybt traumatiserede eller har været udsat for tortur.

De venter på at blive hjemsendt. Personalet er fængselsbetjente, og en 4-personers celle er ned til 11 m2.

Gravide kvinder, som er i Danmark uden papirer, skal ikke have mulighed for at blive undersøgt eller behandlet i sundhedsvæsenet, har sundhedsminister Nick Hækkerup lige fastslået.

I stedet må de tage til takke med langt dårligere tilbud på landets to privatklinikker for illegale migranter. Sundhedssystemet skulle jo nødigt tiltrække flere flygtninge, er argumentet.

I Middelhavet drukner flygtninge – mænd, kvinder og børn – i tusindvis hvert år, fordi EU’s “grænsebeskyttelse” tvinger dem til at vælge stadigt farligere og mere desperate ruter til Europa.

Menneskefjendsk

Hvad vi er vidne til, er systematisk mishandling af – og mord på – mennesker i nød. Det er konsekvensen af magthavernes menneskefjendske asylpolitik.

Politikerne siger, at vi skal “afskrække” folk fra at flygte til Europa. Så de lader tusinder drukne i Middelhavet, uden så meget som at registrere de døde. Og de lader flygtninge rådne op i afsidesliggende asylcentre, gemt væk fra verden.

Der er ingen undskyldning – det er kynisme og ondskab. Vi lever i et samfund, hvor de rigeste – selv under krisen – aldrig har haft så meget. Der er råd til at behandle alle anstændigt.

Kynisk, ondt og amoralsk

Umenneskeliggørelsen af asylansøgerne er forudsætningen for, at politikerne kan bruge de svageste mennesker i vores samfund som syndebukke. Og denne valgkamp bliver ingen undtagelse.

Hele det omfattende regelsæt og lovparagraffer, der omgærder asylpolitikken, har fået stemmer fra hele det politiske spektrum fra Socialdemokraterne (og nogle gange SF) og ud til højre.

Alene for at få os på bunden af samfundet til at slås indbyrdes – i stedet for at slås mod de rige og arbejdsgiverne.

Se også:
SAA 345: Efter valget: Brug for modstand og flere organiserede revolutionære socialister
SAA 345: Det mener vi: Vil valget gøre en forskel?
SAA 345: Venstre ved du, hvor du har
SAA 345: Thornings troværdighed
SAA 345: Hvorfor foretrækker vi en Thorning-regering?
SAA 345: Socialister og valg
SAA 345: Boganmeldelse: Velkommen kritik af valgcirkusset, men ...
SAA 345: Stem Enhedslisten, men byg modstand

Flere artikler fra nr. 345

Flere numre fra 2015

Se flere artikler af forfatter:
Christine Kyndi

Siden er vist 1676 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside