Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 352 – 16. juni 2016 (Kun online)

Optrapning af strejkerne kan slå den franske arbejdslov

Dave Sewell

Arbejdere fra hele Frankrig demonstrerede i Paris i tirsdags. Mange af dem strejkede også mod den socialdemokratiske regerings arbejdslov.

SNCF arbejdere holdt et strejke-rally sidste mandag (Foto: Nouvelle Parti Anticapitaliste)

SNCF arbejdere holdt et strejke-rally sidste mandag (9.6).
Foto: Nouvelle Parti Anticapitaliste

Det var den første landsdækkende demonstration, siden oprøret mod præsident François Hollandes angreb på arbejdernes rettigheder begyndte i marts.

Den fandt sted samtidig med, at strejker forårsagede alvorlige forstyrrelser af ‘Euro 2016’ fodboldturneringen.

Jernbanearbejderne optrappede strejkerne mod både arbejdsloven og et angreb på deres arbejdsvilkår ugen før turneringen.

Axel Persson, jernbanearbejder hos Trappes nær Paris, sagde til Socialist Worker: “Strejken ramte alle linjer mod stadion til åbningskampen.”

“Regeringen truede endda med at bruge magt for at tvinge folk tilbage i arbejde, men de trak truslen tilbage.”

Det nationale stadion var omgivet af overfyldte skraldespande, da renovationsarbejdernes strejker betød, at flere ugers affald ikke var blevet indsamlet.

Blokeret

Myndighederne i Paris hyrede private firmaer til at opsamle skraldet. Men arbejderne og deres tilhængere blokerede lossepladser i Paris og Marseille.

‘Euro 2016’-trofæet ankom i Paris med særtog sidste onsdag. Men arbejderne protesterede inde på stationen Gare du Nord og forhindrede toget i at komme ind til perronen og tvang herved en planlagt offentlig ceremoni til at måtte aflyses.

Piloter ved flyselskabet Air France strejkede fra lørdag til tirsdag, hvilket medførte, at en fjerdedel af flyvningerne blev aflyst. Det kostede arbejdsgiverne 50 millioner kr. om dagen.

Oliearbejderne havde været i front. Men i sidste uge gik en række raffinaderier og Cim olieterminalen i Le Havre tilbage til arbejdet.

Axel sagde: “De er begyndt at stoppe efter at være ude i lang tid, men der er andre sektorer, som lige er begyndt at komme i gang.”

Arbejdsloven debatteres i øjeblikket i Senatet, det franske parlaments overhus. Når loven vender tilbage til underhuset i næste måned, kunne et oprør blandt menige parlamentsmedlemmer få Hollande til at miste sit flertal.

Axel siger: “Strejkerne har været stærke nok til at splitte regeringen. Hvis arbejdsloven falder i parlamentet, vil det være et resultat af strejkerne.”

Styrke

Hollande insisterede på, at strejkerne var nødt til at stoppe før ‘Euro 2016’. Men at forstyrre turneringen giver arbejderne ekstra styrke til at sætte pres på hans regering.

Fagforeningslederne har imidlertid ikke udnyttet fordelen. Lederen af fagforbundet CGT, Phillippe Martinez, lovede, at kampene ikke ville blive forstyrret og opfordrede regeringen til at forhandle.

Faren er, at CGT-lederne ikke optrapper strejkerne og tillader momentum at gå tabt.

Regeringen kunne allerede være blevet besejret, hvis de magtfulde strejker på raffinaderierne og andre steder var blevet generaliseret.

Der vil være behov for flere strejker i de kommende uger.

Axel sagde: “De sektorer, der er på tidsubestemt strejke, vil ikke være i stand til at holde ud alene, og hvis andre sektorer ikke slutter sig til dem, vil det begynde at blive meget vanskeligt.”

“Demonstrationen i dag er enorm, men det virkelige spørgsmål er, hvad der sker bagefter.”

Oversat fra Socialist Worker (UK) nr. 2508, 14. juni 2016.

Se også:
SAA 352: Frankrig: Oversvømmelser kan ikke vaske strejkerne væk
SAA 352: Modstanden i Frankrig kan vælte regeringen
SAA 352: Kæmpestrejker lukker Frankrig og kan bringe regeringen i knæ
SAA 352: Frankrig: Strejker og blokader viser, hvordan man kan vinde
SAA 352: Modstand i Frankrig med blokader, strejker og demonstrationer
SAA 352: Fransk regering i krise på grund af ny arbejdslov
SAA 352: Masseprotester mod den franske regering

Flere artikler fra nr. 352

Flere numre fra 2016

Se flere artikler om emnet:
Krise og modstand - Frankrig

Se flere artikler af forfatter:
Dave Sewell

Siden er vist 1893 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside