Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 360 – 27. juni 2017 – side 4

Hvilken retning for den antiracistiske bevægelse?

Sigurd Sejer Skov

Racismens funktion i vores samfund er at dele os som mennesker. Når magthaverne skærer i vores velfærd, eller når de skal legitimere deres krige, bruger de racismen til at skabe syndebukke.

To kvinder med anti-racistiske skilte

De retter vreden nedad i stedet for opad. Politikerne har brug for folkelig opbakning, hvis de vil beholde deres taburetter.

Derfor har de brug for stærke fjendebilleder, f.eks. islam, så modstanden er så lille som muligt når de f.eks. bomber Mellemøsten, når de skal lave nedskæringer, eller giver polske arbejdere skylden for løndumping.

Netop derfor ser vi forsøg på at gøre racismen folkelig, og det lykkes for tiden med bekymrende effekt. DF er et glimrende eksempel på en folkelig racisme, hvor argumenterne betyder, at almindelige mennesker forsøger at beskytte dem selv, deres familie, kultur osv.

Når DF spreder deres had, skjuler de racismen bag argumenter omhandlende antal og ressourcer. De fleste kender sikkert sætningen “Jeg er ikke racist, men...”

Hvem rammes?

Det er ikke kun minoritetsgrupperne der bliver ramt. Hver gang det lykkes, at legitimere en nedskæring, taber alle danskere. Hver gang det lykkes arbejdsgivere, at give indvandrere skylden for løndumping, taber vi alle løn.

Hver gang de formår at skille etniske danskere fra muslimer og østarbejdere succesfuldt, så står står vi alle svagere i vores generelle kamp for et andet samfund.

Modstand: Vi skal bygge et alternativ til de racistiske svar

Folk vælger netop højrefløjen fordi, de lykkes med deres syndebukke-politik. Derfor er vi nødt til, at kunne give både brede, men konkrete svar. Når vi møder højrefløjens argumenter, skal vi som bevægelse kunne give svar på påstande – som f.eks. at der ikke er råd til integration og til velfærd.

Først og fremmest handler vores alternativ om solidaritet. Solidaritet med flygtninge, solidaritet med folk, der bliver udsat for islam-hetz. Men vi skal også være i stand til, at kunne udfordre på mere end blot manglen på medmenneskelighed.

Velfærd og antiracisme

Den sociale usikkerhed gør folk mere modtagelige for syndebukke-politik, fordi de bliver bange. Derfor er velfærdskampen et direkte middel til at bekæmpe racismen. Vi skal sige, at der er råd til flygtninge, men de rige sidder på ressourcerne. Vi skal sige, at det ikke er den polske håndværker, der presser lønningerne – det er mester.

Det er ikke indvandring som ødelægger vores velfærd, det er nedskæringspolitikken, skattelettelser til de rigeste og penge til krig.

Kan man forbinde den antiracistiske bevægelses argumenter med velfærdsbevægelsen, kan man samle både bredere og stærkere.

Vi skal sparke opad

Det er klart, at racismen er et instrument, som bliver benyttet af samfundets top. Vi skal samle almindelige mennesker imod politikere, som splitter os som mennesker, mens de ødelægger vores velfærd.

Vi skal gøre opmærksom på, at vi har langt mere til fælles med vores muslimske medborgere, polske arbejdere, flygtninge osv. end vi har med den politiske og økonomiske elite.Vi skal kræveVLAK-regeringens afgang, og udsætte S og SF for hård kritik for deres medvirken til den umenneskelige politik, som er blevet et kapløb mod bunden.

Bygge bredt

Den eneste måde, vi kan udfordre højrefløjen, er ved at samle bredt. Vi har længe set, hvordan man har forsøgt at udfordre Pegida via autonome metoder. Men vi kan ikke bekæmpe racismen ved at lægge al vores fokus på den ekstreme højrefløj, eller ved direkte konfrontation. Den ekstreme højrefløj er ikke det vigtigste fokus, det er regeringen derimod. Det er dem, der faciliteter legitimeringen af den racistiske udvikling.

Derfor skal vi bygge bredt op mod den politiske og økonomiske elite, som smadrer vores velfærd – og giver udlændinge skylden for det.

Se også:
SAA 360: Inger Støjberg: Statsansat løgner for de riges og racisternes regering
SAA 360: Afvist asylansøger: “Uvished er min fremtid”
SAA 360: Bekæmp udvisningerne

Flere artikler fra nr. 360

Flere numre fra 2017

Se flere artikler af forfatter:
Sigurd Sejer Skov

Siden er vist 2423 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside