Socialistisk Arbejderavis
Nr. 79 – Marts 1992 – side 3
Palæstinenserne
Sejr til anti-racister
Harald Lillevang
Udvisningen af 200 palæstinensere blev forhindret gennem et omfattende støttearbejde. Sejren skal bruges til at styrke det antiracistiske arbejde.
Torsdag d. 27. februar blev den særlov, der giver cirka 200 udvisningstruede palæstinensere opholdstilladelse i Danmark af humanitære grunde vedtaget. Det er vigtigt at slå fast, at grunden til at palæstinenserne fik lov at blive er, at en masse mennesker har været aktive og kæmpet for palæstinensernes sag. Kirkeaktionen illustrerer, at den gamle parole “handling giver forvandling” stadig er gældende. Uden aktionen, som har inddraget hundredvis af mennesker, ville palæstinenserne koldt og kynisk være blevet sendt ud af landet til en meget usikker fremtid i Libanon.
Det er vigtigt at huske på, at særloven, der jo kun omfatter en lille gruppe palæstinensere, ikke udtrykker et positivt skift i Danmarks måde at behandle flygtninge på. Det er netop en særlov, som er rettet mod den konkrete situation, kirkeaktionen skabte. Særloven ændrer ikke ved den nuværende praksis for behandling af asylansøgere. Palæstinenserne har ikke fået politisk asyl i Danmark, men en humanitær opholdstilladelse. Det betyder, at Danmark stadig opfatter Libanon som et sikkert land at sende asylansøgere tilbage til.
Nye angreb
Særloven omfatter ikke en lang række palæstinensere, der er flygtet fra f.eks. Syrien eller Vestbredden. Hundredvis af flygtninge fra Rumænien og Somalia, der har ventet på at få behandlet deres asylansøgninger i mere end et år, er heller ikke omfattet af loven. Vedtagelsen af særloven ændrer ikke ved, at Danmark er i fuld gang med at harmonisere flygtningepolitikken til den kommende EF-union, som bl.a. går ud på at udvikle en fælles europæisk flygtningepolitik. Et kommende "Fort Europa", som sikkert og effektivt skal holde de folk ude, der flygter fra elendige økonomiske forhold, diktaturer, undertrykkelse og politisk forfølgelse. Forhold, som de europæiske lande aktivt har været med til at skabe gennem deres udenrigspolitik.
Palæstinensersagen viser, at det ikke nødvendigvis er politikerne, der har retten til at bestemme. Hvis antiracister organiserer sig og opbygger et aktivt og handlende forum, så er det faktisk muligt, at vi bestemmer.
I kølvandet på palæstinensersagen er der flere steder i landet ved at spire nye antiracistiske grupper frem. I Viborg, Randers, Aalborg og Århus er der opstået nye antiracistiske grupper de sidste par måneder. I København er der opstået en antiracistisk gruppe på universitetet, “Studerende mod Racisme”, som tiltrak 150 deltagere på det første møde.
Mod racisme
Men der spirer også mere spontane aktiviteter frem imod fremmedhadet. På Viborg Handelsskole var en gruppe elever i stand til at indsamle 530 underskrifter, som protesterer over Engells planer om at udvise en 14-årig tysk pige, der i halvandet år har boet hos sin danske plejefamilie. I Nakskov har en gruppe folk indsamlet 1.846 underskrifter som en protest mod Engells beslutning om at udvise en polsk kvinde. Kvinden er flyttet fra sin mand på grund af en voldssag, og efter Engells opfattelse står hun til udvisning, fordi hun ikke har været gift med manden i 2 år. Ægteskabet har varet 1 år og 11 måneder!
Hvis vi følger aktionen fra Blågårds Kirke op ved at sætte endnu mere damp på de antiracistiske aktiviteter, så kan vi sætte en stopper for Engells dystre planer.
Se også:
SAA 74: Forsvar palæstinenserne: For åbne grænser
SAA 74: Leder: Støt palæstinenserne – ud med den borgerlige regering
SAA 74: Marxisme i hverdagen: Åbne grænser
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe