Modstand kan blive til revolution

[ Demo af franske gymnasieelever ]
De franske gymnasieelevers demonstrationer viser, hvor hurtigt utilfredshed kan bliver til en massebevægelse

Torsdag d. 29. oktober forærede et flertal i Folketinget 1,7 milliarder kr. til erhvervslivet.

De 700 millioner kommer ved at fjerne afgiften på aktiehandel (og dermed tilskynde til endnu mere spekulation), og resten kommer fra en nedsættelse af selskabsskatten fra 34 til 32 pct.

Samme dag måtte Hovedstadens Sygehusfællesskab meddele, at der skal spares endnu mere på de københavnske sygehuse. I 1999 skal der skæres 3-400 millioner kr. – ikke gennem direkte fyringer, men ved at "lade være med at genbesætte stillinger, der bliver ledige," som næstformanden i HS' bestyrelse udtrykker det.

Lægger man de to ting sammen, så er facit: Et samfund, der har råd til at forære børsspekulanter hundredvis af millioner, men ikke har råd til at holde sundhedssektoren vedlige. Dette er et sygt samfund – og en af grundene til, at vi i dette nummer argumenterer for, at kapitalismen må erstattes af en socialistisk planøkonomi.

Det kan imidlertid ofte være svært at se, hvordan man kan trække en forbindelse fra det nuværende system til et socialistisk. Men ser man på, hvad der foregår blandt almindelige mennesker, så er der i det mindste en ganske spæd start til den bevægelse, der kan vælte det kapitalistiske system.

Storstrejken i dette forår er et eksempel på dette. Selv om kravene var beskedne og selv om aktiviteten i strejken langt fra kunne måle sig med Påskestrejken i 1985, så markerede dette års storstrejke, at der i den danske arbejderklasse er en dyb utilfredshed med det liv, som systemet tilbyder. Og hvad der er endnu vigtigere, så viste strejken, at arbejderne stadig kan slås.

Et andet eksempel er de omfattende protester, som fandt sted i oktober måned mod kommunale besparelser på bl.a. børnepasningsområdet og i sundhedssektoren. I over 25 kommuner aktionerede pædagoger og forældre mod forringelser i daginstitutionerne.

Betydningen af disse protester kan ses, hvis man kigger på den bølge af aktioner, som gymnasieelever i Frankrig har gennemført tidligere i dette efterår. Det var en bevægelse, der startede som forholdsvis små protester i en enkelt by, men på to uger eksploderede bevægelsen til at omfatte næsten alle gymnasieelever – i alt omkring 2,3 millioner.

Denne eksplosion i gymnasieelevernes bevægelse viser, hvor hurtigt en generel følelse af utilfredshed kan forvandle sig til en massebevægelse, der udfordrer det politiske system. Den viser også, at en bevægelse, der starter på et relativt specifikt grundlag, kan udvikle sig til at blive et fokus for andre grupper i arbejderklassen - den franske regering kunne ikke overse, at lærernes fagforeninger hurtigt erklærede deres støtte til gymnasieeleverne.

Mange vil indvende, at det, der sker i Frankrig, er urealistisk at forestille sig finde sted i Danmark. Men man skal ikke glemme, at danske gymnasieelever i foråret var ude i en lignende bevægelse. I protest mod den tidligere undervisningsminister Ole Vig Jensens forslag om at gøre det nemmere at smide elever ud af gymnasiet blev der gennemført strejker og besættelser på over halvdelen af landets gymnasier. Nogle steder blokerede gymnasieelever vejbaner for at gøre andre opmærksomme på deres kamp.

Det var et vigtigt element i denne kamp, at den i meget høj grad blev organiseret nedefra af aktivgrupper på de enkelte gymnasier. Koordination af kampen skete gennem et netværk af disse aktivgrupper.

Denne måde at organisere kampen på er en vigtig erfaring, for den peger direkte frem mod, hvordan vi kan organisere kampen mod kapitalismen, og hvordan et socialistisk samfund kan bygges op: Gennem organisering på gulvplan og ved, at repræsentanter vælges direkte på gulvplan.

Der er naturligvis langt fra aktioner som gymnasieelevernes eller storstrejken til en socialistisk revolution. Men de viser, at forbindelsen er til stede. De viser, at når folk på gulvplan selv begynder at organisere tingene, så kan systemet rystes.

Og muligheden for at der kan opstå en endnu større bevægelse vil bare blive endnu større, i takt med at regeringen og kommunerne fortsætter med at skære ned i velfærden og forære penge til erhvervslivet.

Toppen af siden

Sidst opdateret 9.9.01