Økonomernes fallit

Økonomi og moral
Karsten Laursen
Handelshøjskolernes Forlag
128 sider, 148 kr.

Det Økonomiske Råd, som er den siddende regerings økonomiske rådgivere, er ofte bedre kendt under øgenavnet “de økonomiske vismænd.” I navnet “vismænd” gemmer sig den økonomiske teoris selvopfattelse som en teori, der på et sagligt og videnskabeligt grundlag kan forudsige samfundets økonomiske udvikling.

Derfor er økonomer kommet til at spille en stigende rolle i de politiske beslutninger. Der er oprettet utallige rådgivningsinstitutter – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, OECD, Det Økonomiske Råd osv. – som i den ene rapport efter den anden kommer med beregninger og forudsigelser om udviklingen. Og rapporternes tal bliver igen brugt som argumenter i politikernes diskussioner.

Men økonomernes indflydelse modsvares ikke af deres faktiske præstationer. Ingen økonomer forudsagde sammenbruddet i de sydøstasiatiske økonomier i 1997. Heller ingen forudsagde de enorme olieprisstigninger i 1973, som var med til at kaste verdensøkonomien ud i en dyb krise.

Denne præstationsmangel har nu fået en af de mest centrale blandt de økonomiske rådgivere, den tidligere overvismand Karsten Laursen, til at foretage et selvopgør med selve grundlaget i den herskende økonomiske teori.

I bogen Økonomi og moral retter han et kraftigt angreb mod økonomernes opfattelse af mennesket. Ifølge Karsten Laursen ser økonomerne mennesket således:

‘Han er en rationel egoist og interesserer sig ikke for noget eller nogen bortset fra sig selv. Han ved alt, hvad han behøver at vide også om fremtiden for at handle rationelt til egen fordel, og i den forstand er han både klogere og bedre oplyst end de økonomer, som studerer konsekvenserne af hans adfærd.’

Dette kalder Laursen for ‘resultatet af den mest fladpandede livsfilosofi, som kan tænkes.’ Problemet er, siger han, at mennesker handler ud fra mange andre motiver end egoisme – de handler også ud fra etiske motiver, føler omsorg for hinanden eller er slet og ret irrationelle. Fordi økonomerne ikke forstår dette, så rammer mange af beregningerne ifølge Laursen ved siden af, og det ‘hænger dybest set sammen med, at vi ikke rigtig forstår, hvorfor folks økonomiske adfærd er, som den er.’

I forlængelse af dette langer han også ud efter markedsøkonomien – den har ‘ikke så meget at byde på, før vi forstår meget mere af det, som får folk til at handle, som de gør.’ Dermed er Økonomi og moral et kraftigt angreb på den “neoklassiske” økonomi, som i årevis er blevet doceret som den evige sandhed for tusindvis af studerende.

Karsten Laursen har et dobbelt formål med sin kritik. For det første ønsker han, at den økonomiske teori opgiver sin ambition om at kunne forudsige den økonomiske udvikling. Det er ‘i strid med muligheden for et frit valg for ikke i sidste instans at sige en fri vilje hos samfundets mennesker.’ For det andet vil han have vendt om på forholdet mellem økonomi og politik, så det er politikken eller snarere de moralske værdier, der styrer økonomien og ikke omvendt.

Det, der gør Økonomi og moral interessant, er dog ikke dybden i forfatterens kritik af økonomiske teorier. Mange andre har mere detaljeret pillet den neoklassiske økonomi fra hinanden og vist dens utilstrækkelighed. Men det interessante er, at bogen udtrykker den stigende skepsis ved liberalismens resultater. I firserne sad børs-yuppier og tiljublede Gordon Gekkos grådighed i filmen Wall Street. I dag har hyldesten fortonet sig og overdøves af den tvivl, som bl.a. Karsten Laursen udtrykker.

Martin Johansen

Toppen af siden

www.socialister.dk – 22. november 2024 kl. 20:14

Socialistisk Revy nr. 1 feb 1998

Temasider

Nr. 1

Hovedmenu

Socialistisk Revy nr. 1 – Side 27 – Februar 1998

Bøger

Økonomernes fallit

Socialistisk Revy nr. 1
feb 1998