Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 196 – September 2001 – side 13

[Ekstra 24.9.01]

Krig stopper ikke terror

Bush’s krig rammer uskyldige civile, puster til racismen og angriber vores demokratiske rettigheder

USA’s magthavere vil kynisk misbruge de tragiske begivenheder i New York til at styrke deres egen magt, både internt i USA og rundt om i verden.

“Hverken jeg eller mine kollegaer er hævntørstige. Tværtimod, vi er bange for, hvad de kan finde på i Det Hvide Hus. Vi ønsker ikke, at andre mennesker i Afghanistan, Palæstina eller andre steder skal lide som vi har gjort.

Nogle af os ønsker, at USA og dets allierede overvejer HVORFOR andre skulle hade os så meget. Og virkelig tænke over det.”

Amerikansk arbejder i World Trade Center

Præsident Bush taler om at forsvare frihed og demokrati, men USA støtter staten Israels apartheidpolitik, som gør palæstinenserne til andenrangsborgere i deres eget land.

Han taler om at straffe de terrorister, som dræbte uskyldige civile, men planlægger selv angreb, som vil dræbe endnu flere uskyldige mennesker.

Logikken halter og magthaverne i USA har da også deres egen dagsorden.

Amerikanernes forfærdelse over det store tab af menneskeliv skal skabe opbakning til et økonomisk og politisk system, som flere og flere ellers har mistet tilliden til.

De vil slå hårdt ned

En ny nationalistisk opbakning fra befolkningen vil de amerikansk magthavere bruge til at slå hårdt ned på alle modstandere.

Internt kan den bruges til at øge kontrollen og hetzen mod den ellers voksende anti-kapitalistiske bevægelse.

Og udenlandske regimer, som ikke makker ret overfor USA, vil opleve at deres lande bliver angrebet endnu hårdere militært, fordi de amerikanske magthavere forventer, at amerikanerne nu vil acceptere militære tab, som de ikke har accepteret siden Vietnamkrigen.

Herhjemme forsøger Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen at score stemmer ved at oppiske et fremmedhad, mens Poul Nyrup med statsmandsrøst erklærer, at NATO-landet Danmark vil følge USA i krig.

Terror skaber mere terror

Overalt er det andre motiver end lige frygten for almindelige menneskers sikkerhed, som dominerer. For en amerikansk eller eventuelt en NATO- aktion mod Afghanistan eller Irak vil ikke afskaffe terror. Men den vil sandsynligvis koste mange civile livet og frustrationerne over gengældelsen vil så føre til ny terror.

Løsning på teror er at bekæmpe verdens fattigdom og den globale ulighed. Men den krig ønsker Bush og verdens øvrige magthavere ikke at føre.

Før krig mod fattigdom og global ulighed

Se også:
SAA 196: [Ekstra 24.9.01]: Stop krigen – opbyg antikrigsbevægelsen
SAA 196: [Ekstra 24.9.01]: USA’s krige viser hykleriet
SAA 196: [Ekstra 24.9.01]: Magthaverne puster til racismen
SAA 196: [Ekstra 24.9.01]: USA’s del og hersk-politik i Mellemøsten
SAA 196: [Ekstra 24.9.01]: Terror forkert middel i kampen mod undertrykkelse

Flere artikler fra nr. 196

Flere numre fra 2001

Se flere artikler om emnet:
Krigen mod terror 2001-?

Siden er vist 1659 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside