Socialistisk Arbejderavis
Nr. 25 – December 1986 – side 3
IS mener
Lønnen skal forhøjes ikke fordeles
For få år siden var modstand mod indkomstpolitik en selvfølge for de fleste på venstrefløjen. Venstrefløjspartier som VS nægtede at holde 1. maj med nogen, der bare hviskede de forhadte ord.
Igennem flere år var det kun socialdemokraterne, der gik ind for indkomstpolitik, fordi de skulle få en mere og mere sygdomsramt kapitalisme til at hænge sammen.
Løntilbageholdenhed fik navnet solidarisk lønpolitik.
Solidaritet fik således en ny betydning i ordbogen. Tidligere betød solidaritet en aktiv indsats for at støtte klassefæller i deres kamp mod arbejdsgivere eller stat.
Nu kom solidaritet til at betyder passiv venten, mens svage grupper blev ladt i stikken. En væsentlig ændring, da solidaritet ellers i praksis kunne vise, at arbejdernes egen aktivitet kunne opnå resultater. Nu skulle forbedringer gennemføres af andre på arbejdernes vegne.
Den nye fortolkning af solidaritet har vundet indpas i takt med, at arbejdergrupper har mistet troen på egne kræfter. Fuld lønkompensation hedder nu ‘solidarisk’ lønkompensation. De højere lønnede skal sørme ikke have noget.
Man hørte det samme på VS’ kongres fornylig. ‘Bedrestillede’ opfyldte kun deres egne særinteresser, hvis de krævede mere i løn.
Lønkage
De siger, at der er en lønkage. Hvis nogle arbejdere spiser for meget, er der kun krummer tilbage for dem, der kommer sidst til bords.
Det er selvfølgelig noget vrøvl. Når højtlønnede typografer ikke får lønstigninger, løber ledelsen fra Politikens Hus ikke hen til Rigshospital med pengene til lavtønnede sygeplejersker. Hvis de løber, så er det til banken.
I praksis er ‘lønkagen’ nøjagtigt så stor som arbejderne har kæmpet sig til. Lønningerne er lavere i Taiwan eller Sydkorea, fordi arbejderne aldrig har været stærke, eller fordi de har lidt store nederlag.
Lønefterslæb
Højtlønnede har højere lønninger, fordi de tidligere har tilkæmpet sig denne levestandard. Når nogle går i spidsen, kan andre, som er mere tøvende, følge bagefter.
Det er netop det, der sker i øjeblikket med offentligt ansatte. Især byggefagene og metalarbejderne har brugt en midlertidig mangel på arbejdskraft til at sprænge lønrammen. Nu er der snak om et efterslæb, der skal indhentes.
Hvis man binder hænderne bag ryggen på disse højtlønnede arbejdergrupper, bliver der så efterslæb, der kan indhentes i fremtiden?
Solidarisk og samlet kamp er aldrig opnået ved at vente på andre. Påskestrejken i 85 begyndte som en passiv, topstyret strejke. Det var kun, da nogle gik i spidsen, blokerede andre arbejdspladser og Christiansborg, at der kom gang i tingene.
Mange begræder decentrale forhandlinger, da de svækker kampen. Men det sker kun, hvis folk kæmper hver for sig, som de gjorde i 81. Hvis nogle går i spidsen for fælles krav og får støtte, er der ikke noget at begræde.
Brug musklerne!
Men der er få, der tænker på at bruge egne muskler i dag. Mange tænker, at andre kan klare sagen for dem, at en rød regering kan føre en ‘retfærdig’ indkomstpolitik.
Heldigvis er der nogle, der synes at højredrejningen foregår alt for hurtigt. De sidste er Socialistgruppen i SF, som har sparket ud mod SFs higen efter taburetterne og indkomstpolitikken.
“Løn- og arbejdskampen bevidstgør arbejderen om de kræfter, han er oppe imod,” skriver de i Socialistisk Weekend. Det har de ret i. Men de kunne også tilføje, at kampen bevidstgør arbejderne om deres egne kræfter. Og disse kræfter skal bruges til andet end at skændes om fordelingen af lønkagen.
SF-fraktionen siger, at de kræfter, vi er oppe imod, “nødigt skulle kunne identificeres med en rød regering”. Hvis vi holder op med at vente på andre, kan vi opbygge et sammenhold, som kan vinde uanset regeringens farve.
Billedtekst:
Nej til indkomstpolitikken er nemmere at kræve mod Schlüter end mod Anker og Gert.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed