Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 260 – 27. september 2006 – side 3

Pædagoger, studerende, socialrådgivere, forældre landet over

– Vi accepterer ingen nedskæringer

Mikkel Birk Jespersen

Århus: Den 12. september demonstrerede 15.000 mennesker i den største demonstration i Århus i flere årtier. Og samme dag nedlagde pædagoger arbejdet på flere fritidshjem – en strejke, der siden har bredt sig til resten af institutionsområdet.

Den 12. september demonstrerede 15.000 mennesker i den største demonstration i Århus i flere årtier

Den 12. september demonstrerede 15.000 mennesker i den største demonstration i Århus i flere årtier

 

På et stormøde den 21. september besluttede kommunens pædagoger at nedlægge arbejdet i samtlige institutioner, der ikke i forvejen er blokeret af forældre.

Både vreden over nedskæringerne og viljen til at kæmpe imod dem er stor, som flere af de demonstranter, Socialistisk Arbejderavis talte med den 12. september, gav udtryk for.

Vibeke Jensen,pædagog: “Jeg accepterer ingen besparelser. Hvis de bliver gennemført, vil jeg ikke længere kunne stå inde for mit arbejde. Man må tage nogle af de penge, der ligger i statskassen i stedet for at spare.“

Peter Rasmussen, pædagogstuderende: “Vi har nogle fagforeninger, der i mange år ikke har kunnet magte opgaven. Det kan være, det bliver nødvendigt med en generalstrejke – hvis vi sætter hjulene i står, bliver de nødt til at høre på os.“

De studerende på byens pædagogseminarier har i flere dage blokeret for undervisningen i solidaritet med pædagogernes strejke.

Også forældrene er gået aktivt ind i kampen og har blokeret mange institutioner, så pædagogerne ikke har kunnet komme på arbejde. På denne måde er der skabt en vigtig alliance mellem forældre og pædagoger, der viser, at de har fælles interesser i at kæmpe for deres arbejdspladser og børnenes forhold.

Byrådet – med undtagelse af SF og Enhedslisten – har nu indgået forlig om nedskæringerne, men det skal ikke vedtages endeligt før den 5. oktober. Og politikerne kan regne med kamp til stregen – talskvinden for de blokerende forældre udtaler til TV2-Østjylland, at hun vil være “villig til at fortsætte til jul.“

Venstres Louise Gade, rådmand for Børne- og Ungdomsområdet, har bedt politiet om at fjerne de mange forældreblokader af institutionerne. Det kan føre til en yderligere skærpelse af konflikten.

Og den socialdemokratiske borgmester Nicolai Wammen er synligt presset. Til Østjyllands Radio har han således udtalt, at han er villig til at genåbne forliget, hvis staten giver flere penge til Århus – en udtalelse de borgerlige partier dog tvang ham til at trække tilbage.

Forliget, der indebærer besparelser på i alt 410 mio. kr., kommer ikke kun til at ramme daginstitutionerne, men bl.a. også specialundervisning, ældreområdet samt hjælpen til forskellige svage grupper.

Det er da heller ikke kun pædagogerne der protesterer – også pensionisterne har været på gaden mod lukningen af tre lokalcentre.

De kommunalt ansatte socialrådgivere er også gået i strejke mod nedskæringerne.

I sidste øjeblik besluttede byrådet desuden at lukke kulturstedet ’Huset’, der stiller forskellige værksteder og faciliteter til rådighed, så folk kan komme og udfolde sig kreativt og/eller lave forskellige praktiske ting.

Dette satte gang i en ny bølge at protester: på en uge lykkedes det at samle over 20.000 underskrifter og samle 5000 mennesker til på ny at fylde Rådhuspladsen i Århus.

Det er tydeligt, at der er stor vilje til at fortsætte kampen for velfærden i Århus. Der er en tro på, at vi kan vinde kampen. Men hvis det også skal blive en realitet, kræver det at strejkebevægelsen både fastholdes og udvides.

Indtil nu har bevægelsen af strejker og demonstrationer bragt politikerne i defensiven – og hvis presset fastholdes gennem omfattende strejker blandt de offentligt ansatte vil det være muligt at tvinge dem til at tage besparelserne af bordet.

Se også:
SAA 260: Støt pædagogers og forældres strejker og blokader: Fogh slagter velfærden
SAA 260: Det mener vi:: Nej tak til 1757 dage mere med Fogh!
SAA 260: Hvilken vej frem for velfærdskampen?
SAA 260: Pædagoger, studerende, socialrådgivere, forældre landet over: Silkeborg – Aalborg – Randers
SAA 260: Pædagoger, studerende, socialrådgivere, forældre landet over: Odsherred – Helsingør
SAA 260: 3. oktober: Nej til Krig støtter protesterne
SAA 260: Økonomi for Antikapitalister: Den kommunale limpind

Flere artikler fra nr. 260

Flere numre fra 2006

Se flere artikler om emnet:
Velfærdskampe 2006

Se flere artikler af forfatter:
Mikkel Birk Jespersen

Siden er vist 3256 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside