Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 288 – 30. april 2009 – side 9

Hvad sker der for SF?

Lene Junker

Mange fredsfolk, antimilitarister og krigsmodstandere har haft deres politiske ståsted i SF gennem de sidste 50 år.

SF var imod Danmarks indmeldelse i NATO. SF var en del af 80’ernes fredsbevægelse mod atomoprustning. Og SF var modstander af både Afghanistan-krigen og Irak-krigen samt dansk deltagelse i krigene.

Men da forsvarskommissionen sidst i marts udsendte sin rapport om forsvars- og sikkerhedspolitikken de næste fem år, var SF medunderskriver. Holger K. Nielsen tilkendegav, at SF ønskede at være med i et nyt forsvarsforlig og støttede intentionerne i rapporten.

Det betyder, at SF nu betragter NATO som en fredsskabende alliance, man kan sætte sin lid til. Det vil i praksis betyde, at SF må bakke op om dansk deltagelse i krigen i Afghanistan, ligesom det i praksis vil betyde en accept af USA’s åbenlyse forsøg på at opnå verdensherredømme.

Ironisk nok har USA’s enegang og ønske om at få verdensherredømme været SF’s argument for at ophæve forsvarsforbeholdet i EU, så EU kunne udgøre en modpol til USA’s dominans.

Køber SF terrortruslen?

Den 17. april meddelte SF, at det støtter et uændret forsvarsbudget for 2010 og støtter indkøb af nye kampfly. Man skal stå overfor en meget alvorlig trussel, for at mene, der skal bruges 20 mia. om året på det danske militær.

Betyder det, at SF har købt “terrortruslen“ som argument for at gå i krig i Afghanistan og Irak, ligesom Socialdemokraterne købte “truslen fra Øst“ under Den Kolde Krig?

Og betyder det, at SF vælger oprustning i stedet for nedrustning i en krisetid, hvor mange almindelige arbejdere mangler job, uddannelse og boliger? Hvorfor ikke vælge at bygge vindmøller og redde de 1.900 arbejdere, som nu fyres af Vestas, og skabe velfærd for de 20 mia., som ellers er tiltænkt Afghanistan-krigen og nye kampfly?

Forventer SF, at Obama vil bruge USA’s militære magt til at sikre fred, frihed og retfærdighed? Eller handler det hele om SF’s ønske om for enhver pris at komme med i en S og R regering efter næste valg?

Se også:
SAA 288: Interview: Massakre mod tamiler
SAA 288: Interview med Gaza-læge: Stort møde om Palæstina og Gaza-krigen på Odense Universitet
SAA 288: Nyt krigerisk forsvarsforlig på vej
SAA 288: USA’s forsvarsbudget vokser i 2010
SAA 288: Sandheden om 9-11

Flere artikler fra nr. 288

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
SF

Se flere artikler af forfatter:
Lene Junker

Siden er vist 3218 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside