Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 288 – 30. april 2009 – side 9

USA’s forsvarsbudget vokser i 2010

Lene Junker

USA’s forsvarsminister, Robert Gates, fremlagde for nylig sit budgetforslag for Kongressen. Budgettet er en del af den nye amerikanske sikkerhedspolitik, som Præsident Obamas regering er i gang med at udfolde.

Sammen med sikkerhedskonferencen i München og NATO-topmødet i Strasbourg tegner der sig nu et mere klart billede af, hvordan USA under Obama vil agere.

Krigene i Irak og Afghanistan har vist, at USA ikke har styrken til at gå alene ud og vinde krige.

USA er nødt til at operere via NATO og i samarbejde med EU.

USA er nødt til først og fremmest af få kontrol over situationen i Irak og Afghanistan/Pakistan

USA kan opretholde status quo i sin globale militære kapacitet, men er ikke i stand til at udvikle nye våbensystemer. Nogle af disse opgives, mens andre neddrosles. Det gælder f.eks. stjernekrigsprojektet/missilskjoldet

Desuden foreslår Robert Gates en gennemgribende reform af militæret, så det bedre kan tackle de helt aktuelle trusler i Irak, Afghanistan og Pakistan. USA har brug for at kunne sende flere soldater ud i kamp. Derfor skal marinekorpset og hæren have flere midler, så de kan rekruttere de nødvendige soldater. De 17.000 amerikanske soldater på vej til Afghanistan er en del af den plan.

Global dominans er et must

Selv om Obama lover at afskaffe atomvåben, er det ikke ensbetydende med en egentlig nedrustning. Næste års forsvarsbudget bliver på 3000 mia. kr. Det er en stigning på 60 mia.kr.

Der skal købes flere førerløse fly, som dem der nu opererer i Afghanistan og Pakistan. Og der skal satses entydigt på Joint Strike Fighter kampflyene. Desuden skal satses mere på spioner, elektronisk overvågning og satellitter.

Robert Gates’ forsvarsbudget møder en del modstand fra folk, som er bange for, at USA mister sit globale militære overherredømme, og fra den del af våbenindustrien, som har tjent millioner af dollar på at udvikle nye våbensystemer.

Men både vicepræsident Joe Biden på sikkerhedskonferencen i München i foråret, præsident Obama selv på NATO-topmødet og forsvarsminister Robert Gates slår fast, at USA’s globale dominans også er et must for dem.

Se også:
SAA 288: Interview: Massakre mod tamiler
SAA 288: Interview med Gaza-læge: Stort møde om Palæstina og Gaza-krigen på Odense Universitet
SAA 288: Nyt krigerisk forsvarsforlig på vej
SAA 288: Hvad sker der for SF?
SAA 288: Sandheden om 9-11

Flere artikler fra nr. 288

Flere numre fra 2009

Se flere artikler af forfatter:
Lene Junker

Siden er vist 3317 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside