Socialistisk Arbejderavis
Nr. 294 – 14. januar 2010 – side 11
Climate Justice Action
Direkte aktioner er en god start
Jakob L. Krogh
Netværkene Climate Justice Now (CJN) og Climate Justice Action (CJA) stod for “reclaim power“-aktionen 16. dec. under klimatopmødet. Aktionens formål var at gennemføre et folkemøde på Bella Centers grund. CJN bestod af en lang række radikale NGO’er, CJA bestod af en række aktivister, der fokuserede på direkte aktion.
CJA ledede aktionen uden for Bella Center. CJA ville marchere op til og gennem politiets linjer ved Bella Center. CJN ville lede en udvandring inde fra Bella Center. Den 16. demonstrerede to hundrede mennesker indenfor. Hvis FN ikke havde udelukket de fleste delegerede, ville der have været to tusinde. Udenfor var der to tusinde. De fik peberspray i ansigtet, prygl og havde ingen chance for at komme igennem politiets mange kæder. Alligevel var det en enorm succes. Verden så politiets brutalitet, forargede delegerede og en modig modstand.
Forløbet den 16. dec. kendetegner flere af de aktioner i Danmark som CJA eller personerne bagved har stået for. Aktionens mål blev ikke nået, alligevel blev det en politisk succes, der viser modstanden mod magthaverne. Dette gælder Shut It Down aktionen, der ville lukke Amagerværket, og Luk Lejren, der ville lukke Sandholmlejren ved at åbne den. Ingen af delene lykkedes, alligevel skabte aktionerne et radikalt modsvar til magthavernes politik.
Aktionernes politiske succes betyder, at de direkte aktioner har tiltrukket nye, unge radikale aktivister. Især fordi SF og Enhedslisten samtidig har fokuset på parlamentarisme og er gået til højre. Samtidig har de store NGO’ers appeller til magthaverne vist sig nyttesløse.
Ikke desto mindre er der flere problemer ved det entydige fokus på de direkte aktioner. Et af problemerne er, at store dele af dem, der deltager, ser deres egen aktivitet som afgørende. Det betyder, at de fokuserer på at træne til aktionerne i stedet for at fokusere på at mobilisere så mange som muligt. Dette ses bl.a. i, at aktionen den 16. dec. var lagt kl. 9 om morgen, hvor rigtigt mange var på arbejde.
Dette kan hænge sammen med, at nogle af de politiske ledere af CJA internationalt, Tadzio Mueller og Alexis Passadakis, reelt har afskrevet arbejderklassen som afgørende. I deres 20 teser om grøn kapitalisme skriver de: “arbejdere, globalt set, har mistet deres magt til at forhandle og forlange rettigheder og anstændige lønninger...“.
Direkte aktioner kan ikke stå alene. Hvis det var lykkedes at lukke Amagerværket, ville rigtig mange københavner mangle strøm og varme og kræve det genåbnet. Derfor er der behov for at finde en måde, hvor de direkte aktioner kan spille ind i en bredere bevægelse, der både vil og kan gennemsætte alternativer således, at vi, samtidig med at vi lukker Amagerværket eller stopper ledernes topmøder, kan organisere alternativer, der kan skabe de forandringer, vi kæmper for.
Her er arbejderklassen helt central, fordi det er arbejderklassen, der skal bygge vindmøllerne osv. Endelig er det meget nemmere for arbejderne at presse magthaverne. Arbejderne kan ved at strejke stoppe produktionen. Det rammer magthavernes profitter mere effektivt, end direkte aktioner kan. Den 13. dec. havde CJA planer om at blokere Nordhavn. Blokaden lykkedes ikke, der var alt for få, og mange blev anholdt. Arbejderne på Nordhavn kunne have stoppet havnen bare ved ikke at gøre noget.
Selv om de direkte aktioner kan være en politisk succes i den form, de har nu, er det nødvendigt at finde en aktionsform, hvor succesen ikke delvist bygger på, at nogle modige aktivister er villige til at blive tæsket af politiet for at vise politiets undertrykkelse. Fordi de aktivister, der i længden er villige til at deltage i den form for aktivitet, i sagens natur er meget begrænset.
Direkte aktioner kan være rigtige, især når de kombineres med en større bevægelse. Det var det, der skete i Seattle og under klimatopmødet, men andre aktioner kan også have en afgørende effekt. Det var en omfattende underskriftsindsamling, der tvang den islandske præsident til at udskrive valg om betalinger af islandske skattekroner til engelske og hollandske spekulanter. Derfor er det afgørende ikke at ligge sig fast på en aktionsform, men vælge den aktionsform, der passer til situationen.
Billedtekst:
Direkte aktioner kan være rigtige, især når de kombineres med en større bevægelse.
Se også:
SAA 294: Introduktion til socialisme: Arbejderklassen er central
SAA 294: Efter klimatopmødet: En global bevægelse er født
SAA 294: Hvad skete der egentlig på klima-topmødet?
SAA 294: Et åbent brev om Danmarks friheds- og retstilstand
SAA 294: Kloden først – mennesker først
SAA 294: Klimaforum: Vi må skabe vores eget rum, dagsorden og løsninger
SAA 294: Censur af civilsamfundets organisationer ved COP15: De uønskede
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed