Socialistisk Arbejderavis
Nr. 297 – 30. april 2010 – side 8
Findes der stadig arbejdere i Danmark
Martin B. Johansen
Skal man tro medierne, de politiske partier og akademikere er begrebet arbejderklasse noget fremmed og gammeldags. Disse barske mænd i blå overalls, som arbejder på beskidte fabrikker, eksisterer ikke længere. I dag findes der kun en meget stor middelklasse og en lille gruppe af fattige – hvis vi overhovedet taler om klasse.
Fælles for mange af meningsdannerne med adgang til medierne er, at de har en politisk dagsorden, hvor klasse er ildeset.
For det første lever de alle i ghettoer for de velstillede, hvor de omgås andre veluddannede med indkomster på den pæne side af ½ million.
Dernæst så er disse meningsdannere skolet i borgerlige teorier, hvor klasse ikke findes og skel i samfundet kan begundes i muligheder og dygtighed.
Samtidig har de en politisk dagsorden, som ikke er forenelig med klasse, da slet ikke arbejderklasse. I deres verden gælder det politiske om at bevare magten og skaffe sig opbakning til den.
Besynderligt nok abonnerer centrum-venstre også på teorier om, at arbejderklassen ikke eksisterer længere.
Socialdemokraterne og SF snakker alene om underklasse/de fattige/de udstødte og så alle os andre, samt de rige.Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som er fagbevægelsens samfundsanalytiske bureau, definerer middelklassen i Danmark til at udgøre 91,3 % af befolkningen.
Her befinder mennesker sig med årsindkomster på under 100.000 i samme “middelklasse“ som veluddannede ledere der tjener 400.000. En sådan “analyse“ giver ingen indsigt eller et virkeligt billede af dagens Danmark.
Hvad er klasser
Socialister har altid haft brug for at forstå, hvor vi hører til klassemæssigt. Af den enkle grund at vi gerne vil skabe lighed og forandre verden. Så er det jo nødvendigt at vide, hvem der objektivt set har interesse i at bevare uligheden, og hvem der har interesse i at forandre den.
Marx lagde fundamentet til en teoretisk forståelse af det kapitalistiske samfund og dets klasser allerede for 150 år siden.
Han definerede det grundlæggende forhold mellem mennesker som værende bestemt af deres placering i produktionen. Om man enten solgte sin arbejdskraft og via sit arbejde skabte værdierne og derfor blev udbyttet. Eller om man ejede produktionsmidlerne og scorede profitten. Dette var de to hovedklasser, Kapitalejerne og arbejderklassen. Herudover var der bønder, småborgerskab og middelklassen.
Dette grundlæggende forhold eksisterer stadig, selv om meget har forandret sig siden Marx.
På globalt plan er arbejderklassen nu et flertal og bønderne et mindretal. I Danmark er bønderne en svindende minoritet og som regel blevet kapitalister med store produktionsstalde.
Småborgerskabet af småhandlende og andre selvstændige er på hastigt tilbagetog, for multinationale overtager deres opgaver. Langt hovedparten af de selvstændige i Danmark er enmandsfirmaer som fx tømreren, der selv vil styre arbejdstiden, og det gør ham ikke til mindre arbejder, idet han ikke udbytter nogen og stadig er tvunget til at sælge sin arbejdskraft.
Middelklassen har derimod forandret sig og er vokset. De er ledere i det offentlige og private og de er højt betalte formidlere af de borgerlige ideer. De lever af at kontrollere os andre og modtager derfor privilegier i form af løn og delvis magt. De store beslutninger og den økonomiske kontrol over værdierne tilhører dog stadig den ene procent som reelt ejer og styrer.
Hvem er arbejderklassen
Hvis vi bruger Marx på en nutidig måde, så kan vi definere arbejderklassen meget konkret.
· Man er tvunget til at sælge sin arbejdskraft for at leve.
· Man har ingen eller ringe indflydelse på de væsentlige ting i sit arbejde.
· Man skaber værdi og udbyttes direkte eller indirekte.
· Man tjener under 400.000
Ingen vil være uenige i, at hovedparten af de 400.000 ansatte i industrien er arbejdere. Ej heller at Byggefagenes 200.000 (murer, tømrer osv) er det. Og heller ikke at de 175.000 i transport og tele er det (lastbilchauffører og callcentre). Næppe heller uenighed om, at en butiksassistent er det. '
Spørgsmålet er, hvor vi placerer kontorfolket, de offentligt ansatte og servicearbejderne.
Der er næsten 1 million offentligt ansatte i Danmark. De fleste er kvinder, som hver dag får plejehjem, skoler, hospitaler, daginstitutioner og offentlige kontorer til at fungere.
Deres løn er i gennemsnit betydeligt under 400.000. De bestemmer ikke over deres arbejde, og de kontrolleres i hoved og r...
De producerer ikke direkte profit (med mindre deres arbejde privatiseres), men de er nødvendige for, at kapitalen og markedet kan optimere deres forbrug af arbejdskraft, infrastruktur og statslig beskyttelse. Skolelæreren og pædagogen er derfor en del af arbejderklassen.
Det samme kan vi sige om den hastigt voksende servicesektor. Ofte bliver den fremhævet som bevis på, at industrisamfundet er væk, og at arbejderklassen dermed er forsvundet. Den danske servicesektor har næsten ½ million ansatte. Langt hovedparten af disse ansatte laver rengøring, kontorservice, kurertjeneste, vikararbejde, bygningsservice, postomdeling osv. Funktioner, som tidligere var en del af produktionsvirksomhederne, men som i dag er outsourcet.
Kun en mindre del er veluddannede, fx bankfolk og ingeniører. Selv de er at betragte som arbejdere, fordi de ikke reelt bestemmer eller kan sige sig fri for at være tvunget til at sælge sin arbejdskraft.
Kontordamerne er ikke højtlønnede, og de bestemmer ikke, hvad de skal taste eller fakturere. De er i høj grad tvunget til at sælge sin arbejdskraft og er indirekte nødvendige for, at de værdier, som der er skabt i produktionen, kan formidles til købere, sælgere, butikker osv. I gamle dage blev kontorpersonalet betegnet som flipproletarer og regnet med. Men vore dages kontordamer er den nye arbejderklasse.
Klassen er køn, kulørt og forandret
Den danske arbejderklasse udgør det store flertal i Danmark. 85 % af befolkningen hører til arbejderklassen, 10-15 % til middelklassen og ca. 1 % er de rige som kontrollerer økonomien.
Den danske arbejderklasse er forandret meget siden Marx. Den er flyttet til byerne. Den er vokset ud over fabrikkerne til kontorer, lærerværelser, banker og universiteter.
Kapitalismen er en altopslugende maskine, der inddrager stadig flere dele af vores planet, af den menneskelige krop og tanke i sin hastige jagt på profit.
Derfor bliver job og titler, som tidligere gav magt, penge og status, forandret til lønmodtagere, produktive medarbejdere og vidensarbejdere. På trods af at vores levestandard og uddannelsesniveau er stigende, så er det ikke det samme som, at arbejderklassen bliver mindre. Tværtimod.
Det betyder desværre ikke, at der ikke indenfor arbejderklasen er store forskelle. Dele af den danske arbejderklasse arbejder for meget lave lønninger og med stor jobusikkerhed.
Hundredtusinder arbejder for under 200.000 om året i butikker, callcentre, med rengøring og i anden serviceindustri. En stor del af dem er indvandrere, som på grund af diskrimination og racisme er endt på bunden af det danske arbejdsmarked. Ofte er disse servicearbejdere usynlige for medier og meningsdannere, fordi indvandrere kun opfattes som farvede, ikke som arbejdere.
I dag har den danske arbejderklasse også skiftet køn. Det er kvinderne, som udgør flertallet, som 0har det hårdeste arbejde og er fortroppen.
Når meningsdannerne postulerer, at arbejderklassen er død, så er deres billede af arbejderklasse de mandlige smede ude fra skibsværftet, som kommer marcherende i blåt arbejdstøj. Men sådan er det ikke i dag.
I nutidens danske arbejderklasse er det kvinderne, som tager teten. I de sidste års strejker er det kvinderne, som har været i gang. SOSU’erne, pædagoger, sygeplejersker strejkede i 2007-2008.
Arbejderdemonstrationer i de sidste mange år har været domineret af offentligt ansatte kvinder. Til denne overenskomst var det kvinderne fra HK-privat, der massivt stemte nej til overenskomsten, mens smeden i det blå arbejdstøj forskræmt bøjede sig for arbejdsgiverne.
Verden er forandret siden Marx snakkede om arbejderklasse. Marx er ganske vist død, men det er arbejderklassen ikke. I Danmark lever hun i bedste velgående. Hun er bare blevet mere moderne og følger med tiden.
Se også:
SAA 297: Hvem er den herskende klasse?
SAA 297: Kapitalismens ’svage led’ er arbejderklassen
SAA 297: Klassekamp og klassebevidsthed
SAA 297: Tidsskriftet Arbejderhistorie: Fokus på klasseanalyse
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed