Socialistisk Arbejderavis
Nr. 315 – 9. december 2011 – side 2
Enhedslisten og finansloven
Jesper Juul Mikkelsen + Christine Kyndi
16. november vedtog Enhedslistens hovedbestyrelse – for første gang i partiets historie – enstemmigt at stemme for et forlig med regeringen om finansloven. Kun to undlod at stemme.
Den nye regering genfremlagde den finanslov, som VKO ville have brugt som udgangspunkt for deres forhandlinger, hvis de havde vundet valget.
Selv om der er sket nogle forbedringer i forhold til VKO’s finanslov, er ”det jo ikke de allerstørste udgifter og indtægter, der her rykkes rundt på,” som Michael Svarer, økonomiprofessor på Århus universitet, sagde til Information 3. november.
Borgerlig krisepolitik
Enhedslisten har sagt ja til statens budget for næste år. Dette budget, finansloven, er en central del af regeringens krisepolitik – som i alt væsentligt er en fortsættelse af VKO’s krisepolitik.
Denne krisepolitik omfatter også forringelser af dagpengeretten og afskaffelsen af efterlønnen. Desværre har Enhedslisten ikke gjort fjernelsen af disse forringelser til en betingelse for at stemme for finansloven (dog er dagpengeforringelserne udskudt et halvt år).
Fjernelsen af efterlønnen har været et af de vigtigste politiske mål for de borgerlige i mange år. Og vi er nu i den absurde situation, at det er SRSF – de samme som EL har indgået finanslovsforlig med – der fremsætter forslaget om fjernelse af efterlønnen som deres eget forslag.
Den nye regering har allerede skuffet mange og brudt sine valgløfter på centrale områder, fx priser på offentlig transport. Og flere ledende socialdemokrater har været ude i medierne og hetze arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere mindst lige så godt, som nogen borgerlig politiker kunne havde gjort.
En finanslov er ikke som enhver anden lov. Den er en samlet retning for den økonomiske politik.
Ved at sige ja til finansloven har et parti som EL sendt et signal om, at finansloven går i en helt anden retning end VKO’s krisepolitik.
Men indholdsmæssigt er forskellene små. De få forbedringer i finansloven betaler vi selv gennem øgede afgifter. Til gengæld kan SRSF bruge EL’s støtte til at dække sig for kritik fra venstre, som det følgende eksempel viser.
Enhedslisten svigter kritikerne
I DR’s deadline 29. november var FOA’s formand, Dennis Kristensen, inde og tale med Rasmus Prehn, trafikordfører for Socialdemokraterne. De talte om priserne for offentlig transport, der skal stige igen.
Dennis Kristensen påpegede både dette, og at finansloven er socialt skæv, vender den tunge ende nedad og vil ramme hans medlemmer hårdt.
Rasmus Prehn svarede: ”Alene det at Enhedslisten støtter den samlede finanslovsforslag vidner jo om, at det er altså et socialt afbalanceret forslag, der kommer. Enhedslisten havde jo ikke lagt stemmer til det her, hvis det ikke var det.”
Det er Enhedslistens egentlige gave til danskerne: En legitimering af regeringens nedskæringspolitik og samtidig færre stemmer, som kritiserer en politik, hvor arbejderklassen endnu engang skal betale.
Enhedsliste-jubel
Begejstringen i EL’s folketingsgruppe og ledelse over finansloven er stor.
Allerede inden finanslovsforhandlingerne udtalte Johanne Schmidt (P1 Morgen 4. okt.), at Enhedslisten kunne genkende sig selv i det nye regeringsgrundlag ”på stort set alle områder”. Overskriften i udtalelsen fra EL’s hovedbestyrelse hedder: ”Finansloven – de første skridt i en ny retning”.
De små forbedringer i den nye finanslov bliver pustet op for at skygge over, at man har sagt ja til at fortsætte en ulige økonomisk politik for det næste år, både i pressen og internt i partiet.
Se også:
SAA 315: Hvorhen Enhedslisten?
SAA 315: Folketinget som talerstol
SAA 315: Blå regeringspolitik skyldes ikke kun De Radikale
SAA 315: Chile 1970-73: Socialisme i parlamentet?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed