Socialistisk Arbejderavis
Nr. 341 – 10. oktober 2014 – side 4
Danmark 24 år i krig
Jørn Andersen
Ex-Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Libyen – og nu igen Irak. Allesammen krige, Danmark har været direkte militært involveret i.
Civil ulydighed ved Stormbroen i København, da Danmark trådte ind i krigen i Irak i 2003
Krigene – og Danmarks deltagelse i dem – er blevet stadigt mere blodige gennem de 24 år. Hver gang har der været humanitære begrundelser for krigene, og hver gang er det civile mænd, kvinder og børn, der har betalt prisen.
Et eksempel er den første Irak-krig fra 1991-92 og den 13 år lange blokade.
Irak 1990
I august 1990 besluttede et flertal i folketinget at sende korvetten Olfert Fischer til at deltage i blokaden mod Irak. Olfert Fischer blev trukket hjem, da den første Irak-krig startede et år senere.
Blokaden, der varede til maj 2003, havde uhyrlige menneskelige omkostninger. Gennemsnitsindkomsten i Irak faldt fra over 20.000 kr. om året til godt 3.000 kr. mellem 1989 og 1996.
En femtedel af de irakiske børn holdt op med at gå i skole mellem 1990 og 1998.
Men det værste var børnedødeligheden. Direktøren for FN børne-organisation, UNICEF, udtalte:
“Hvis den betydelige nedgang i børnedødeligheden i hele Irak i 1980’erne var fortsat gennem 1990’erne, ville der have været en halv million færre dødsfald blandt børn under fem i landet som helhed i løbet af de otte år fra 1991 til 1998.”
Denis Halliday, FN-menneskerettigheds-koordinator i Irak fra 1997-1998, tog sin afsked for at have frihed til at kritisere sanktionerne: “Jeg ønsker ikke at administrere et program, der opfylder definitionen af ??folkedrab.”
Grund til vrede
De børn, der overlede perioden 1990-98 (og den efterfølgende krig, besættelse og kaos) uden skolegang og med en opvækst i et land, der på få år ændrede status fra velfærdsstat til et land i ruiner, er i dag typisk mellem 25 og 35 år.
Denne generation af unge har mange gode grunde til at være vrede. Spørgsmålet er, hvor de vender vreden hen?
Havde de arabiske revolutioner i 2011 haft held til at sprede sig til det øvrige Mellemøsten ville mange af dem helt sikkert være at finde i forreste række i et opgør med de skiftende magthavere, der har medvirket til at smadre deres liv.
Men efter at kontra-revolutionen sejrede i Egypten, for en tid, skal man ikke undre sig over, at nogle af dem nu sætter deres lid til kræfter som ISIS – og, desværre, deltager i den sekteriske vold.
Det er den danske krigspolitik medansvarlig for.
Billede:
Civil ulydighed ved Stormbroen i København da Danmark trådte ind i krigen i Irak i 2003
Se også:
SAA 341: Vestens krig mod Mellemøstens folk
SAA 341: Hvorfor griber USA ind nu?
SAA 341: Imperialismens logik: Blod skal spildes for olie
SAA 341: Udtalelse fra IS-Tendensen om den nye krig i Mellemøsten
SAA 341: Hvordan opstod det sekteriske mareridt i Syrien og Irak?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed