Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 341 – 10. oktober 2014 – side 5

Hvorfor griber USA ind nu?

Anders Bæk Simonsen + Jørn Andersen

Egentlig var det ikke meningen. De ville helst lade stedfortrædere varetage deres interesser. Desværre for USA er der ikke så mange i Mellemøsten, der vil være stedfortrædere for dem.

Kurdere demonstrerer til støtte for befolkningen i de kurdiske byer Kobane og Rojava. Foto: Mette Kramer Kristensen

Kurdere demonstrerer til støtte for befolkningen i de kurdiske byer Kobane og Rojava i Syrien, der i øjeblikket er underangreb fra ISIS – de kræver at Danmark og FN sender våben til kurderne i Syrien.
Foto: Mette Kramer Kristensen.

Men da Maliki-regeringen brød sammen, fordi den ikke længere kunne håndtere de modsætninger, som USA’s krig og besættelse havde skabt, opstod der et politisk tomrum, hvor andre kræfter kunne træde ind.

ISIS var hurtig til at forsøge at udfylde tomrummet. Fremgangen for ISIS skyldes ikke, at de er stærke, men at tomrummet er stort.

ISIS er ikke i stand til at sætte sig på magten i Irak og Syrien. Men bag dem står andre, stærkere kræfter parat, hvis de får muligheden: Iran, Tyrkiet, Saudi Arabien og Egypten har langt større økonomisk, militær og politisk magt i regionen.

For USA er det én ting at måtte erkende, at man ikke længere kan kontrollere afgørende dele af Mellemøsten. Så længe alternativet kun var blodbad og kaos, så var skaden begrænset.

Men da det politiske tomrum voksede, voksede samtidig risikoen for at en af de regionale stormagter ville fylde det ud.

Det ville ændre magtbalancen i Mellemøsten afgørende – og dermed svække USA globalt endnu mere.

En såret løve

Det er krigens reelle årsag. USA havde ikke noget valg – medmindre man ville acceptere at blive svagere. Og det vil svækkede stormagter sjældent.

USA er som en såret løve – desperat og farlig. Og det gør, at krigen i Irak og Syrien ikke bare er “endnu en krig”.

USA’s vigtigste strategiske interesse er imidlertid ikke i Mellemøsten, men i Østasien, hvor deres vigtigste militære tilstedeværelse er koncentreret – tæt på den voksende supermagt Kina.

Jo mere USA bliver tvunget til at gøre desperate ting i Mellemøsten, jo større er risikoen for, at de også vil gøre det i forhold til Kina.

Krise og imperialisme er en farlig cocktail.

Krigen de ikke kan vinde

Det er dog usandsynligt, at missionen vil lykkedes. Under alle omstændigheder vil den blive lang og blodig.

Den danske udenrigsminister var da også meget ydmyg i en debat på Deadline. Han ville ikke love succes.

Det er svært at forestille sig et andet resultat af den USA-ledede krig, end at den vil ramme endnu flere civile, smadre endnu mere infrastruktur og skabe endnu mere splittelse i landet.

De arabiske masser har med god grund ikke meget til overs for Vestens bestræbelser på at skabe fred og fremgang i regionen.

Dertil er krigene, døden og ødelæggelserne for mange, undertrykkelsen for dyb, understøttelsen af sekterisme for markant, alliancerne med blodige og korrupte diktatorer for åbenlyse, torturen for smertefuld. Hykleriet i al snakken om bomber for fred er for himmelråbende grotesk.

Denne konsekvente politik i Mellemøsten, der gang på gang har sat adgangen til olie over menneskers liv, er den næring, som de værste sygdomme i regionen vokser ud fra.

Da Mosul faldt

Det, der for alvor fik USA og Vesten op af stolene, var da millionbyen Mosul faldt til ISIS.

Selv om den irakiske hær kunne mønstre 930.000 mand med top-moderne, USA-leverede våben, så var der ikke mange i den irakiske hær, der ville sætte livet på spil for den irakiske centralregering.

Derfor kunne ISIS med nogle få tusinde mand vinde slaget om Mosul. Det politiske tomrum blev åbenlyst – også i Washington.

Men Mosul er blot ét billede på hvordan hærens tilstand er: I regulært sammenbrud. Derfor handler missionen i Irak også om, som i 2007, at genopbygge den irakiske hær, så den kan beskytte centralregeringen, der beskytter Vestens interesser.

Dengang var centralregeringen truet af en modstandsbevægelse, der forenede shia- og sunni-muslimer. Nu er det ISIS – i alliance med tidligere generaler fra Saddams Baath-parti og andre sunni-grupper, der truer centralregeringen.

 

Se også:
SAA 341: Imperialismens logik: Blod skal spildes for olie
SAA 341: Vestens krig mod Mellemøstens folk
SAA 341: Danmark 24 år i krig
SAA 341: Udtalelse fra IS-Tendensen om den nye krig i Mellemøsten
SAA 341: Hvordan opstod det sekteriske mareridt i Syrien og Irak?

Flere artikler fra nr. 341

Flere numre fra 2014

Se flere artikler af forfatter:
Anders Bæk Simonsen
Jørn Andersen

Siden er vist 2957 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside