Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 349 – 12. november 2015 – side 11

Palæstina

“I kan ikke gøre livet til et helvede og forvente, at vi accepterer det”

Nick Clark

En bølge af knivstikkerier begået af palæstinensere i Israel har skabt et hylekor af vrede i mainstream-medierne, men de ignorerer den virkelige vold.

Protest i Hebron mod besættelsen

Protest i Hebron mod besættelsen tidligere i år.
Foto: Juliane Nordmann på Flickr

Fornyet modstand mod Israel har spredt sig på tværs af Østjerusalem, Vestbredden og Gazastriben.

Palæstinenserne reagere på besættelse og undertrykkelse. Alligevel giver israelske politikere – og størstedelen af medierne – palæstinenserne skylden for volden.

Socialist Worker spurgte i stedet en palæstinenser, hvad der virkelig foregår.

For Rabea Eghbariah, en palæstinensisk aktivist, der lever i staten Israel, var en genoptagelse af modstanden uundgåeligt.

Han sagde til Socialist Worker: “Det der sker nu var forventeligt i mine øjne. Vi har været besat i så lang tid, mere end 48 år på Vestbredden.”

“Du kan ikke regne med at besætte folk, og diskriminere imod dem, frarøve dem deres frihed og gøre deres liv til et helvede og så forvente, at de frivilligt accepterer din politik.”

Israel har brugt den seneste bølge af knivoverfald begået af palæstinensere imod israelere som begrundelse for mere undertrykkelse.

Indtil nu er 10 israelere blevet dræbt af palæstinensere. De fleste ofre har været israelske soldater. Og Israel har dræbt mange flere palæstinensere.

Umoralsk

Rabea fortalte: “Selvfølgelig vil nogle mennesker ty til vold. Og i den forstand bør vi blive mindet om, at nogle typer vold sommetider er umoralsk. Men vi bør huske os selv på at der ikke er tale om to ligeværdige parter. Kilden til volden er besættelsen. Og besættelsen i sig selv er vold.”

Den palæstinensiske journalist Lara Aburamadan er enig. “På Vestbredden har de fået nok af soldaterne og besættelsen,” fortalte hun Socialist Worker.

“Det er det, der får dem til at begå volden.”

I Østjerusalem og på Vestbredden, har årtier med besættelse og voldelige overfald fra soldater og bosættere ført til den seneste bølge af modstand.

“Situationen er meget anspændt,” forklarer hun. “Vi er omringet af afspærringer fra israelsk og ægyptisk side. Det er det som gør, at folk føler sig uden håb.”

Oven i det er de tusindvis af palæstinensiske hjem, der blev ødelagt af Israels angreb på Gaza sidste sommer, endnu ikke blevet genopbygget.

Mange mennesker står over for deres anden vinter uden et hjem. Så det er ingen overraskelse, at nogle føler sig desperate.

Lara sagde, at hun mødte en ung dreng under en af de seneste protester ved grænsen mellem Gaza og Israel:

“Han sagde: lad være at tage et billede af mig, når jeg bliver skudt,” mindes Lara.

“Jeg kiggede lidt uforstående på ham, hvorfor siger du dog det, hvorfor tager du derhen? Han sagde jeg har intet håb her i Gaza, så det er det eneste for mig at gøre. Jeg har intet at miste.”

Staten optrapper undertrykkelsen

Israelske styrker har myrdet godt 50 palæstinensere, da denne artikel blev skrevet (27. oktober).

Op imod 876 er blevet tilbageholdt.

Israelske styker har optrappet nedrivningerne af palæstinensiske hjem – en kollektiv afstraffelse imod de familier der gør modstand. En apartheid-mur i Østjerusalem betyder, at det er sværere for palæstinenserne at bevæge sig frit omkring.

Netanyahu ansporer til had

Efter mordet på Haftom Harhum har den israelske premierminister Benjamin Netanyahu advaret israelerne mod ikke at “tage loven i egne hænder”.

Men Netanyahu har pisket den racisme op, der førte til Haftoms død. Hans Likud-parti vandt det israelske valg sidste marts.

Han mobiliserede sine støtter med advarslen: “Arabiske vælgere kommer ud i hobetal.”

Oversat fra Socialist Worker (UK) nr. 2477, 31. oktober 2015 af Asbjørn Malling.

Se også:
SAA 349: Interview med Palæstina-fredsvagt: “En legitim desperat hungren efter frihed og fred”
SAA 349: Franske aktivister reagerer på angrebet i Paris: “Jeres krige – Vores døde”
SAA 349: Jeres krige – Vores døde: Imperialistiske kriges grusomhed resulterer i terrorismens grusomhed
SAA 349: Socialist Workers Party (UK) efter Paris: Nej til racisme og imperialistiske krige, der skaber rædslerne
SAA 349: Droner dræber
SAA 349: Syrien: Ingen illusioner i Assad
SAA 349: Mange imperialistiske magter støder sammen i Syrien
SAA 349: Socialister og Syrien-krigen
SAA 349: Socialister og krig

Flere artikler fra nr. 349

Flere numre fra 2015

Se flere artikler om emnet:
Palæstina

Se flere artikler af forfatter:
Nick Clark

Siden er vist 1626 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside