Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 352 – 1. maj 2016 – side 12

Socialister og nationalstaten

Konni Nørlem

Ideen om, at verden og verdens befolkning “naturligt” er opdelt i lande og nationer, er temmelig rodfæstet hos de fleste.

Grænsekontrol

Men det er kun omkring 200 år siden, at de første nationalstater blev etableret. Inden da herskede enevældige konger, kejsere og fyrster over Europa, som på det tidspunkt kan sammenlignes med et kludetæppe af mange forskellige kulturelle og sproglige variationer og dialekter.

Frederik den 6. var f.eks. konge for et område der, udover det nuværende Danmark, omfattede Norge, Grønland, Færøerne, Island, Holsten, Slesvig og de Vestindiske øer. Dengang var definitionen på fædrelandskærlighed, at man var en loyal undersåt og en nyttig borger.

Menneskeskabt

Nationalstaten er en social konstruktion, dvs. menneskeskabt. I de borgerlige revolutioner, der foregik i Europa i midten af 1800-tallet, spillede ideen om nation og nationalstat en stor rolle.

Under det nationale banner og med kravet om borgerligt demokrati kunne den nye kapitalistklasse, borgerskabet, mobilisere bønder og fattige landarbejdere i deres kamp mod adel, lavsvæsen og enevældige konger og kejsere.

Idemæssigt hentede borgerskabet inspiration fra 1700-tallets oplysningsfilosoffer. En af dem var filosoffen Johann Gotfried Herder, som voksede op i det daværende Preussen. Han var optaget af folkets kultur og i opposition til overklassens finkultur.

"Folkekultur"

Ifølge Herder havde alle mennesker en kultur. Bønderne og de fattige besad en kultur i form af sprog, mad, klædedragt, byggestil m.m.

Opgaven var ifølge Herder at indsamle og beskrive denne “folkekultur”, som han mente var udtryk for de sande og virkelige værdier. Og som hvilede på et fællesskab, der havde eksisteret i mange hundrede år.

Det er også i denne periode, at man tager rundt og nedskriver de mundtligt overleverede fortællinger og opfinder genren “folkeeventyr”. Mest kendt er nok Brdr. Grimms eventyr.

Et folkets fælles sprog, kultur og historie var hovedingredienserne i den nationalromantiske fortælling, som udfoldede sig inden for filosofi, litteratur, digtning og malerkunst i de første 2/3 af 1800-tallet.

Flere steder blev der opfundet nye “nationale” sprog, fx nynorsk. De fleste steder blev det dominerende sprog gjort til det “nationale” – og påtvunget alle andre.

Herhjemme var især Grundtvig inspireret af Herders tanker og omsatte dem til folke-oplysningstanken og højskolebevægelse.

Nationalstat og kapitalisme

Ideen om nationalstaten var mest ideologisk fernis over de reelle drivkræfter i de borgerlige revolutioner.

Den fremvoksende kapitalistklasse havde behov for at sprænge de stramme økonomiske og politiske begrænsninger, som enevælden udgjorde. Den var en hæmsko for industrialisering og udviklingen af en kapitalistisk markedsøkonomi.

Retten til frit at kunne etablere virksomhed og fri handel var en forudsætning for etablering af og ekspansion af den kapitalistiske produktionsmåde. Her var og er nationalstaten en yderst hensigtsmæssig politisk organisering af samfundet for kapitalistklassen.

Den forsvarer den private ejendomsret, den forsvarer hjemlige markeder, den agerer imperialistisk for at skaffe råstoffer og nye markeder. Og den leverer ideologi til at legitimere ulighed og til at camouflere klassemodsætninger.

Venstrefløjen og nationalstaten

I Det kommunistiske Manifest fra 1848 forholder Karl Marx og Friederich Engels sig til det nationale spørgsmål:

Arbejderne har ikke noget fædreland. Man kan ikke tage fra dem, hvad de ikke har. Da proletariatet først må erobre det politiske herredømme, hæve sig op til national klasse, konstituere sig selv som nation, er det altså selv nationalt, selv om det er i en helt anden betydning end den borgerlige.

Fejlagtigt mener Socialdemokratiet, SF og dele af Enhedslisten, at arbejderklassen allerede har erobret det politiske herredømme i form af “velfærdsstaten”.

Kampen for et socialistisk samfund er på denne måde reduceret til en kamp for “den nordiske velfærdsmodel” og hermed blot et alternativt kapitalistisk og nationalistisk perspektiv.

Klassesammenhold

Klassekampen både udspiller sig på en national og en mere global scene. Magthaverne har travlt med at bygge mure og skabe splid og puste til nationalismens bål for at redde deres egen røv.

Vi skal argumentere for og kæmpe for solidaritet, klassesammenhold, på tværs af grænser og på tværs af etniske skillelinjer.

Sammen med andre skal vi kæmpe mod forringelser og for forbedringer inden for den nationale ramme. Men samtidig insisterer vi på, at hvis man har et perspektiv om socialisme, så må den være international og sprænge den nationale ramme.

International socialisme

Ingen af de enorme problemer i verden kan løses inden for nationalstaternes grænser: Krisen, krige, flygtningestrømme, fattigdom, miljøforurening, global opvarmning – bare for at nævne nogle af de mest iøjnefaldende.

Og de kan ikke løses inden for et kapitalistisk system, hvor hver enkelt kapitalist gør, hvad der passer ham, for at klare sig i konkurrence-ræset.

Nationalstaterne er i sig selv en del af problemet, da de bliver brugt til at fastholde markedsøkonomien og adskillelsen af den økonomiske og politiske magt, som er en forudsætning for den kapitalistiske produktionsmåde.

Og den nationale ideologi tjener til at legitimere ulighed mellem rige og fattige. Den camouflerer, at det store flertal af lønarbejdere og fattigrøve har fælles interesser i at skabe en verden uden udbytning og undertrykkelse.

Præcis som da nationalstaten opstod, og industrialiseringen tog fart, i 1800-tallet, må arbejderklassen også i dag stå sammen og organisere sig internationalt for at forsvare sig mod udbytning og undertrykkelse.

Proletarer i alle lande, foren jer!

Se også:
SAA 352: International Socialism 150
SAA 352: Statsmord: 400 druknet, efter EU og NATO lukkede ruten til Grækenland
SAA 352: Forskellig baggrund – fælles fremtid: Arbejderklassen er multikulturel
SAA 352: Anmeld Inger Støjberg og Pia Kjærsgaard for radikalisering
SAA 352: Det sker i Racismefri By – Odense for mangfoldighed
SAA 352: “SF må være Danmarks mest overflødige parti”
SAA 352: Er Socialdemokratiet forlovet med DF?

Flere artikler fra nr. 352

Flere numre fra 2016

Se flere artikler af forfatter:
Konni Nørlem

Siden er vist 1594 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside