[ Socialistisk Revy nr. 2 ]
Socialistisk Revy nr. 2
mar 1998

Socialistisk Revy hjemmeside

 

Forside

Simpel søgning

Udvidet søgning

Vis numre

 

Temasider

Temaer

 

Indhold nr. 2

Udskriv artikel

 

Nr. 2

Side 1
· Golfkrigens blodige alvor

Side 3
· Barnemorderne

Side 4
· Underfrankrig presser overklassen
· Noter: Posten
· Noter: Studerende

Side 5
· Noter: DSB-stewardesser
· Noter: Overenskomster
· Hvem har ret til at få børn?
· Hvor farlig er Saddam?

Side 6
· De riges Clan

Side 7
· Privatisering er ingen mirakelkur

Side 8
· Kapitalismens blodige kapitel

Side 11
· Over 200 års undertrykkelse

Side 12
· Tid til mere - job til flere!

Side 14
· Hvem skabte monsteret Saddam Hussein?

Side 16
· Babes, Barbie og kønnenes kamp

Side 19
· Månedens bog: Ligger det i generne?

Side 20
· Gymnasieelever imod højredrejningen

Side 22
· Fra Rom til Amsterdam

Side 24
· Bertolt Brecht - socialist fremfor alt

Side 26
· Med kikkerten for det blinde øje

Side 27
· Et titanisk mesterværk
· Storbyernes Grønland

Side 28
· Mislæsning af Marx

Side 29
· EU som racismens modvægt?

Side 30
· Er der for mange mennesker?

 

Hovedmenu

Internationale Socialisters Ungdom

Socialistisk Arbejderavis

Arkivet

Links

English version

   

Socialistisk Revy nr. 2 – Side 27 – Marts 1998

Udskriv

Anmeldelser

Film

Et titanisk mesterværk

Titanic
Instruktør: James Cameron
Hovedroller: Kate Winslet og Leonardo diCaprio

 

Titanic er et mesterværk. Ikke kun fordi filmens enorme budget har gjort det muligt at skabe nogle helt fantastiske kulisser. Men især fordi den gennemhuller alle myterne om, at mændene fra første klasse ofrede deres eget liv for at lade kvinder og børn komme først til redningsbådene.

Filmen udstiller den herskende klasse i en sådan grad, at det britiske arbejdsgiverblad The Economist skriver, at "Titanic udtrykker et klassehad, som ellers kun socialister tør gøre det." Fx er der scener, hvor passagererne fra tredie klasse bliver holdt indespærret af gitre og bevæbnede officerer fra mandskabet, mens passagerer fra første klasse får plads i redningsbådene. Rederiet, White Star Line, havde nemlig kun forsynet skibet med redningsbåde til halvdelen af passagererne for at undgå, at dækket på første klasse skulle blive for overfyldt.

Det kan forklare, hvorfor 61 pct. af passagererne fra første klasse blev reddet mod kun 23 pct. fra tredie klasse. 53 børn – alle fra tredie klasse – af ialt 109 druknede trods myten om 'kvinder og børn først.'

Klassedelingen fra samfundet gennemsyrer enhver afkrog af skibet Titanic. Blandt mandskabet opholder officererne sig på en luksuriøs første klasse, mens arbejderne befinder sig i et sandt helvede af et fyrrum. Mens passagererne på første klasse havde indtil flere suiter og private dæk, blev tredie klasses passagererne stuvet sammen i klaustrofobiske firesengs kahytter nederst i skibet.

Titanic beskriver også forskellen på, hvordan de rige på første klasse og de fattige på tredie klasse opfører sig. Mens grådigheden, snobberiet og uskrevne regler og konventioner lænker de rige til en bundet og kedsommelig – omend luksuriøs – tilværelse, så udfoldes livsglæden og spontaniteten blandt de fattige på tredie klasse trods de trange forhold og trods de mange nationaliteter, og man er ikke et sekund i tvivl om, hvor man mest har lyst til at opholde sig.

Det er også Roses (Kate Winslet), filmens ene hovedperson, dilemma. Hun rejser på første klasse med sin mor og den mand, hun forventes at indgå et arrangeret ægteskab med. Hun kan ikke affinde sig med den skæbne og drives til randen af selvmord. Filmens anden hovedperson Jack (Leonardo diCaprio), som har vundet sin tredie klasses billet til det forjættede Amerika i poker, stopper hendes selvmordsforsøg og redder hende efterfølgende. Jack introducerer Rose til livet på tredie klasse, som er fri for de snærende bånd. Rose bliver så betaget af sin nye 'frihed,' at hun i en af de virkeligt flotte nøglescener står med udbredte arme i Titanics stævn og får følelsen af, at hun flyver.

Rose og Jack bliver forelskede, og Rose vælger at gøre oprør mod sin egen klasses normer. Roses oprør er også befriende for os tilskuere – ikke mindst da hun slynger en rigtig proletargrønhakker lige i synet på sin rige, tilkomne fornuftsægtemand med en teknik, hun har lært af Jack. Eller da man senere får at vide, at samme tilkomne ægtemand ganske vist overlevede forliset, men tog sit eget liv efter Wall Street-krakket i 1929.

Titanic er også historien om, hvordan profit og grådighed var skyld i forliset, som kostede mindst 1.502 mennesker livet. Ønsket om at fragte så mange betalende passagerer som muligt resulterede i en gigant, som havde vanskeligt ved at manøvrere i høj fart. Desuden havde rederiet sparet på sikkerheden. Skroget var for spinkelt, og der var, som filmen viser, ikke engang råd til kikkerter til udkigsposten. Ivrig efter at vinde prestige pressede rederiet skibets kaptajn til at lade Titanic sejle for fuld hastighed trods varsler om isbjerge. Og da ulykken indtraf, var redningsudstyret for dårligt. Man behøver blot at tænke på Scandinavian Star og Estonia for at overbevise sig selv om, at rederierne stadig sætter indtjening over sikkerhed.

Minisamfundet Titanic sank d. 14. april 1912, måske som et forvarsel om det barbari, som den vestlige civilisation sank ned i ved udbruddet af 1. verdenskrig blor to år senere. Begge gange var det arbejderklassen, der betalte den højeste pris.

Tom Christiansen

 

 

www.socialister.dk – 10. december 2024 kl. 09:43