Budskabet i Fanden på væggen er, at en masse farer truer – først og fremmest nationalisme, fascisme og krig – og at det eneste værn mod dette er et styrket EU.

Anne Knudsen gør op med billedet af det stabile Europa, som generationen før Berlinmurens fald er vokset op med. Ultra-nationalistiske partier er med til at sætte dagsordenen, ikke kun i Østeuropa, men også i Italien, Østrig, Frankrig, Norge – med 15-25 pct. af stemmerne. Hun gør det klart, at man ikke kan dæmme op for højredrejningen ved at give indrømmelser til den.

Hun angriber især venstrefløjen for at mene, at "enhver stemme mod EU" er værd at samle på. Desværre er kritikken berettiget: Der er folk på venstrefløjen, der har den holdning. Hun angriber også EU-modstanden for at være baseret på følelser frem for argumenter ("de har ikke engang læst Amsterdam-traktaten"). Og at disse følelser i bund og grund er nationalistiske og dermed åbner for ultra-nationalisternes fremmarch.

Men det er kun den halve sandhed: Hun overser fuldstændig, at EU-modstanden for 100.000'er af arbejdere bunder i en erkendelse af, at EU er de riges, arbejdsgivernes, magthavernes projekt – det behøver man ikke have læst Amsterdam-traktaten for at indse.

Knudsens bog fordrejer på det groveste venstrefløjens EU-modstand. Men den rører også ved et reelt problem: Så længe EU-modstanden – berettiget eller ej – kan slås i hartkorn med nationalisme og fremmedhad, vil EU kunne fremstå som et værn mod højredrejningen. Selv om der er for mange på venstrefløjen, der accepterer dannebrogsflag og grønne pas som symboler på EU-modstanden, er disse symboler dog udtryk for den borgerlige EU-modstand. Venstrefløjens EU-modstand er først og fremmest anti-racistisk og internationalistisk.

Bogen fremstiller EU som det stabile element i en ustabil verden. Men økonomisk krise, arbejdsløshed og social armod er lige så meget en realitet i EU som udenfor. Norge gennemfører i praksis de samme EU-direktiver som Danmark. Derfor må kampen mod EU rejse spørgsmålet om, hvilket samfund vi ønsker i stedet for blot at acceptere kapitalismens status quo.

EU-modstanden lider under nogle oplagte svagheder, som denne bog har let ved at pege på, men bogens kritik drukner i skønmalingen af EU og i dens indædte had mod venstrefløjen.

Bogen kigger opad – mod magthaverne – for at finde værn mod højredrejningen. Man får meget mere ud af at kigge nedad – på de folk, der på tværs af landegrænser og EU-grænser slås mod nedskæringer, strejker mod fyringer og demonstrerer mod fremmedhad og nationalisme.

Jørn Andersen

Toppen af siden

www.socialister.dk – 3. maj 2024 kl. 00:54

Socialistisk Revy nr. 2 mar 1998

Temasider

Nr. 2

Hovedmenu

Socialistisk Revy nr. 2 – Side 29 – Marts 1998

Anmeldelser

Bøger

EU som modvægt til racismen?

Socialistisk Revy nr. 2
mar 1998