Socialistisk Arbejderavis
Nr. 254 – 6. april 2006 – side 2
Det mener vi
Europa strejker mod nyliberalismen
3 millioner i demonstration og strejke i Frankrig mod angrebet på unges ansættelsesforhold. 1½ million i advarselsstrejke i Storbritannien mod indgreb i de offentlige ansattes pensionsret ved 60 år. 30-40.000 i strejke i de forskellige tyske delstater mod de offentlige arbejdsgiveres forsøg på at udvide arbejdstiden til 40 timer. I Italien har der været store strejker og demonstrationer mod pensionsforringelser. Et af kernepunkterne i nyliberalismen, nemlig angrebet på vores arbejdstid-længde-tryghed, er nu under stærk modstand overalt i Europa.
Europas regeringer søger at forbedre de nationale virksomheders konkurrencekraft ved at presse os til at arbejde mere, hurtigere og længere. De bilder os ind, at det er en uundgåelig konsekvens af globaliseringen og vores alderdom. Men magthaverne er i stigende grad begyndt at gøre regning uden vært. Globaliseringskritikken og den antikapitalistiske bevægelse har leveret mange argumenter, kampagner og demonstrationer mod nyliberalismen. Det har styrket det politiske argument i befolkningen, men ikke afgørende magtet at stoppe nyliberalismens brutale fremfærd.
Det kan strejkerne. Når arbejderklassen flekser sine muskler, så er magthaverne tvunget til at lytte, fordi samfundet ellers går i stå og virksomhedernes kilde til profit forsvinder. Og strejken løfter hele det politiske opgør med alle dele af nyliberalismen ind på scenen. At kvinderne betaler prisen, at indvandrerne gøres fattigere og de unge gøres fremtidsløse. At nyliberalismens politiske konsekvenser i form af krig, racisme, islamofobi og indskrænkning af de demokratiske rettigheder udfordres. At den individualistiske og familie fokuserede ideologi udfordres af de strejkendes solidariske og demokratiske.
Postulatet om at klassekampen er død, arbejderklassen er uddød og solidariteten er fortid bliver udstillet som borgerlig ønsketænkning. Det er muligt, at det ikke passer ind i mediernes forståelse af verden, men for arbejdere og studerende i Europa og resten af verden repræsenterer de store strejker et nyt håb om, at nyliberalismen for alvor kan stoppes.
Se også:
SAA 254: 4-siders-tillæg: Frankrig i oprør: Store strejker og demonstrationer ryster den franske regering
SAA 254: 4-siders-tillæg: Frankrig i oprør: Stemningen fra ‘68 er vendt tilbage til Frankrig
SAA 254: 4-siders-tillæg: Frankrig i oprør: Unge indvandrere som løntrykkere
SAA 254: 4-siders-tillæg: Frankrig i oprør - Fra det besatte universitet: 'Sammen genskaber vi vores universitet'
SAA 254: 4-siders-tillæg: Frankrig i oprør: Politivold
SAA 254: 4-siders-tillæg: Frankrig i oprør - Interview med Daniel Bensaïd: "Bevægelsen er direkte baseret på et socialt spørgsmål"
SAA 254: 4-siders-tillæg: Frankrig i oprør: Udfordring for den franske venstrefløj
SAA 254: Oprør i Frankrig, USA, England, Thailand og Hviderusland
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed