Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 254 – 6. april 2006 – side 7

4-siders-tillæg: Frankrig i oprør

Store strejker og demonstrationer ryster den franske regering

Modstanden mod den franske regerings forslag til en ny beskæftigelseslov for de unge – kaldet CPE – er blevet meget større i de sidste ugers tid med store demonstrationer, strejker og flere og flere universiteter i strejke, udsat for blokade eller besat af de studerende. En kamp der nu har varet i mere end to måneder, og som stadig tager til i styrke.

Frankrig er det land i Europa, hvor modstanden mod nyliberalismen er stærkest. Siden 1995 har der gentagne gange været kæmpe demonstrationer, storstrejker og politiske mobiliseringer, der har rystet de skiftende regeringer. I 1995 tvang 3 ugers strejker med mere end 1 million deltagere regeringen til at trække pensionsangreb tilbage. I 2003 var der også storstrejker. Store politiske og antikapitalistiske mobiliseringer til støtte for Jose Bové og ikke mindst det antiliberalistiske NON til EU-forfatningen i 2005, danner den politisk og sociale basis for det stærkeste oprør mod nyliberalismen i Europa.

Overalt i samfundet går snakken om den nye lov, som giver arbejdsgiverne ret til at fyre unge under 26 år uden grund i de første to år. På arbejde, derhjemme, på caféerne diskuteres der og i de store byer er der massemøder med tusinder af deltagere. Hver eneste af de store demonstrationer har mobiliseret flere og nye skoler er blevet besat. Det er ikke blot antallet af protester som vokser, men især politiseringen af protesten.

Protesterne fortsætter her i begyndelsen af april. Demonstrationerne optrappes, strejkerne udvides og de politiske møder bliver der flere af. Den femte store aktionsdag. d. 4. april viste fortsat styrke til at nedkæmpe regeringens lov. Protester som nu har varet i to måneder-

Alle havde forventet, at demonstrationerne lørdag d. 18. marts ville blive store – men de overgik alle forventninger. De var af en hel anden kvalitet end de traditionelle protester fra fagforeningerne. Anslået deltog der mellem 1,5 og 2 millioner landet over den dag – i Paris alene mindst 350.000 i den store demonstration.


3 millioner i strejke
Det gav troen på at der skulle mobiliseres til en endagsstrejke tirsdag d. 28. marts. Hele 3 millioner unge og arbejdere demonstrerede og strejke over hele Frankrig. Et nyt højdepunkt i mobiliseringen mod regeringen var nået med en af de største mobiliseringer nogensinde. Demonstrationer i mere end 150 byer, 250.000 i Marseille, 100.000 i Bordeaux og op til 50.000 i Toulouse, Nantes og Rennes. I Paris fyldte 700.000 byens midte.
I stort tal var folk gået på gaden – i alle aldre, kollegaer fra arbejde og studie, ja hele familier var også med. Lange strækninger af demonstrationerne bestod af tæt pakkede demonstranter med hjemmelavede plakater og bannere. De var meget beslutsomme for at vise regeringen, at nok er nok.
Andre dele af de protesterende, særligt dem fra universiteterne, viste den samme entusiasme og beslutsomhed som i de foregående uger, med sang, råb og klap.

Hele modstanden er vokset langsomt, men sikkert frem efter en lang periode med argumenter og debatter. De store demonstrationer bygges op fra neden med udeling af løbesedler foran arbejdspladserne.
Studenternes protester har bredt sig til et bredere lag af folk, som ser CPE som et angreb på alle arbejdere. Som en lærer forklarede det på demonstrationen: “- Vi er alle berørte, på tværs af alle skel.“ Studenterne har også fået bygget bro til oprørerne fra Frankrigs forstæder og emigranterne uden papirer, fordi de binder kampene sammen politisk og forener dem til fælles kamp mod regeringen.


Hvad nu?
Fagforeningslederne tøver med at opfordre til en tidsubegrænset generalstrejke. Tirsdag d. 4. april blev en ny enkelt dag med generalstrejke og demonstrationer. Men det er langt fra nok, fordi regeringen netop satser på at protesterne ebber ud og de studerende udmattes af den langvarige besættelse. I 2003 gennemførte regeringen angreb på pensionerne, som blev mødt med flere endagsstrejker. Det endte dengang med sejr til regeringen, fordi toppen i fagbevægelsen ikke ville kalde ud til tidsubegrænset generalstrejke. Det er også situationen i dag.
På trods af denne tøven, kan regeringen stadigvæk blive slået. I månedsvis har aktivisterne og venstrefløjen håbet på, at regeringen i dens arrogance vil overspille sig selv. Selv indenfor premierminister Dominique de Villepin’s eget parti har modstanden mod CPE-loven ført til betænkelighed, fordi det hele er ved at glide ud af myndighedernes kontrol. Præsident Chirac har under indtryk af den franske stemning modereret loven, men indholdet er stadigvæk et angreb på de unge.

Men Villepin vil ikke helt skrotte loven. Regeringen har nemlig allerede sidste år gennemtvunget forringelser af den sociale sikkerhed, gennemført privatiseringer og forringelser for arbejdere ansat i mindre virksomheder uden den store modstand fra fagforeningerne, så Villepin har fået blod på tanden med sin nye lov vendt mod de unge.
Fastlåst i en intern magtkamp med sin egen indenrigsminister Nicolas Sarkozy til næste års præsidentvalg, har Villepin pustet sig selv op som den hårde mand, der presser på for at gennemføre neo-liberal politik.

På trods af advarsler fra arbejdsgivernes organisation og andre på højrefløjen, så har han besluttet at udfordre de studerende og skoleungdommen, en letantændelig og uforudseelig del af befolkningen.

Se også:
SAA 254: Det mener vi: Europa strejker mod nyliberalismen
SAA 254: 4-siders-tillæg: Frankrig i oprør: Stemningen fra ‘68 er vendt tilbage til Frankrig
SAA 254: 4-siders-tillæg: Frankrig i oprør: Unge indvandrere som løntrykkere
SAA 254: 4-siders-tillæg: Frankrig i oprør - Fra det besatte universitet: 'Sammen genskaber vi vores universitet'
SAA 254: 4-siders-tillæg: Frankrig i oprør: Politivold
SAA 254: 4-siders-tillæg: Frankrig i oprør - Interview med Daniel Bensaïd: "Bevægelsen er direkte baseret på et socialt spørgsmål"
SAA 254: 4-siders-tillæg: Frankrig i oprør: Udfordring for den franske venstrefløj
SAA 254: Oprør i Frankrig, USA, England, Thailand og Hviderusland

Flere artikler fra nr. 254

Flere numre fra 2006

Se flere artikler om emnet:
Frankrig 1990-

Siden er vist 2600 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside