Socialistisk Arbejderavis
Nr. 280 – 3. juli 2008 – side 11
Krise-tema
Krise og politik
Jørn Andersen
Krisen er ikke længere kun et spørgsmål for økonomer og spekulanter. Den bør også være et centralt spørgsmål for venstrefløjen og fagforeninger.
Efterhånden som krisetegnene bliver tydeligere, vil presset på løn, arbejdstid, social omsorg, uddannelse osv. blive drastisk øget. Og det stiller store krav til især den socialistiske venstrefløj. Der er mindst 3 centrale temaer:
Hvem skal betale krisen?
Allerede nu har SAS-piloterne accepteret længere arbejdstid og ringere løn “for at redde firmaet“. I Tyskland er der hundredvis af den slags aftaler.
Problemet er, at lønnedgang kun betyder, at man skubber konkurrence-presset over på andre arbejdspladser – og starter en nedadgående spiral med forringelser for alle.
Krisen er en profit-krise. Det er deres krise og ikke vores. Løntilbagegang og længere arbejdstid løser ikke krisen, den udskyder den kun en smule.
I stedet må vi kræve:
- at virksomhederne skærer i profitten, ikke i lønnen
- at uprofitable, men nyttige firmaer overtages af staten og køres videre under arbejderkontrol
- at staten sætter gang i samfundsnyttig produktion – fx boliger, klima-forbedring, bedre offentlig pleje og omsorg osv.
Mobilisering og modstand
Hvis vi skal undgå at betale deres krise, er det nødvendigt med en langt stærkere faglig gulvplans-organisering.
På den enkelte arbejdsplads kan det være svært alene at kæmpe mod lukningstrusler eller massefyringer. Men en stærk mobilisering for at fastholde løn- og arbejdsforhold kan gøre det sværere for arbejdsgiverne at komme igennem med deres krav.
Dette er også en udfordring for venstrefløjen om at skabe netværk af faglige aktivister, der både kan rejse de ideologiske argumenter om krisen og samtidig være drivkraft, når der skal mobiliseres.
En central del i at bekæmpe krisen er et aktivt forsvar for svagere gruppers interesser. Den herskende klasse starter altid med at angribe de svageste – indvandrere, folk på deltid, ufaglærte, kvinder. Det er i alle arbejderes interesse, at det ikke lykkes.
Det er en systemkrise
Krisen skyldes et system, der ikke kan tilfredsstille fundamentale menneskelige behov – selv når det går godt. Det er en krise, der ikke kan løses på længere sigt.
Samtidig er det en krise, hvor millioner – af ofte i forvejen fattige – verden over allerede er hårdt ramt af stigende priser på fx fødevarer og olie. Jo mere krisen udvikler, jo mere vil millioner blive til milliarder.
Det betyder, at det for socialister bliver endnu mere centralt at forbinde konkrete bud på mere modstand med et perspektiv om, at kapitalismen skal afløses af et samfund, hvor arbejderklassen kollektivt og demokratisk styrer samfundets ressourcer og produktion – et socialistisk samfund.
Uden et socialistisk perspektiv bliver vi overladt til at finde de “mindst ringe“ løsninger under kapitalismen. Med et socialistisk perspektiv kan vi erstatte kapitalismens brutale og umenneskelige system med en verden, hvor mennesket er i centrum.
Se også:
SAA 280: Krise-tema: Fra efterkrigs-boom til krise
SAA 280: Krise-tema: Krise-ABC for socialister
SAA 280: Økonomisk nedtur, fødevarekrise, krig, sult ...: Mellem krise og modstand
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed