Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 289 – 26. juni 2009 – side 8

Stop the War om krisen i Iran

Krisen, der udvikler sig i Iran, må ikke blive brugt som anledning til fornyet intervention fra USA’s eller Storbritanniens side i regionen eller til yderligere spændinger omkring Irans atomprogram.

Vores ansvar som antikrigsbevægelse er først og fremmest at modsætte os den britiske regerings rolle i regionen og at forebygge, at dens skaberi bruges som påskud for at retfærdiggøre et amerikansk eller israelsk angreb mod Iran, et angreb, som ville have katastrofale konsekvenser for hele Mellemøsten og ikke mindst det iranske folk.

Stop the War Coalition mener, at ansvaret for og retten til at løse krisen alene er det iranske folks, og at indblanding udefra ikke kan spille nogen positiv rolle – i særdeleshed ikke indblanding fra de magter, som har hærget nabolandet Irak i en ulovlig krig og besættelse, og som konsekvent har støttet israelsk aggression i regionen.

Det ville være forkert af os at tage stilling til det omdiskuterede resultat af det iranske præsidentvalg. Vi støtter imidlertid retten til at demonstrere fredeligt, ligesom vi støtter det iranske folks ret til politiske, fagforeningsmæssige og andre civile friheder og til at kæmpe for at opnå dem. Vi fordømmer utvetydigt den iranske regerings nedskydning af demonstranter og andre overtrædelser af demokratiske rettigheder.

Vi noterer os den vrede, som mange iranere udviser over for den britiske regering. Disse følelser afspejler Storbritanniens skamfulde historie i landet – fra kuppet mod Mossadeqs demokratiske styre i 1952 til dets klare støtte til shahens despotiske styre og dets støtte til Saddam Husseins aggression mod Den islamiske Republik i 1980erne.

Denne vrede kan kun blive forstærket af britisk indblanding i den nuværende krise. Den britiske regering var tavs, da dets allierede Hosni Mubarak forfalskede valgresultaterne i Egypten, og den har nægtet at have noget at gøre med de demokratisk valgte ledere i det palæstinensiske selvstyre og i Libanon. Regeringen støtter det saudiarabiske røver-regime, som ikke behøver at manipulere med valgresultater, fordi der aldrig bliver holdt valg dér.

Regeringerne i Storbritannien og USA ønsker et regimeskifte i Iran for at kunne dominere Mellemøsten og dets ressourcer og at overlade Israel rollen som regionens uantastede militære supermagt. Og en regering, som ignorerede at millioner af dens egen befolkning demonstrerede, da den planlagde krig mod Irak, har ingen ret til at belære andre om demokratiske holdninger.
Idet vi udtrykker vores støtte til hele det iranske folks bestræbelser for et demokratisk resultat af krisen i deres land, vil Stop the War Coaliton støtte demonstrationer og initiativer, som afspejler disse principper.

20. juni 2009

Se også:
SAA 289: Iran og Vestens hykleri
SAA 289: Iran – et regime i krise
SAA 289: Arbejderklassen er nøglen til succes i Iran
SAA 289: Folkemagt ryster Iran
SAA 289: Iran: Løgn, forræderi og bestikkelse er en central del af systemet
SAA 289: Iran: Undergrundsavisen „Khiaban“ („Gaden“): “Vi stoler på gaderne“
SAA 289: Irans magthavere er splittede

Flere artikler fra nr. 289

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Iran

Siden er vist 2693 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside