Socialistisk Arbejderavis
Nr. 289 – 26. juni 2009 – side 9
Iran: Undergrundsavisen “Khiaban“ (“Gaden“)
“Vi stoler på gaderne“
Simin Mesgari
Mousavi ved kun alt for godt, hvor dybt såret er. Han ved også, at hans grønne bandage kun er et førstehjælps-plaster på dette sår og ikke en kur.
Mousavi ved, at han ikke både kan være årsagen til smerten og kuren på samme tid.
Mousavi ved, at ikke alt “dette“ er for ham.
Han ved meget vel, og vi ved også meget vel, at havde der været en “bedre“ kandidat end Mousavi med en “mindre ond fortid“, som havde valgt den gule farve til sin kampagne, så ville nationen være blevet gul, og Mousavi ville være gået over på Ahmadinejads side ...
Man kan ikke vide alt dette og ikke være bange for konsekvenserne af, hvad der er blevet sluppet løs. Disse protester kan komme ud af kontrol.
Det endelige krav for denne kampagne er langt fra, at Mousavi skal være præsident, selv om dens officielle farve stadig er grøn.
Velayat-e Faqih eller “De islamiske juristers formynderskab“ er den yderste grænse, som Mousavi har sagt, han ikke vil krydse – denne yderste grænse bliver nu krydset af dem, der bærer grønt.
Ingen af de politiske lejre – reformpolitikere eller konservative – kan længere kontrollere gaderne, selv om de begge forsøger. Den ene med skydevåben og knipler, den anden ved at invitere folk til at sørge for de døde ved moskeerne – som traditionelt er den politiske magtbase for Revolutionsgarden og Basiji (de frivillige halvmilitære militser), som træner deres sigte-færdigheder på vore brødres og søstres kroppe.
Gader er farlige, ikke kun for os, men endnu mere for dem. Det er derfor, de forsøger at trække os væk fra gaden ved at invitere os til at deltage i fredagsbønnen, efter at vi har sørget over vore døde brødre og grædt over vore ødelagte hjem. Det er ironisk, at det er Mousavi, der inviterer os til at deltage. For at gøre vores protest til grin inviterer de os til at gå i moskeerne, fordi de er bange for “gader“, men de burde vide, at “Vi stoler på gaderne“.
Under protesterne i Iran er der begyndt at udkomme undergrundsaviser. Denne artikel stammer fra det første nummer af avisen “Khiaban“ (“Gaden“), torsdag den 19. juni.
Se også:
SAA 289: Iran og Vestens hykleri
SAA 289: Iran – et regime i krise
SAA 289: Arbejderklassen er nøglen til succes i Iran
SAA 289: Folkemagt ryster Iran
SAA 289: Iran: Løgn, forræderi og bestikkelse er en central del af systemet
SAA 289: Stop the War om krisen i Iran
SAA 289: Irans magthavere er splittede
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed